Og nu er det pludselig blevet sommer. Jeg ved ikke med dig; jeg synes foråret var længe om at komme i år, men pludselig fløj det bare forbi. Blomstrede rapsmarkerne ikke i kortere tid end de plejer? Eller er jeg bare en gammel kone? Jeg har sådan et par små ting jeg plejer at gøre for at markere at (for)året går - f.eks. forgriber jeg mig gerne på nabolagets syrenbuske når de blomstrer for at hiiiiiive den dejlige duft indendøre. Og plukker store lupin-buketter. 3 sølle syrengrene og en lillebitte lupindusk er det blevet til i år. Jeg har heller ikke forspiret noget særligt. Måske er det derfor, det føles som om jeg er gået glip af noget.
- Men til gengæld er der hyggelige overraskelser i min have - det ser ud til at jeg får hjemmedyrkede kartofler i år. Helt uden at gøre noget for det. Nogen har åbenbart været sjuskede da de gravede kartofler op i fjor (eller var det året før?)
Og så er der roserne. Og ukrudtet. Jeg har Gott-sei-dank ikke skvalderkål i min have (har til gengæld så møg andet) men jeg har hørt at én måde at komme af med det er at æde det. I denne tid kan man også pynte med det. Et voila, skøn alliance mellem grøftekantens ukrudt og Tines roser:
Og se lige hvem jeg mødte forleden morgen (forleden er her et relativt begreb; set i forhold til hvornår jeg sidst skrev....):
Lille rådyr (dådyr? hjort? sød i hvert fald)
Lille føl
Hvem der bare var 4 år og havde en gynge i et træ
Ut på tur, aldri sur
-siger de kloge i Norges land
Yndlingstræ (et af dem, for jeg
har naturligvis flere. Det bør man have)
Om et par uger har jeg sommerferie.
2 comments:
Flot yndlingstræ!! Kender godt det at have yndlingstræer - faktisk kan man aldrig have for mange! :)
Lige nemlig :-)
Post a Comment