...oh, but you do it so well!!!

- Nogen der vil tilbyde fast stilling som feriebarn?? Jeg er dygtig, kan jeg godt sige jer!  Også nyttig - har således malet 2 vinduer og hjulpet med at rydde op i kælderen. Samt navigeret til genbrugspladsen. Imellem alle disse energiudladninger har jeg desuden surfet net i mange timer. Sovet for længe. Drukket en del cola. Og ytret sætningen "jamen det er jo ferie" op til flere gange.


Jeg har også været i tæt kontakt med naturen, og det betyder at I skal billedspammes igen.  Kom, ud og se på natur. Astedmessig!

Mmmmh, nogen har været så venlige

at dyrke ærter på en mark i nærheden...

Vores kirke hvor jeg er døbt og konfirmeret

(men ej gift, thi ingen vil ha' mig ;-)

Jeg er muligvis forudindtaget, men jeg 

synes den er så umådelig fin!

The local village church -

the most prettiest one, in my un-biased opinion 

Oak trees - a personal favourite

Gammel træstub - som et lille grantræ

har givet sig til at vokse i!

Der bor ganske bestemt nisser her...

I know for a fact that woodland gnomes

live under this stump

Rolling fields, trees, blue sky, and the church again.

I know not to stare directly at the sun,

but forgot to tell my camera

Arriving in style - this picture was taken

from my carriage, pulled by 4 white mice.

But of course....

Min mors nye kæledyr.

Stine, det var denne her jeg skulle se,

da jeg blev hidkaldt midt i vores telefonsamtale!

My mother loves all creatures, except of course

the slugs.  She was delighted to see we have

a new resident in the garden :-)

I have not done the kissing test.

Just for the record.

Baby Starling peeking out of the window,

wondering where the *@&% lunch has gotten to

Lunch, aka Mummy or Daddy Starling, has arrived

Lunch served, Baby Starling asking for second 

(and third) helpings

Off (on the left, a bit blurry) in search for more food for the

bottomless pit, aka Baby Starling(s)

Som I kan se ligger jeg ikke (kun) på den lade side; jeg har også benyttet mig af fridagene til at komme helt tæt på naturen.  Har også været på IKEA-ekspedition og på hjemvejen indtaget is i størrelse der fik mig til at savne Amerika.  

The smallest icecream they had...

Iz please to ignore creepy, claw-like hand.

@ N ~ oh, but I do it so well, they ought to pay me for it. Do what, you ask? Holiday. I am a natural.  And as you can see, I am now a lot closer to Mother Nature than I was just one week ago.


But I am not (only) being lazy. I have also helped clearing my parents' basement, I have painted two windows, and survived a trip to IKEA.


All is well. Do send more money.

Morfar

Er der nogen der ved, hvorfor en lur kaldes en morfar?  Og ikke en farfar? Eller bedstefar  -  hvilket ville gøre det noget lettere at forklare for udenlandske venner:  "A nap in the middle of the day is called a granddad. Actually, it's a "mother's father". Not "father's father". Always "mother's father". No, I do not know why. But Danes are the happiest people in the whole wide world, so just accept this fact and eat your rødgrød med fløde".


Anyways, jeg fik mig en morfar i dag. På 3 timer. Konkluderer at jeg må have trængt; at det sandsynligvis er noget der ligger dybt i mine bonde-gener (er kun 2. generations ikke-bonde), og at arbejdsmarkedet er sørgeligt ufleksibelt mht medarbejdernes eventuelle middags-lurs-behov. Hallå, var der ikke noget forskning der viste, at en power nap gjorde folk mere effektive efter frokost?  Venligst ræk hånden op, hvis du arbejder et sted hvor der ligefrem opmuntres til power naps. Eller i det mindste ikke rynkes bryn over det.


Post-morfar lykkedes det mig at frembringe hyldeblomstsirup af nogen af de mange liter hyldeblomstsaft jeg ikke liiiige havde flaskekapacitet til, og nu skal jeg så lige finde ud af hvad dét kan bruges til ud over at hælde på jordbærrene (mmmh!).  Og, som eksperiment, at tørre nogen af hyldeblomsterne til hyldeblomstte som skulle smage godt. Når man nulrer blomsterne af kommer man meget nemt til at minde om en bi på pollenjagt.

Nu får vi se om det smager, eller om jeg vil tilbringe hele natten i omtumlede hyldedrømme...


