Sunday 2 October 2011

Oversharing - but then, the whole company knows anyway :-/

Nåmn, så var jeg jo til firmahalløj i weekenden. På et beskedent lille hotel, et roekast fra en lille flyveplads, og det var jo skønt, for hvis der er noget der klæ'r mig ræddi godt, så er det at bo på hotel. Desuden trængte Indre Lecia til at komme ud.




Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.


Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer.  Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.


Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'.  Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.


Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg??  Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.


Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"


Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.


Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").


Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen


^ Jeg har lidt tilfælles med den eminente Stinestreg
 (hvorfra jeg har lånt tyvstjålet billedet, fordi det 
illustrerer bedre end alverdens søforklaringer). 
Dog var jeg ikke helt så stegt, men det skyldes 
nok mest at jeg fortsat erindrer den onde lektie 
"hvad panodil + drinks ender med" 
og jeg ville så nødig gå glip af Hiltons 
morgenmadsbuffet næste morgen...

Ak ja.


Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend.  Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse.  Og sorry for the overshare, altså...




@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today.  The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening.  After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat.  Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!"  - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".


Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.


Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am.  I'm such a paragon of virtue.



2 comments:

N said...

Oh good lord, that is too awesome!! I thought things like that only happened to me! ;D

I'm sorry you weren't feeling well on what sounds like a fun night, but hopefully you won something good to make up for it.

Hope you feel better...

~ N

Anonymous said...

Jag är SÅ glad att du berättade just precis det här för när ditt namn ropades upp och allt det där med hur du mådde utannonserades till samtliga 250 i rummet tänkte jag EXAKT samma sak som du... WTF, liksom?! Vad har vi att göra med den saken? Nåväl, huvudsaken är att du fick ditt pris trots din absence.