Men jeg har ikke fået ny gris. Han gik heden for et par år siden; hans makker fulgte efter til de evige basilikummarker her i foråret, og jeg er nu aldeles kæledyrsløs.
I min barndom havde jeg også marsvin. Og gravhund. Men før disse ret så almindelige kæledyr gjorde deres indtog havde jeg andre små venner. Først kom regnormene, som jeg gravede op i haven, og glad vandrede rundt med i hånden. Jeg holdt dem i min lille knytnæve som en uortodoks, levende og formentlig noget utilfreds blomsterbuket. Men det var for bøvlet, så jeg kastede i stedet min kærlighed på vore venner sneglene. Dem med hus, vel at mærke! (Thi vi ved jo hvilke barbariske ur-instinkter der kommer op i mig ved synet af de nøgne….)
En sneglesamling havde den store fordel, at indsamlingen ikke krævede graveredskaber, og desuden kunne de bo i en spand så man havde hænderne fri til andre formål (at samle flere snegle op, for eksempel). Af og til flygtede de, men dog ikke i et højere tempo end at man nok kunne følge med til at indfange eventuelle undvegne kæledyr.
Mine snegle kom også med til søndagsmiddag hos min farmor. De kunne naturligvis ikke komme med til bords, så som det hensynsfulde barn jeg var, parkerede jeg spanden på køkkenbordet. Men de må have kunnet dufte farmors pandekager; i hvert fald blev de grebet af en kollektiv udbrydertrang, og da vi kom ud i køkkenet igen var de overalt – op ad skabe, på væggene, på vej hen ad køkkenbordet, enkelte var sågar nået så højt til vejrs at de skulle til at plante flag i loftet.
Så blev de snegle non grata og efter nogen tid opgav jeg farmen. Givetvis til fordel for en imaginær stald fyldt med fantasi-heste. (Hvoraf langt de fleste var sorte hingste, of course). Jeg er stadig meget glad for snegle (med hus) og kan ofte finde på at flytte dem fra vejen og ind i siden, med besked på ikke at være så uforsigtige en anden gang. Min mor og søster deler min begejstring; især for vinbjergsnegle som -hvis de residerer på vores matrikel- kan føle sig i absolut sikkerhed for hvidløgssmør og kokkeknive.
Og vi glæder os når der er udsigt til forøgelse af bestanden
Foto tyvstjålet fra søsters FB. Uden tilladelse eller nowet.
Hvilke sære kæledyr har du haft?
2 comments:
Ja, jeg har også haft gravhunde og marsvin hjemme som barn....
Men vi havde også i nogle år en nilkrokodille, til den blev for stor til at kunne bo i kælderen i et gammel agtværdigt villakvarter.
Og så havde vi salamandere, der hele tiden stak af og gemte sig alle mulige mærkelige steder :)
En NILKROKODILLE!!!
- sig mig lige hvad I gjorde ved den, da den blev for stor?? :-)
Post a Comment