Efter at hyldeblomsterne er væk fra tørrepladsen ligger der nu lavendler til tørre:

I cut these yesterday - and there's more where it came from

yours truly, trimming the lavender edge - just under

3 months ago. It always surprises me just how fast

spring whizzes by!

YUM!!!

Efter den tiltrængte morfar har jeg været semi-effektiv og pakket ting ned, der skal opmagasineres. Og som det altid sker for mig, får jeg i processen (hvis slut-resultat jo gerne skulle være ORDNUNG!) gerne skabt lidt ekstra kaos kreativt rod. Ahem.


Herudover har dagen budt på en lille visit på genbrugspladsen for veninde som flytter sydpå (Esbjerg lyder ret eksotisk når man skriver det sådan), samt udvisning af bemærkelsesværdig selvkontrol ved planteudsalg.


Alt i alt en ganske tilfredsstillende feriedag.


@ N, and R and possibly others ~ good morning!  I have thoroughly enjoyed the first day of my summer holiday. A good part of it was spent snoozing on the sofa. I wish I could take a midday nap every day - I think the power nap research is correct; I get a lot more done after a bit of shut-eye but I don't know of any companies that actively encourage it, or at least don't frown upon it. Which is a great shame in my sleepy opinion.


I did finish bottling the elderflower last night but didn't have quite enough bottles (or freezer space, for that matter). So I added (even) more sugar to some of it and made a syrup which is delicious drizzled over strawberries but I haven't the faintest idea what else it's good for. I ended up with 2 quarts of the stuff and even I don't eat that many strawberries so I'll have to do some research.


Some of the elderflowers (that didn't end up in the cordial) were dried so I can see if elderflower tea tastes good and now I'm drying lavender. I read somewhere (folklore) that pillows filled with lavender can help restless people fall asleep.  Aside from my 3-hour nap today I generally have trouble falling asleep, so I thought it might be worth a try.


I love my lavender edge!!

Hvor dejligt er det ikke lige

Jeg har ferie fra i dag.


24 dage helt uden agenda (minder lidt om Jul på den måde, incl. glæden). 24 dage, hvor jeg kan være lige præcis så doven eller aktiv som det nu passer mig. Migmigmigmigmig. 24 dage, hvor jeg ikke skal tage en telefon når den ringer, og hvor mails ikke skal besvares inden for 2 timer. Skal naturligvis nok huske at besvare kommentarer ;-)    24 dage, hvor jeg skal besøge de venner jeg har forsømt på det seneste (Martin! Øl!) og 24 dage, hvor jeg ikke behøver at tænke "det må jeg ordne i weekenden" hvis jeg lige får et projekt i hovedet.


Jeg indledte ferien med at købe et æbletræ i gave til mig selv, og i aften skal jeg hælde hyldeblomstsaften på flasker (og formentlig rydde op i fryseren så de kan være der...).


Det tegner godt alt sammen. God weekend


@ N, and my other English-speaking friends who have been terribly neglected lately. I do hope you haven't encountered too many crazy google translations.  I've just been a lazy git and I swearz, I'll try and be a better blogger person from now on :-)


Starting NOW I have 24 days off work. Aaah!  I am free not to pick up the phone when it rings; I do not need to reply to e-mails within 2 hours, and if I want to, I can stay up all night watching chick flicks and eating ice cream.


I decided to celebrate the start of the summer holidays by buying myself a present and am now the proud owner of an apple tree. This evening I will be straining my homemade elderflower cordial and bottling it, and probably re-arranging the contents of my freezer so I have somewhere to store it.


Have a wonderful weekend!

Kærligheden til unyttige fakta

Vi elsker vort land -  helst i Drachmanns udgave, hvis du spørger mig. Men det kunne du ikke komme til her til aften, for jeg var ikke hjemme. Så jeg håber du valgte den rigtige version, kh Helga.


Jeg var nemlig til Isambard-party. Det er en meget, meget eksklusiv event med kun 2 inviterede deltagere, nemlig min ven HP og mig. Menuen står altid på pizza, hertil serveres som regel øl, og samtaleemnerne når vidt omkring. Lige fra de galileiske måner (Io, Ganymedes, Callisto og Europa) samt sorgen over at Pluto ikke længere er klassificeret som en rigtig planet til hvad der er det nordligste punkt i the continental US, altså excl. Alaska. Det vidste I muligvis heller ikke, men det ligger altså i Minnesota  -  jeg havde ellers gættet på Maine, men nej. Og man kan slet ikke køre dertil i bil fra USA uden at komme igennem Canada - se lige her:

You see??  Øverst til venstre følger den nordlige grænse pænt den 49. breddegrad - men så er der lige den der lille "tut" øverst som også er hvid. Det er Minnesota. Adskilt fra resten af Minnesota af det blå, som er vand og det brune, som er Canada. Og det er jo skønt at vide sådan noget!


