Når jeg sidder i toget og fordriver tiden med at kigge på de andre passagerer, er det altid de særeste livshistorier, der udfolder sig for mit indre blik. Og uvægerlig gribes jeg før eller siden af den ubehagelige tanke, "er vedkommende mon tankelæser?" (jeg skal nok søge behandling)
Således også for nogle minutter siden. Aldeles nydelig ung mand stiger på. Pænt hår, ingen rynker men man kan bare se at når han engang får dem vil det være venlige smilerynker. Nydelige blå øjne, meget lyse i det. Klart typen der er glad for dyr, også katte.
Indtil filmen i mit hoved brat skifter spor, og han pludselig ser sådan lidt ... morder-agtig ud. Med et er de kønne øjne nærmest stålblå og isnende, og hvad jeg først troede var ansatsen til et smil, er nu en truende snerren.
Sørme godt han ikke var tankelæser. Og at han ikke skulle videre med samme tog som mig.
Hvis der er nogen som vil mig noget er jeg lige herovre i spændetrøjen
No comments:
Post a Comment