Spørgsmålet er naturligvis afledt af, at det er fredag aften, og jeg drikker rødvin. Ja, Luxus-Faster kom lige til hakkebøf og fredagshygge, og hun havde en flaske med. Jeg må dog skynde mig at tilføje, at vi er fire om at dele flasken, så det bliver ikke live-blogging fra en brandert.
Det er faktisk temmelig længe siden, jeg har drukket mig virkelig fuld. Men jeg kan godt huske, hvordan jeg bliver. Og nu skal I så udsættes for det, på skrift.
Det er som en tre-trins raket:
Først bliver jeg rød i kinderne - hvis det altså er rødvin, jeg indtager (og det er det tit). Dette fænomen indtræder allerede inden første glas er bundet, og ledsages gerne af et glad smil om de tiltagende blå-randede læber.
Så fyldes mit hoved af lyse indfald, strålende idéer og frem for alt, vanvittigt underholdende anekdoter.
Og sidste trin i raketten er så, når trangen til at dele al denne underholdning med de nærmeste omgivelser simpelthen bliver uovervindelig, og ordene nærmest snubler over hinanden i deres iver for at komme ud af min mund og ind i
Ak ve. Denne underholdningstrang, som selv i ædru tilstand kan bemægtige sig min ganske eksistens - spørg bare Mädchen, min søde tålmodige kollega som har det tvivlsomme held at være tildelt skrivebordet lige over for mit - går aldeles over gevind.
Af og til har jeg sådan en slags ud-af-kroppen oplevelse, hvor min sjæl forlader legemet og fra øverste højre hjørne af lokalet med skrækblandet forbløffelse kan kigge ned på en Tine, der i feber-agtig selvsving føler at Folket Kræver Underholdning, og hvem er nærmere til at levere den end jeg?
Linda Blogsbjerg arbejdede engang med en idé om at få monteret et elektronisk øre på væggen ved julefrokoster o.lign. - og når øret så lyste rødt, var det på tide at flette næb og begive sig hjemad.
Jeg må erkende, at det er en fremragende idé. Som ville spare tilhørernes ører for en del.
Det er ikke bare sådan at være ufattelig morsom. Man er en byrde. Primært for omgivelserne. Dernæst for sig selv. Men mund, det holder man ej.
....
Hvordan bliver du, når du bliver beruset?
@N ~ greetings on a Friday night!
Are you by any chance out drinking Martinis? I am not - I am at home, sipping a glass of excellent red wine. Just the one glass. I rarely get drunk.
There are a couple of reasons why I tend to stick to just one or two glasses. The first one is the sad fact that I have reached an age where just a couple of beers have a remarkably negative effect on the following day. The second one is that certain traits of my personality seem to be ... shall we say, fortified, when I'm inebriated. I am, of course, referring to the "chatterbox effect". *sigh*
My brain suddenly seems to overflow with brilliant ideas and amusing anecdotes just begging to be shared with an audience. I happily comply, and sometimes I have this out-of-body experience where I float up, under the ceiling (always in the top right-hand corner of the room). From my lofty position, I am embarrassed to observe myself blabbering away at top-speed, barely pausing to gasp for breath but unable to stop the flow of words.
Egads!
A friend of mine once toyed with the idea of mounting an electronic ear to the wall. Once it lit up bright red, it was time to shut up and go home.
I might just patent that.
Have a wonderful weekend! Tomorrow, I'm going mattress shopping - yay!!!
5 comments:
Hey, vi er nogle, der faktisk sætter pris på anekdoter og historien om Anders, Anne og gadekæret. Eller hvordan den nu var.
Og mig? Jeg blir bare dejlig. Lidt stille, men dejlig.
Du er jo ALTID dejlig :-)
I mine unge dage blev jeg vistnok temmelig flirtende. Men med alderen er det heldigvis/desværre, som om trangen til at Underholde kraftigt har overhalet trangen til at Besnære...
Måske Underholdningen regnes for at være Besnærende i sig selv? Jo, jeg tror det.
I så fald bør effekten evalueres lidt - der er andre taktikker med større effekt
Det kommer lidt an på, hvad og hvor meget jeg drikker.
Post a Comment