Hvidstengruppen

I dag har filmen om Hvidstengruppen premiere. Jeg var til snigpremiere i sidste uge (og skal i den forbindelse huske at sige mange tak for invitationen til Spar Nord, en meget venlig bank i Kolding). Foruden de 314 kunder der var plads til i Biocenter Koldings Sal 1 havde de inviteret filmens instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, Regnar Grasten, samt en af skuespillerne, Thomas Ernst. De tre kom og fortalte lidt om filmen før den startede.

Filmen er, i modsætning til mange andre film om besættelsestidens Danmark, meget lidt tju-bang. Anne-Grethe Bjarup Riis fortalte, at de havde vægtet meget tungt at fortælle om familien og de venner, som udgjorde Hvidstengruppen, og det synes jeg lykkedes virkelig godt. Man fik en meget klar fornemmelse af de ganske almindelige mennesker, som bare følte det som deres pligt at yde den modstand, de nu kunne, mod den tyske invasion.  Det var en meget stærk side i filmen.

Hvad der ikke var helt så stærkt, var visse replik-skifter, som kom til at virke meget dilettant-agtige. I en af filmens tidlige scener (ved Marius og Gudrun Fiil's sølvbryllup) sidder det meste af selskabet over kaffen og skiftes til (nok så nydeligt efter tur - ikke nogen talen-i-munden på hinanden dér) at aflevere hver deres replik om tyskerne. Á la "det er for dårligt, at tyskerne skal være her i vores land" eller "jamen tyskerne er her da for at beskytte os".  Så er publikum ligesom orienteret om den enkelte figurs indstilling til modstandsbevægelsen og tyskerne - men det kunne ærlig talt godt være gjort noget mere elegant.

De uelegante replikker dukkede lidt op hele vejen gennem filmen, men alligevel blev man grebet af historien - for mig (og sikkert mange andre) havde det nok meget at gøre med bevidstheden om, at det jo er en virkelig historie.  Vi ved jo alle, hvordan den slutter, men alligevel var der mange blanke øjne, da vi gik ud fra biograf-salen.


fra purhusnet.dk - kig også på hvidstenkro.dk (de
søger i øvrigt en kokke-elev, hvis det var noget?)

Skal du gå ind og se den? Ja, det vil du gerne. Anden Verdenskrig er efterhånden så længe siden, at der ikke sidder ret mange bedstefædre og -mødre rundt omkring, der kan fortælle os noget om den.  Og når man næsten bliver væltet på vej ud af et tog, fordi der er nogen der absolut skal ind i samme sekund, dørene åbnes, så kan man godt få en fornemmelse af, at vi -produkter af en tid hvor vi absolut ikke mangler noget, undtagen måske lige tid og omtanke for andre- godt kan tåle at blive mindet om, at der var nogen der satte fællesskabet (Danmark) over sig selv (deres egne liv).  Man skal se filmen, fordi det er værd at opleve historien om almindelige mennesker som ikke bare ventede på, at der "kom en voksen" - og så skal man se den, fordi Bodil Jørgensen simpelthen er god.

Juleblog, 19. december

I dag skal jeg, iflg bloglegen, sætte en favorit fra youtube på. Denne her er en af dem, og jeg synes den er ekstra sjov fordi den er norsk. De, der så håndboldfinale i går, vil vide, at det er typisk norsk at være god :-)




Jeg håber du synes, den er gnæk-værdig.

Men så er der noget andet, som trænger sig på. Og det er den liste over De bedste Julefilm, som TV2's filmanmelder åbenbart har sammensat. Hendes liste ser sådan ud:

1-Alene Hjemme (den første, tror jeg)
2-It's a Wonderful Life
3-Die Hard (etteren)
4-Bad Santa
5-Rare Exports
6-Love Actually.

