Mirabelleterapi

Nåååå, tænker du nok. Hvordan det mon gik med Liden Tine i dag?  Blev dagen mon ikke lidt bedre end i går, og ugen før det?  (Lad bare være. Jeg ved du har gået og spekuleret på det i løbet af dagen. Måske sågar krydset fingre)


Her udløses spændingen så: Nej, det gjorde den ikke. Den blev faktisk måske lidt værre. Dog uden at nogen afgik ved døden, hvilket trods alt havde været det slemmeste af alt. Så megen drama er vi ikke ude i. Bare ganske almindelige hverdagsfrustrationer, som lige fik en tand til.  Så til sidst kunne jeg ikke andet end grine ad det; så meget at min veninde i en sms skrev, "der var jo en smiley? er det fordi det går godt igen?".  Det var det så ikke, men der var så mange ting der ikke gik godt, at det faktisk var lidt skægt.


Nå, men man må jo prøve at rette op på tingenes tilstand. Og på denne tid af året findes en gratis mulighed: mirabelleterapi. Dét er en god ting!

Vi har mirabelletræer i parken hvor jeg bor (ovenstående er nu taget på Stige Ø, hvortil jeg sejlede i weekenden - med FærgeHans som fortjener sit helt eget indlæg) og da jeg kom hjem fra arbejde fyldte Svigermor og jeg en kæmpe kurv med både røde og gule. Nom nom nom!!!  Med lidt sukker og sådan lidt krydder blev de forvandlet til dejlig marmelade - og der er flere hvor de kom fra!

Og hvis jeg stadig var arrig kunne jeg finde sjælelig ro og balance med at pille sten fra. Det virker vildt godt.


Ellers kan jeg divertere de af læserne, som synes bloggen er sjovest når skriverkarlen er glad, med en lille billedkavalkade af afslutningen på årets Blomsterfestival. Hele lørdag aften knoklede lækre gartnere med at pille alle de fine udstillinger fra hinanden, og søndag morgen klokken lidt i 10 var der en kæmpe kø af entusiastiske blomsterelskere, som ventede på at komme ind og købe alle de dejlige blomster for en slik:

Det rareste er, at selv om der er nogen der knurrer lidt over kø-kulturen (som altid går lidt i opløsning når hegnet væltes åbnes, men hey, det her er jo blomsternørdernes Roskilde :-) så har jeg aldrig set nogen udsalgs-agtige scener med folk der skændes om en plante. Det kan godt være, det sker, men jeg er lykkeligt uvidende om det. TV2 Fyn, som naturligvis var på pletten, viste også kun sympatiske ting i deres indslag, hvor man til al overflod kunne bese min helt private Doktor Pflanze, som udover at være kærlig fader til Hittemis og -Niece også er en sand guru udi planteverdenen. Til gengæld for al den visdom han øser ud over mig, har jeg kunnet oplyse ham om, at det er ramsløg der breder sig som ukrudt i en del af hans baghave. Det er altid godt at kunne hjælpe hinanden (næste år vil jeg nok også hjælpe ham med at spise sig ud af ukrudtsproblemet).

Og så kan jeg i øvrigt med stolthed berette, at årets motto, MÅDEHOLD, lykkedes over al forventning. Både Hitteniecens mor (Frau Doktor Pflanze) og jeg nøjedes således med en blandet kasse blomsterfryd og 2 georginer hver.

I modsætning til sidste år, hvor der måtte tilkaldes chauffør for at få mig hjem:

@ N - and Sam, who sent me a real.handwritten.letter which arrived yesterday and made everything brighter!

As you may recall, I wrote "tomorrow will be better" at the end of yesterday's blog post. Thereby, of course, jinxing everything. Although I found it hard to believe, today was even more of an up-hill battle - with me hissing "work with me here" at the computer system which, alas, did not, despite all my threats.

So I went into mirabelle therapy when I came home. A's mum, who is here on holiday, and I picked a huge basket full in just a few minutes. Red ones and yellow ones. