Ikke at jeg ikke tænker på andre ting...

...end JUL. Det er bare ikke så mange ting. Jeg havde nogle år, hvor juleriet betød meget lidt for mig. Men på et eller andet tidspunkt dalede englene ned i skjul, juleglæden flyttede ind, og nu sidder den eftertrykkeligt fast. Så fast, at jeg gerne begynder at små-glæde mig omkring september. Og fra 1. december/1. søndag i Advent, hvad der nu kommer først, har jeg jul på hjernen. Det er skønt!!

Da jeg mødte Kæreste fik juleforberedelserne et lille nøk opad. Han havde på det tidspunkt henslæbt sit liv (henslæbt, siger jeg jer!) i et hus med PLASTIK-JULETRÆ! The horror!!! Og uden duften af pebernødder/brune kager/vanillekranse bølgende gennem stuerne. Det kunne jeg simpelthen ikke have.  Så første jul vi var sammen, skulle vi have juletræ. Bare et lille et, var tanken, for jeg boede på det tidspunkt i en ét-værelses .... men så var der ikke rigtig nogen af de helt små, der var perfekte, og heller ikke rigtig nogen af de mellemstore (jeg har ganske bestemte idéer om hvordan mit juletræ skal se ud; gæt selv hvilken personlighed der er med ude når der skal fældes og hvor lang tid ekspeditionen tager...), så det endte naturligvis med et full-size træ, som effektivt reducerede mit Lebensraum med ca. 25% i de uger, det stod.  I søndags, da jeg var til Sif's book release, kunne jeg med glæde konstatere, at jeg ikke er den eneste der kaster mig ud i slige vanvittige projekter. Hun skal også kante sig rundt i stuen den næste lille måneds tid. :kindred spirit:

Jeg turde ganske enkelt ikke offentliggøre det foto, hvor

Sif (med måsen i vejret) og Pernille får træet i

vertikal position. I må nøjes med et close-up af en julekugle

Jeg er også mægtig glad for at læse jule-blade, det er sådan set ligemeget om det er FamilieJournalen eller BoligLiv, men jeg himler godt nok lidt med øjnene, når jeg læser om dem, der "har udvalgt deres palette for julen 2010". (Det er typisk ikke i FamilieJournalen, jeg læser lige præcis dét).  Jeg har ved gud ingen palette for dette års jul. Det lugter i øvrigt af total-udskiftning af alle de lyseblå og -pink julesager man købte i fjor, til fordel for et rent guld-og-grøn-tema. Dyrt.   Mit juletema er SådanSomDetAltidHarVæret, med lidt arvet, og lidt fået, og lidt købt-selv, og noget som er meget gammelt, og noget som er sprit-nyt, og det mest gennemgående er nok, at intet passer sammen.  Og derfor passer det helt perfekt sammen, for mig altså.

Flitterstads og lodne sokker lever fint side om side, hjemme hos JuleNazisten (det er Kærestes børn (og visse modige kolleger), der kalder mig det. Jeg tager det som en kompliment)