Luciadagen

I dag er det 13. december. Lucia-dagen, men jeg har nu ikke gået rundt med stearinlys om hovedet (traume fra barndommen; de kommunefarvede fik aldrig lov til at være Luciabruden, aaaaalt for smertefuldt at dele med jer ;-).  I stedet har jeg tullet rundt, ryddet lidt op, hørt julemusik, flyttet rundt på nogle møbler og bagt LUSEKATTER!  Det er ikke en fejl med det flertals-R; inde i mit hoved er de norske for det er der jeg altid har fået dem. Men jeg tror måske nok de egentlig er svenske. Gule er de i hvert fald, for der er safran i, og så bliver de jo nærmest også lidt iranske synes nogen.  Skægt nok har jeg ikke bagt dem de sidste par år, men de er faktisk så gode at de fortjener at komme ud mere end én gang om året, så jeg tror jeg gør dem til en påsketradition også. Gule som påskekyllinger!!  Tante Hennys opskrift nåede jeg ikke at få fat i, så jeg brugte denne her.

Note to self: de efterhæver meget. Halv størrelse ville have været

passende; til gengæld er der ingen risiko for at man ikke bliver mæt. Overhovedet!

Og så er juletræet kommet op  - ikke helt færdigpyntet endnu; det er noget der tager sin tid. Men det er fiiint! I år fældede vi selv.  Lige præcis dét har jeg faktisk (i modsætning til hvad man måske kunne forvente) ikke så mange fikse idéer om. Sidste år var Kæreste syg, den dag træet skulle i hus, så da købte jeg et i BoGrønt. Året før det var det ved en eller anden tilfældig juletræs-sælger her i Tilst. Men når muligheden er der, så er det jo klart at Julenazisten synes det er tophyggeligt at fælde det selv ude i skoven (for skov, læs: plantagen).  Det kræver til gengæld assistance for selv om jeg godt kan slæbe et pænt stort træ så tør jeg ikke svinge sav eller økse; chancen for at dét ender godt er bare alt, alt for lille.

Så er det jo godt, når man har en afsindigt tålmodig Kæreste til rådighed. Og han skal virkelig være tålmodig. For vi er jo ude efter Det Perfekte Træ. Og når Det Perfekte Træ skal findes med magi, så kan man godt nå at få særdeles kolde fødder før ekspeditionen kan kaldes en succes.

Meget smuk eftermiddagssol på vej ud til gerningsstedet. Man kan tydeligt

se, at alle gode kræfter står på vores side, når det gælder jagten på

Det Perfekte Træ!

"Med magi??" tænker du nok (Mor).  Ja, med magi (*trodsig-smiley*)   Man traver skoven/plantagen/torvet/plantegården tynd, hiver fat i grene hist og pist, kigger med sit mest vurderende blik, som var man en hestepranger på Vorbasse marked, er i tvivl, traver lidt mere, slår kuskeslag, gentager overfor Kæreste hvor stor pris man sætter på hans tålmodighed (så han ikke pludselig løber tør for den), og pludselig - så er der et træ der kalder på en. "Her er jeg! Det er mig du kigger efter!" - og det er det.  En enkelt tur rundt om træet men det er mest en formalitet; det ér Det Perfekte Træ. Aaaaaaah....!!!

Du kan nok regne ud at det kræver en hel del koncentration når man går rundt der og lytter - især hvis der er afsindigt glat så man må bruge en uforholdsmæssig stor del af opmærksomheden på at forblive i nogenlunde vertikal tilstand.

Men nu er det her - og som sagt ikke helt færdigpyntet, men med lys på. Det giver en helt særlig stemning i den mørke stue og det siger sig selv, at Julenazisten er aldeles svimmel af glæde. Adventsrusen har nået et foreløbigt højdepunkt!!!

HURRA & ÅH NEJ

Vi tager lige "åh nej" først og får dét overstået. Tøvejr midt i december? Regn?????   Ze Christmas Nazi iz not pleased...

Og nu til HURRA, som der jo heldigvis er meget mere årsag til. Det er, mindskede snemængder til trods, stadig midt i juletiden og den er stadig relativt hvid. I dag er der en julefrokost der kalder, med jænne gu'e mennesker. Og da jeg stod op tidligt i morges duftede min stue simpelthen så dejligt, af julerøgelse, gran og peberkager. Og vi har ikke engang fået juletræ endnu!! Åh,hvis jeg kunne hælde juleduften på flaske så gjorde jeg da helt sikkert det!!!