I øvrigt er det ikke 100% korrekt at man ikke kan køre dertil i bil uden at krydse grænsen. Jeg googlede det nemlig lige, og tilsyneladende kan man om vinteren krydse søen til vogns, når den ræddi fryser til.  Men. Altså. JEG kan i hvert fald ikke komme dertil i bil uden at køre via Canada, uanset årstiden.


Nu sidder du nok og er helt glad i maven over at vide sådan noget om Minnesota. Og over at have fået genopfrisket navnene på Jupiters 4 største måner. Men hvorfor hedder det Isambard-party, tænker du nok. Du vil ikke få hverken rist eller ro (vidunderligt sært udtryk. For hvem bruger nogensinde ordet "rist" for sig selv? Hvis du gør, så læg lige en kommentar :-) før du har fundet ud af hvorfor det hedder det.


Det skyldes manden, der byggede denne bro:

Saltash Bridge

Og denne tunnel (sammen med sin far):

Thames Tunnel

Og da især den helt ustyrlige glæde ved at vide, at hans fulde navn var

ISAMBARD KINGDOM BRUNEL

...


I øvrigt så kommer trivia mig ikke rigtig til gode når jeg med bus skal finde hjem fra en Århus-forstad, hvortil og -fra jeg primært har bevæget mig med tog og bil.  Jeg missede naturligvis bussen med ca. 90 sekunder. Og den næste gik først 35 minutter senere. Toget endnu senere. Men op ad busskuret lå en Århus Bycykel på afveje.... kunne man? turde man?  Vel gjorde man så,og straks efter var den modvillige motionist på vej mod Århus på 2 hjul. Stort set uden at fare vild nåede jeg ind til mere velkendt territorium og skyndte mig at afstøde den stakkels bycykel ved et busstoppested (sadlen er ikke helt designet til langfart for nu at sige det sådan) da der viste sig en rutebil i det fjerne.


Endelig kom jeg hjem, efter at have haft den der irriterende Povl Kjøller sang drønende rundt i hovedet i næsten en time. (♪♫♫ "Vi skal rejse hele dagen - først med cy-kel, så med bus. Vi skal skifte flere gange. Jeg vil hel're ha' en Prius..."♪♫♫♫♫)


Og minsandten om ikke jeg fik oplevet lidt Skt Hans røg alligevel. På vej hjem fra busstoppestedet passerede jeg nogen folk, som tydeligvist benyttede sig af traditionerne til lige at komme af med lidt haveaffald og en gammel kommode. 10 skridt tog det at passere deres matrikel og vips, så lugtede jeg af lejrbål i en grad så jeg både måtte i bad og smide alt mit tøj til vask for ikke at få spejdermareridt hele natten.

Man er vel et høfligt menneske

Foruden at have været meget selskabelig de sidste dage har jeg også været så myreflittig som en husholdningselev.  Jeg har nemlig omsat bær og frugter til forskellige slags marmelade og saft. *selvglad lille husmoder-smiley*


Først lavede jeg jordbær-rabarber-marmelade. Så raidede jeg de lokale hybenbuske for rosenblade og lavede jordbær-rosen-marmelade. Og til sidst blev jeg grebet af storhedsvanvid og prøvede at lave rosengelé.   ...  Dén blev lidt sær, syntes jeg. Men Kæreste (som har mere eksotiske smagsløg end mig) erklærede den helt rigtig, og så må jeg tro på det.

2 liter hybenroser + lidt fra forhaven

I går aftes begav jeg mig så afsted til mit yndlingshyldested. Jeg har det som regel nogenlunde for mig selv, da stedet er ret heftigt bevogtet af brændenælder, så det er noget med lange ærmer og så den der sære gangart, hvor hvert skridt ikke kun har fremdrift men også nedlæggelse til formål.


Når jeg plukker hyldeblomster (eller -bær for den sags skyld) husker jeg altid at sige pænt tak.  Altid, altid. Det er en af grundene til at jeg er glad for, at min yndlingshyldested ligger såpas afsides - man vil jo nødig have ry for at være sådan en sær en, der taler med buskene. Ikke før man selv skriver om det på sin blog, i hvert fald.