Hm. Love Actually er schön, Die Hard er god men har ikke noget med Jul at gøre, udover at den foregår i Julen. It's a Wonderful Life skammer jeg mig lidt over ikke at have set. Og så Bad Santa - argh! X-kæreste købte den, og han og hans teenagesøn syntes den var fantastisk - især den scene, hvor the Bad Santa tager en pige med i kanen hans ældgamle vrag og hun bliver ved med at råbe "F*** me Santa, f*** me Santa". Behøver jeg at sige, at mit hele verdensbillede var rystet. Jeg måtte gå i seng klokken 21:30...nånej, det var måske ikke derfor. Men jeg fik total humorforstoppelse og var endda nødt til at sige nej tak til en kandisstok.

Det er med andre ord Den Falske Liste, vi her har med at gøre. Og det går jo ikke. Folket har brug for min hjælp og vejledning, og derfor kommer her

Julenazistens liste over hyggelige Julefilm

1-The Polar Express.  Tog, magi, Jul, og et snert af Tom Hanks. Need I say more?
2-Fred Claus. Vince Vaughn som Julemandens utilpassede (og hidtil ukendte) storebror,
   som omsider genfinder den rette Juleånd. Kevin Spacey som den onde rationaliserings-
   ekspert, der vil nedlægge Julemandens værksted og udlicitere til Sydpolen. Kathy Bates
   i fin bi-rolle som den bebrejdende mor ("why can't you be more like your brother?")
   Og så har de bare lavet den fineste Nordpol, jeg længe har set.
3-Elf. Jeg kan ellers ikke lide Will Ferrell overhovedet. Men denne her er hyggelig. Selv
   om han er lidt belastende (det er hans natur), får jeg en lille klump i halsen af glæde,
   når Julestemningen til sidst får Julemandens kane til at lette.
4-A Christmas Carol. Dickens' udødelige eventyr om Scrooge, der Julenat får besøg af de
   tre ånder fra fortidens, nutidens og fremtidens Jul. Findes i flere udgaver; den nyeste
   som er Disney's animationsfilm med Jim Carrey er helt fin. Andeby og Muppet'erne har    
   også lavet deres egne versioner.
5-Love Actually. Juleromantisk komedie med en masse historier, som væver sig ind og ud
   af hinanden. Darjlig!
6-The Holiday. Skøøøn romantisk film, men ud over at den foregår i Julen (ligesom Die 
   Hard) er der ikke meget nisse over den. Se den alligevel.
7-The Snowman. Tegnefilm om drengen, der flyver en magisk tur med sin snemand.
   Ingen ord, kun en dejlig dejlig sang.

Boblere:
It's a Wonderful Life. Fordi jeg tror, jeg ville synes om den.
Miracle on 34th Street. Findes i to udgaver, en fra 40'erne, og så en nyere en med hende den lille pige, der læsper (Mara Wilson), i hovedrollen. Hvis man ser den nyeste version og synes læspe-lydene er vildt trælse, kan man trøste sig med at den pæææne Dylan McDermott er med.
Alene Hjemme. Fordi den hører sig til, ligesom Wham's "Last Christmas"
Meet me in St Louis. Jeg har ikke set den, men den er på samme det-vil-jeg-altså liste
som It's a Wonderful Life. En af mine yndlingsjulesange - Judy Garland's "Have yourself a merry little Christmas" er fra Meet me in St Louis.
Four Christmases. Vince Vaughn er altid god, og der er nok familiedrama i den til at de fleste af os tænker, "ej, min familie er trods alt ikke så slem" og jeg har hørt, at nogle af os godt kan trænge til sådan en liden reminder i ny og næ.

Sådan. Så er den ultimative Julefilmliste på plads. Men kom gerne med tilføjelser - mere ultimativ er den heller ikke. Man kan aldrig få for mange Jule-dvd'er....


PS - tror I, jeg får Lars von Trier-agtige problemer, når jeg kalder mig selv Julenazisten? Det er altså ikke på den tredje-rige-sympatiserende måde. Føler snart, jeg bør skrive en disclaimer. Alternativt skyde skylden på X-kærestes søn (I ved, ham der synes Bad Santa er en god film...), som var den der fandt på navnet. Han arbejder som facer, så han kan nok ta' det.

