OHDEARGOD

Jeg skal i byen i weekenden - byEN. Kjøwenhavn - og jeg glæææææder mig.  Der er både Kagedåse-visit, brunch, søsterboble (nu incl. søsterboblens mor), hotelophold og restaurant-besøg i vente.  Jænne gu'e sager.

Hvilket naturligvis resulterer i 2 ting:

1. Jeg er ligesom en chihuahua på speed, fordi jeg som sagt glææææder mig.

2. Jeg har tøjkrise.

2'eren bør måske uddybes lidt.  Blandt flertallet af mine kønsfæller (OG ikke så få af det modsatte køn) går den jo lidt sådan her: Jeg er inviteret i byen + Ikke en trævl at tage på = Hurra, prima undskyldning for en rask lille shoppingtur.

Ikke hos mig. Jeg afskyr shoppingen og alle dens gerninger og al dens væsen. Jeg er ude af stand til at kigge på en klud som hænger på en bøjle, og få en bare nogenlunde realistisk vision af hvorledes denne klud vil tage sig ud på mit legeme. Og prøverum gør mig bare savlende arrig.

Det bliver ikke bedre af, at jeg netop ved et kig i spejlet har konstateret, at min mave nærmest ligner en hund.

Denne her slags hund:

I have a clothing crisis,

which is not helped by the fact that

a. I loathe shopping, and

b. my stomach bears an uncanny

resemblance to this dog.

Minus the nose, and the eyes, and the cute ears.

Hm.

Nå, men eftersom ét af weekendens højdepunkter forventes at være Davids Samling - Skandinaviens største samling af islamisk kunst - så er der vel ingen der bliver skuffede, hvis jeg bare medbringer en chador ...