Men det gør jeg altså. For da jeg var lille, læste jeg i Dannie Druehylds "Heksens Håndbog" at man altid skulle være høflig overfor den gudinde, som boede i hylden. Og heksevisdom erhvervet i ung alder hænger altså ved. Så jeg tusser rundt og siger tak til hylden og -af og til- undskyld til brændenælden. 


(Også DR2's kogeheks Camilla Plum har blik for det helt særlige ved hylden: "Hylden har en hale af ånder, alfer og troldkællinger knyttet til sig og sin overvældende duft, og der er talrige eventyr om hvordan man bliver glemsom, følger lygtemænd og glemmer sin elskede hvis man lader sig henføre af hyldetrylleri" skriver hun.)

Hyldetrylleri in progress

Mig, om føje år. Mangler blot kat (måske denne?) og hat. Hårh, det rimer!

Meningsmåling

Til dem der læser flere blogs. Dvs. ikke Mor og Faster *hej* :-)


Når du lægger en kommentar på en blog - går du så tilbage og ser om der er kommet svar?


Jeg er nemlig ikke rasende god til at svare på kommentarer - men tænker at det muligvis er fordi jeg aldrig selv går tilbage og checker, om der er kommet en hilsen retur. Medmindre jeg har stillet et spørgsmål, og det forekommer ret sjældent. Faktisk foregår det meste af min (sparsomme) kommentering efter devisen klik-skriv-glem.


Men jeg kan se, at der er flere bloggere, der er endog wældig dygtige til at besvare alle de kommentarer de får. Nogen af dem melder endda ud med skidt samvittighed hvis de er bagud.


Så jeg ville lige høre dig ad - checker du for svar på de kommentarer, du skriver rundt omkring ?  Svar kan skrives i kommentarfeltet - og hvis det er ja, så lover jeg du får svar :-)

Hvad er et hjem uden kæledyr

I skrivende stund kan der ude i højre side af bloggen ses et styk marsvin i fletkurv.

Men jeg har ikke fået ny gris. Han gik heden for et par år siden; hans makker fulgte efter til de evige basilikummarker her i foråret, og jeg er nu aldeles kæledyrsløs.

I min barndom havde jeg også marsvin. Og gravhund. Men før disse ret så almindelige kæledyr gjorde deres indtog havde jeg andre små venner. Først kom regnormene, som jeg gravede op i haven, og glad vandrede rundt med i hånden. Jeg holdt dem i min lille knytnæve som en uortodoks, levende og formentlig noget utilfreds blomsterbuket. Men det var for bøvlet, så jeg kastede i stedet min kærlighed på vore venner sneglene. Dem med hus, vel at mærke! (Thi vi ved jo hvilke barbariske ur-instinkter der kommer op i mig ved synet af de nøgne….)

En sneglesamling havde den store fordel, at indsamlingen ikke krævede graveredskaber, og desuden kunne de bo i en spand så man havde hænderne fri til andre formål (at samle flere snegle op, for eksempel). Af og til flygtede de, men dog ikke i et højere tempo end at man nok kunne følge med til at indfange eventuelle undvegne kæledyr.

Mine snegle kom også med til søndagsmiddag hos min farmor. De kunne naturligvis ikke komme med til bords, så som det hensynsfulde barn jeg var, parkerede jeg spanden på køkkenbordet. Men de må have kunnet dufte farmors pandekager; i hvert fald blev de grebet af en kollektiv udbrydertrang, og da vi kom ud i køkkenet igen var de overalt – op ad skabe, på væggene, på vej hen ad køkkenbordet, enkelte var sågar nået så højt til vejrs at de skulle til at plante flag i loftet.

Så blev de snegle non grata og efter nogen tid opgav jeg farmen. Givetvis til fordel for en imaginær stald fyldt med fantasi-heste. (Hvoraf langt de fleste var sorte hingste, of course).  Jeg er stadig meget glad for snegle (med hus) og kan ofte finde på at flytte dem fra vejen og ind i siden, med besked på ikke at være så uforsigtige en anden gang. Min mor og søster deler min begejstring; især for vinbjergsnegle som -hvis de residerer på vores matrikel- kan føle sig i absolut sikkerhed for hvidløgssmør og kokkeknive.

Og vi glæder os når der er udsigt til forøgelse af bestanden

Foto tyvstjålet fra søsters FB. Uden tilladelse eller nowet.

Hvilke sære kæledyr har du haft?