Læg dertil at jeg har julehyggelys på timer så de er tændt når jeg står op, og min lille morgenlykke er helt sikkert i hus.  Skal på forhånd lige undskylde hvis billederne er lidt slørede; det er halvmørkt og jeg brys mig ikke om blitz. Nå ja, og så er jeg jo så jule-ivrig at jeg bliver helt shaky; det må jo kunne ses...

Mere HURRA, har ikke mødt nogen sure buspassagerer siden sidst; har endda delt en spøg med en rutebilchauffør, har bagt jødisk honningkage til min kollega OG tilsyneladende sluppet heldigt fra det (har desværre ingen kolleger af jødisk afstamning så rigtig verificeret er den nok ikke, men den smagte godt). Og nu er det tid til mere billedspam; de længe ventede peberkagehusbilleder kommer nemlig HER:

Work in progress.  Vinen tjener et helt fornuftigt formål: stabilisering

Det var altså et hyggeligt juleprojekt!! Alt i alt tog det 5 dage, men det var fordi jeg lavede dejen den ene aften, bagte figurerne den næste, tog til julefrokost den 3. osv. osv. - men det var jo også vigtigt at tingene nåede at tørre helt, havde jeg læst. Moster Klid lavede et sidste år og i år - man kan godt se hvor jeg har tyvstjålet inspirationen; man kan også godt se at vi ikke er i heeeelt samme håndværksmæssige liga, men det betyder absolut ingenting. Hyggeeeeeeeee!!!

SNART...

...kommer der billeder af mit livs første PEBERKAGEHUS!!!

Det blev færdigt i dag, og jeg er glad for at kunne rapportere at det ikke er væltet under sin egen vægt og heller ikke er blevet grimt og har fine røde M&M's henad tagryggen. Win!!

Men altså, lige nu er klokken over 23 og jeg skulle slet ikke sidde og skrive til dig, nej, jeg skulle ligge i min seng. Og det gør jeg også om 5 minutter, I promise!  Men jeg ville bare lige sige god tirsdag; i dag har jeg hængt min fake granguirlande op (udtales [girlaaangd]) og måske kommer der lys i i morgen; kommer lidt an på hvornår jeg kommer hjem fra Hurra-øl med god ven Martin.

Men prøliåkigher; så fint så vejret ud i morges da jeg tog på arbejde og så diset var der da jeg skulle hjem:

Til gengæld var der helt pænt på Bilkas parkeringsplads

Ej, jeg mødte i øvrigt den "venligste" mand i bussen i dag.  Den var temmelig fuld men jeg spottede lige et ledigt sæde, eller dvs. der sad en mand og han havde så en fjällrøv + en bærepose stående på sædet ved siden af sig. Så jeg spurgte selvfølgelig pænt om jeg måtte sidde ved siden af ham. Og normalt samler folk deres pikpak sammen uden brok. Men ham her - han kiggede på mig, på sine ting, og på mig igen - og så sagde han "nej, det bliver vist rigtig besværligt".  Og så var der ligesom bare >>case closed<<   !!!  Jeg var helt målløs.  Men så tog Indre Helga over, man har vel ikke bevæget sig indenfor Etaten (DSB) for ingenting i sine unge år, så jeg sagde med min aller-aller-venligste stemme at sæderne faktisk var til passagerer, ikke til bagage og da slet ikke når bussen var så proppet. Og det var jo ikke ligefrem fordi han havde en stor kuffert stående, det kunne snildt være på gulvet.

Blik.

Suk.

Dybt, demonstrativt suk.

Tage hue på (why?) og handsker på (again, why???). Saaaaamle ræv + pose sammen. Rejse sig op så jeg kan tage det inderste sæde. Ignorere at jeg siger at han meget gerne må sætte sine ting nede ved mine fødder. Sidde med hovedet bortvendt de ca. 20 minutter turen tager.

Seriously, jeg var ganske målløs.  Jeg var venlig! Og hans pikpak var ikke omfangsrig eller noget! Og jeg var stadig venlig da han **suk, suk suk** rejste sig møjsommeligt op for **suk, suk, suk** at gøre plads for mig.  Men det var da godt nok "rigtig besværligt".

Det tog lige nogen solide svømmetag at komme tilbage til julestemningen der.

Spædbarnsbruser

- må vel være korrekt oversættelse af baby shower? Sådan en holdt jeg i søndags, for min meget søde og efterhånden wældig gravide veninde. Som pt er lidt bekymret fordi hendes "model" bør tage 12-14 kilo på, og hun har netop rundet de 13 -og der er stadig knap 2 måneder tilbage....
Så en eftermiddag med gløgg, æbleskiver, slik og muffins var jo lige sagen!!

