Tuesday 14 June 2011

Jeg fór ej til himmels...

...selv om det har været Himmelfartsdag siden vi sidst skrev rigtigt sammen. Not to worry. Har bare været lige her, og ikke haft særlig meget spændende at berette.


Og nu er det pludselig blevet sommer. Jeg ved ikke med dig; jeg synes foråret var længe om at komme i år, men pludselig fløj det bare forbi. Blomstrede rapsmarkerne ikke i kortere tid end de plejer? Eller er jeg bare en gammel kone?  Jeg har sådan et par små ting jeg plejer at gøre for at markere at (for)året går - f.eks. forgriber jeg mig gerne på nabolagets syrenbuske når de blomstrer for at hiiiiiive den dejlige duft indendøre. Og plukker store lupin-buketter. 3 sølle syrengrene og en lillebitte lupindusk er det blevet til i år. Jeg har heller ikke forspiret noget særligt. Måske er det derfor, det føles som om jeg er gået glip af noget.
- Men til gengæld er der hyggelige overraskelser i min have - det ser ud til at jeg får hjemmedyrkede kartofler i år. Helt uden at gøre noget for det. Nogen har åbenbart været sjuskede da de gravede kartofler op i fjor (eller var det året før?)


Og så er der roserne. Og ukrudtet. Jeg har Gott-sei-dank ikke skvalderkål i min have (har til gengæld så møg andet) men jeg har hørt at én måde at komme af med det er at æde det. I denne tid kan man også pynte med det.  Et voila, skøn alliance mellem grøftekantens ukrudt og Tines roser:





Works every time, jeg bliver glad i låget af roser.


Og se lige hvem jeg mødte forleden morgen (forleden er her et relativt begreb; set i forhold til hvornår jeg sidst skrev....):


Lille rådyr (dådyr? hjort? sød i hvert fald)

Lille føl 

Hvem der bare var 4 år og havde en gynge i et træ

Ut på tur, aldri sur
-siger de kloge i Norges land

Yndlingstræ (et af dem, for jeg
har naturligvis flere. Det bør man have)


Om et par uger har jeg sommerferie.

2 comments:

rikkeheide said...

Flot yndlingstræ!! Kender godt det at have yndlingstræer - faktisk kan man aldrig have for mange! :)

The Blogless Sister said...

Lige nemlig :-)