Mine berømte venner, og opskriften på hvordan du IKKE taber 2.5kg på en weekend

Det sidste først:
Du skal IKKE tage ud til veninde, som på heldig-kartoffel-agtig vis har USA-tur lige om hjørnet, for gavmildt at udlåne din AT&T mobil og kender-kun-det-nordamerikanske-kontinent GPS. Du risikerer at hun gengælder venligheden ved at stille en skål M&M's på bordet, og du udvikler pludselig myresluger-agtige evner så skålen tømmes hurtigere end du når at tænke JEG VIL MED!!!


Du bør nok heller ikke indfinde dig ved en af Anarkistens Kagedage, hvor du belært af erfaringen bare ved at du ej slipper derfra før du har været igennem alle 6-7-8 slags kage, incl. flere visitter på pausekage-fadet.


En søndags-morgenmads-aftale med søde L, der disker op med hjemmebagt kage kl. 9 om morgenen (morgenstund har ikke blot guld i mund, men også en meget lækker drømmekage ting), hjælper på mangt og meget, men ikke just taljemålet.


Til gengæld for de runde  trinde erotiske kurver der således har fået et utiltrængt boost, har jeg i de sidste 48 timer fået tanket så godt op på venindefronten, at jeg er lige klar til at flytte i kollektiv med jer allesammen (også jer, jeg ikke nåede at se i denne weekend).


Glad, med glad på.




Nu til berømthederne. Facebook smider af og til en lille opfordring my way: Du og X har 4 mutual friends; var det ikke nowet at I også blev friends, hva' ?


Og jeg går tit ind på den liste for at se hvad der gemmer sig. Det kunne jo være en ex-kæreste der skulle net-stalkes eller en barndomsven der var blevet væk.


Sidst indeholdt listen (blandt utallige færinger og tidligere kolleger) 2 hunde, og en håndfuld danske berømtheder.  Stor var min glæde, da Henrik Boserup var på listen. Han og jeg er nemlig (yderst perifært) bekendte. Vi har nemlig lavet mad sammen hele 2 gange - i New York og Silkeborg.  Han har taget et billede af mig, der lå og sov på en sofa i New York, mens resten af selskabet festede.  Og han har kaldt mig Kulinarisk Analfabet.


Jeg fortæller det bare, så I kan se hvor Very Busy & Important jeg er. Jeg bliver (på kærligste vis) svinet til af de Kendte. Og af Klidmoster, der -nogle år senere, og (skynder jeg mig at tilføje) med stor kærlighed - satte samme etiket på mig.


Til gengæld har jeg efterhånden lært at bage en mean pizza. Hvis ens opfattelse af god pizza altså er ligesom min; tyyyyyynd og med betragtelige mængder ost.


Og sådan en har jeg lige kværnet, mens jeg forfattede dette indlæg.


GODT det er mandag i morgen :-)


PS - hvis du aner bondeanger i ovenstående linier er det min formidlingsevne, den er gal med. Je ne regrette rien. Kun den sidste pizzaslice.

Stort 5-tal til mig

Min evne til at drage konklusioner er af og til så fremragende, at jeg helt forskrækker mig selv.


Eksempel:


Kæreste har netop pr sms meddelt at han kan forventes hjem fra karate-lejr ved 21-tiden og ikke, som jeg troede, ved 17-tiden.


Min konklusion:


Så er det jo helt i orden, for ikke at sige bydende nødvendigt, at jeg udsætter støvsugningen og den generelle sletten-spor-efter-alene-hjemme i nogen timer, og i stedet tager ophold på sofaen med cola, laptop og måske en morfar (en lur, altså! Ikke ældre herre fra det Hinsides!!)


Glædelig søndag!

At glæde sig til:

alene-hjemme-tid
lån af bil
veninder
hyldeblomster
konditorilørdag
ondt i maven - og være i tvivl om det skyldes
          overdreven kageindtagelse eller bare grin
ondt i kinderne - som helt sikkert skyldes grin
morgenmads-aftaler
måske en cikel-tur
48 timer hvor man ikke behøver at præstere men bare skal nyde.


Kære Dan Turell.


Jeg forstår godt hvad du mener. Men lige nu holder jeg vist allermest af weekenden.


Hav en god en, alle sammen!

Hvem der bare havde en håndfuld fridage

TV oversigten for NRK2.


Hurtigruten, Hurtigruten, Hurtigruten. Efter samme koncept som da de sendte Bergensbanen, som dog kun tager omkring 6 timer om turen fra Bergen til Oslo. Hurtigruten tager 5 dage om turen fra Kirkenes ned til Bergen.