Som led i forberedelserne havde jeg været hos mine nye venner i Mødrehjælpen og jeg si'r jer; hvis jeg nogen sinde får børn så skal de KUN gå i tøj derfra. Dirt cheap, og nærmest ikke brugt eftersom mennesker i den størrelse kan passe deres tøj i ungefär en halv time. Eneste ankepunkt er at der er meget meget lidt "neutralt" tøj. Det er i allerhøjeste grad noget med lyserødt eller lyseblåt; alt for lidt sort (efter min gotiske smag) og så ellers bæææige/råhvid/hvad det nu hedder når det er før-Denivit-tandfarvet. Eftersom de ikke ved om de skal have en han eller en hun måtte jeg lave en helgardering og købe lidt af hvert.


Og ved I hvad; jeg var slet ikke klar over at babytøj havde sådan en hyggelig pynteeffekt:

Se!! TOG!!!! (jeg skal nok få indoktrineret det barn til at

blive en rigtig lille railway nerd)

Peberkager, derimod, dem ved vi jo har en hyggeeffekt uden lige:

Til gengæld....altså.... jeg havde jo bagt muffins, ikke? Og indkøbt (med garanti allergi-fremkaldende) konditorfarve eller hvad det nu hedder. Delt toppingen i 2 portioner og med møje indfarvet dem med de 2 Officielle Babyfarver. Og walla, jeg sværger, den han-farvede var altså lyseblå da jeg indstillede røre-blande-røre aktiviteterne. Men da den skulle på, var den nærmest blevet sådan lidt fesen-turkis-grøn.


Nå ja, og så er jeg jo ikke vildt sej til det med lige at sprøjte en elegant lille duttelut topping ud på en muffin.


Så helt ærligt - det lignede ret meget at katten havde ædt et eller andet afsindigt pastelfarvet, og så lagt en kunstnerisk bæ oven på mine muffins.

Hun lyver. Jeg var ikke i nærheden af de muffins.

Havde jo travlt med at passe på gaverne under sofabordet!

Børnearbejde

Det bankede på døren. Udenfor stod 4 små drenge. "Skal vi skovle sne i din indkørsel? Det koster en tyver" sagde de.

Why of course. Hvorfor er det kun de små børn i Vietnam og Bangladesh der skal have lov? Dem her har sikkert et overforbrug af modetøj og videospil at finansiere.

Jeg nåede kun lige at slagte sparegrisen, så var de færdige.  Jeg lagde lidt oven i de 20, som iværksætter-ydelse. Har nok ødelagt markedet for andre. Håber lidt det er de samme unger som dukkede op til Halloween og blev så begejstrede over den kæmpe chokoladebar jeg gav dem at de lovede "no tricks" det næste årtusind. Vil jo gerne være i deres gode bog om nogen år, når de er vokset op og blevet til ungdomskriminelle knallertbøller...

Hvis jeg var Amélie

Jeg ELSKER Amélie, eller Le Fabuleux Destin d'Amélie Poulain (fabelagtig titel). 

collage fundet på deerheartvintage.blogspot.com; tak google

Noget af det bedste er alle de små finurlige detaljer. Som bliver klippet fra i andre film fordi de ikke er altafgørende for historien.  I starten af filmen præsenteres figurerne, og hvad de kan lide/ikke kan lide.

Hvis jeg var med i filmen, ville der stå:

Tine aime:

At røre en peberkagedej sammen
Lægge den pænt på køl
- Og straks efter tage den ud af køleskabet igen og spise en stor klump dej!

AMMENAM!!

Zusammennehmen

Ej min force. Men Ibs Ordnings mailede i går om ikke jeg liiiige kunne sende anvisningerne på en af de iranske retter, jeg serverede ved min fødselsdag. Og det kunne jeg da godt, om end den ikke blev særlig detaljeret. Men så er der plads til at improvisere, og det gjorde hun med held.

Denne opskrift er ikke Den Ægte Vare. Svigermor har lavet den ægte version engang, men jeg kunne faktisk bedre li' Kærestes, og hans er improviseret over nogen ganske hullede erindringer og en kylling.  Så det var den Ibber fik at arbejde videre med, og det gjorde hun godt.

OG - hun har suppleret med en anvisning på how to cook rice the Iranian way.

Så, ladies and gentlemen, I give you: Ibbers fortolkning af Wizzidins udgave af Khoreshte Bademjoon .   's gooooood :-)