@N ~ a Danish TV channel published a list of The Best Xmas Movies - it's the top-6 you can see above. And it's wrong, all wrong, I tell ya. For one thing, Bad Santa is on the list. And that is - well, one bad Christmas movie. My psyche was simply not strong enough to take Billy Bob Thornton as a skinny, smoking, thieving shopping mall Santa who pisses himself and takes Marisa Tomei for a "sleigh ride" while she goes "F*** me Santa, f*** me Santa". Needless to say, Ali and his son loved it and thought it was hilarious. It was one Christmas dvd I did not take with me when I moved out :-)    So, to aid the public, I have published my very own list, because who is more qualified to do that than za Christmasnazi :-)    The last 5 movies are ones that I either haven't seen or just haven't felt like watching about a million times, so they're on the oh-they-almost-made-the-real-list list. Home Alone is on there, too. Not because I love it - frankly, I'm a bit tired of it - but it just sort of belongs there, just like no Xmas party is complete without Wham's "Last Christmas".


Be merry. xo

Fin-des-vacances blues and a Spy Game

Søndag aften. Sidste feriedag. Regnen har øset ned; perfekt biograf-vejr. Farvel til ferie, og farvel til Harry Potter.  Der er ikke noget mere vidunderligt end at læse en skøn bog og vide, at den er starten på en lang serie = masser af vidunderlige læsetimer forude - og på samme måde, ikke noget mere trist end at nå til "THE END" på den sidste side i den allersidste bog.  Og også lidt trist at nå til sidste film i en serie.  Så jeg slog min ferie-blues og Potter-blues sammen, og da jeg kom hjem bagte jeg en Hirtshals-kringle, og nu er jeg glad-agtig igen!


Hvordan blev den så, ferien?  God, faktisk.  Jeg fik IKKE besøgt så mange venner som jeg havde tænkt mig. Den usle samvittighed over dét er dermed intakt. Men nogen fik jeg set, og skønt var det. Til gengæld fik jeg en del mere fra hånden, end jeg havde turdet håbe på, så sommerferien 2011 vil gå over i historien som DIY-ferien over dem alle. Jeg har fået flyttet rundt, både på fysisk rod og det inde i hovedet, og jeg har (mellem de gør-det-selv'ske energiudladninger) fået daset.


Nu kalder hverdagen og arbejdet igen; jeg tillader mig at håbe på en rolig opstart så batterierne ikke bliver afladet alt for hurtigt.  Og så satser jeg på mere regelmæssig blogging - det' du da gla' for, ikk'?


Nå. Men. Jeg ville bare sige hej, og god ferie hvis du først påbegynder din nu.  Og så til det dér Spy Game: i løbet af feriens surferi kom jeg nemlig over en side, hvor en-eller-anden skrev et-eller-andet om hvordan man finder sit perfekte spionnavn (kan desværre ikke huske hvor, sorry).  Der er 2 måder:
1/ navnet på en person i den sidste film du så + det sidste du har spist
2/ dit yndlingskrydderi + sidste feriested


Mine spionnavne er så:


1/Kate Kringle (lyder lidt juleagtigt, faktisk. Nær slægtning til Kris Kringle)
2/Saffron America (now that is cool! OK - USA var jo for at arbejde, men jeg holdt da også lidt ferie...i weekenderne :-)


Hvad er dit spionnavn?


@ N ~ last vacation day. Tomorrow, the office beckons again. I had ze blues, and it was raining, so I decided to lump all the sad things together and went to the movies to get my final Harry Potter-dose.  I remember the first time I read The Philosopher's Stone. Oh, the joy of reading a really good book and knowing there are many more to come.  And, similarly, oh, the dread of turning the final page of the last booking and knowing that after the "THE END" you will have to look elsewhere for your daily dose of magic. This applies to  all books, of course. Not just JK Rowling's :-)


Then I came home and baked a cake which is called a "kringle" in Danish; no idea what it's called in English but OMG, it was good!  And that reminded me of a "Spy Game" I read about somewhere on the interwebz the other day - I forget most of it, but not the part about how you devise your perfect Spy Name.  There are 2 methods:


1/the name of a character in the last movie you watched + the last thing you ate


(mine would be Kate Kringle, which sounds wonderfully Christmassy!)


or


2/your favourite spice + the last place you went on holiday


(mine is very cool indeed - Saffron America.  I do count America as my last holiday destination as I didn't leave Denmark this time. Also, it sounds awesome so I allow myself a bit of creativity ;-)

Au revoir, Severus Snape

(sorry. It's Alan Rickman's voice. I cannot help it.)

