Jeg er sikker på, at de gode vælgere i Norddjurs kommune næppe kan tro deres held, når de læser denne nyhed.
Som en frelsende engel, kommer Jon fra Popstars nu og Ordner. Han kundgør:
"[...] Jeg har idag besluttet mig for at stille op til næste kommunalvalg i Norddjurs Kommune. Der skal ryddes op i den rodebutik nu..."
"[...] Jeg har allerede haft et par partier i røret, som vil høre mere om hvor og hvordan, men lige nu tager jeg det stille og roligt og kigger på mulighederne"
Dette er bekræftet både af det førende nyhedsmedie, Facebook, og opkomlingen DR Nyheder.
Jeg er personligt glad for at se, at han lige tager den med ro, før han finder ud af, hvorfra på det politiske spektrum, han ønsker at udøve sin gerning. Da jeg var lille, var der f.eks. meget langt (ideologisk og praktisk) fra Dansk Folkeparti's forgænger og ud til Socialdemokraterne. Men senere års politikervandring fra den ene fløj til den anden har lært mig, at det muligvis kan være lidt hip som hap, og at det er meget let at veksle sit røde medlemskort til et blåt. Så det er godt lige at vente og se, hvilket parti, der kommer med det bedste tilbud for at få Jon med på plakaten.
Hvor han i øvrigt vil gøre sig godt. Se bare de beslutsomme øjne. Et blik fra ham, og diverse kommunalrødder retter ind mæ dæ wons!
3 comments:
Suk mand. Hvis ikke det var så tragisk og dumt, ville jeg grine vældig højt.
A har grinet..... Men har naturligvis heller ingen tilknytning til norddjurs
Når han er færdig i Norddjurs, så send ham lige til Fredericia - vi trænger til at få ryddet op ;))
Post a Comment