Jeg kunne så godt tænke mig at tage den tur. Medbringende en kæmpe stak bøger, hyggesokker, og et kamera.


Men en mini-ferie foran fjernsynet kan også gå an. Har bare ikke NRK2...

Jeg fór ej til himmels...

...selv om det har været Himmelfartsdag siden vi sidst skrev rigtigt sammen. Not to worry. Har bare været lige her, og ikke haft særlig meget spændende at berette.


Og nu er det pludselig blevet sommer. Jeg ved ikke med dig; jeg synes foråret var længe om at komme i år, men pludselig fløj det bare forbi. Blomstrede rapsmarkerne ikke i kortere tid end de plejer? Eller er jeg bare en gammel kone?  Jeg har sådan et par små ting jeg plejer at gøre for at markere at (for)året går - f.eks. forgriber jeg mig gerne på nabolagets syrenbuske når de blomstrer for at hiiiiiive den dejlige duft indendøre. Og plukker store lupin-buketter. 3 sølle syrengrene og en lillebitte lupindusk er det blevet til i år. Jeg har heller ikke forspiret noget særligt. Måske er det derfor, det føles som om jeg er gået glip af noget.
- Men til gengæld er der hyggelige overraskelser i min have - det ser ud til at jeg får hjemmedyrkede kartofler i år. Helt uden at gøre noget for det. Nogen har åbenbart været sjuskede da de gravede kartofler op i fjor (eller var det året før?)


Og så er der roserne. Og ukrudtet. Jeg har Gott-sei-dank ikke skvalderkål i min have (har til gengæld så møg andet) men jeg har hørt at én måde at komme af med det er at æde det. I denne tid kan man også pynte med det.  Et voila, skøn alliance mellem grøftekantens ukrudt og Tines roser:

Works every time, jeg bliver glad i låget af roser.


Og se lige hvem jeg mødte forleden morgen (forleden er her et relativt begreb; set i forhold til hvornår jeg sidst skrev....):

Lille rådyr (dådyr? hjort? sød i hvert fald)

Lille føl 

Hvem der bare var 4 år og havde en gynge i et træ

Ut på tur, aldri sur

-siger de kloge i Norges land

Yndlingstræ (et af dem, for jeg

har naturligvis flere. Det bør man have)

Om et par uger har jeg sommerferie.

Tine n'aime pas

]er ej død. blot stakkels[

Kirkelig undren

Har været til begravelse i dag. Ganske langt ude i familien, så sidder ikke og græder snot ned i tastaturet, bare rolig. Får dog altid midlertidig spiserørskrampe når de bærer kisten ud *nejnejbarelidtforkølet*


Anyways, jeg kom til at tænke på noget, og hvis der er nogen kirke-kyndige blandt læserne hører jeg meget gerne fra jer. Baggrunden for min undren er som følger: da vi var færdige inde i kirken blev kisten båret ud og med hele følget i hælene transporteret ned til gravstedet. Sænket i jorden, af jord er du kommet osv - og efter jordpåkastelsen 3x3 bedeslag.


Og her kommer så det store spørgsmål:


Hvordan ved klokkeren (ringeren?) at det er netop NU, der skal ringes? Vi stod jo relativt langt fra kirken. Står han/hun lige udenfor døren med en teaterkikkert, så de kan se hvornår præsten er færdig? eller har præsten mon en mobil i lommen, så der kan sendes en sms (med ordlyden "nu") når det er tid?  Hvis ja, hvad gjorde de før mobilen blev hvermandseje?  


Kunne næsten ikke koncentrere mig om gravkaffen bagefter.


Er til gengæld blevet klar over at en af mine absolutte yndlingsting ved at gå i kirke er lyden af rebet, når de ringer med klokken.


Det kan man også godt undre sig over.

Tine aime...

...at trække aksene (frøene??) af de vilde græsser af når hun går forbi. Det er meget tilfredsstillende. Like zis:

Og ja, jeg tog et billede af det i dag. Fordi jeg ikke var sikker på at jeg kunne forklare lige præcis hvordan. Og det er naturligvis meget vigtigt, at du er klar over lige præcis hvordan. Så du kan gøre det næste gang du går forbi et sted som dette:

Det er vel overflødigt at nævne, at der kom nogen forbi mens jeg stod og fotograferede mine små fedtede fingre, i færd med at lemlæste uskyldige græsser sprede frøene til næste års blomstring. Eller at deres ansigtsudtryk kunne betegnes som "undrende, tangerende vantro".


Nej, tænkte det nok.