Godmorgen til dig også

Linda fra Blogsbjerg har med vid og bid begået et blogindlæg om gyserfilm. Som hun ikke bør se. Hvilket jeg heller ikke bør.


Hendes milde og kærlige læsere har i kommentarfeltet kvitteret med diverse gyserfilms-anbefalinger og links til uhyggelige youtube-klip, så jeg ikke rigtig tør scrolle helt ned i bunden og skrible en lille pippende jeg-er-osse-bange-hilsen.


For det er jeg. Og der skal virkelig ikke meget til. Til Lindas top 5 over de mest uhyggelige elementer i gyserfilm vil jeg nemlig lige tilføje et noget overset sjette punkt, nemlig Den overflødige oplysning.


Qu'est-ce que c'est, spørger den franskkyndige læser nu. I andre tænker bare "æh, no lige...hwa'?"


Den overflødige oplysning er det sted i starten af filmen, hvor man får en eller anden oplysning som bare ikke virker særlig relevant netop der. Så véd man bare, at det får en uheldssvanger betydning senere i filmen.


Case in point: Filmen "What lies beneath" med Michelle Pfeiffer og Harrison Ford. Den kom ud for en 10 års tid siden og handler kort fortalt om det her nydelige ægtepar, hvor konen tror hun er sindssyg og ser spøgelser, og manden er flink og rar indtil det pludselig viser sig at han nærmest er den onde selv, og de syner konen ser er hans elskerinde som han på bestialsk vis har taget af dage. Sådan, helt kort fortalt. Og muligvis ikke helt korrekt, thi jeg baserer min genfortælling på nogen tågede erindringer om en film set gennem næsten helt sammenknebne øjne og delvist i dækning bag med-biografgænger...


Anyways, i en af de første scener kører vor heltinde henover en bro mens hun taler i mobiltelefon (fy!). Midt på broen siger hun "hey, vent lige, forbindelsen forsvinder altid herude på broen". Og i nutidens millimeter-klippede film levner dialogen kun sjældent plads til den slags irrelevante observationer...


Værre endnu blev det, da instruktøren brugte megen god tid på at forklare ægtemandens forskningsprojekt, som gik ud på at fremstille en ny type bedøvelse hvor man er ved fuld bevidsthed men ganske paralyseret...


SÅ blev jeg angst, og det fortsatte jeg med at være hele resten af filmen, undtagen de scener hvor hun var hos psykolog. For ganske rigtigt, senere i filmen åbenbares ægtemandens sande jeg, og det er sandelig ikke et behageligt jeg, og bedst som hun flygter fra ham i bil og panisk ringer efter hjælp, ja så er hun midt på broen, forbindelsen ryger og ... ja, hun ender med at ligge bedøvet (med ægtemandens nye wunder-drug) i et badekar hvor vandet bare stiger og stiger og hun ikke kan gøre en skid fordi hun hverken kan bevæge sig eller skrige....


Beklager meget de der irriterende prikker. Jeg ville sådan set gerne afsløre for jer hvad der helt præcist skete, men jeg så det vist ikke. Jeg var travlt optaget med at knibe øjnene sammen og sætte negleformede mærker i armen på ham jeg var i biografen med - som i øvrigt var en gammel kollega jeg tilfældigvis mødte på gaden et par måneder efter jeg var flyttet til Århus; jeg tror ikke han havde regnet med at "film&en øl" ville indebære så meget nærkontakt...


Jeg så ham da heller ikke siden. Forstå det hvem der kan.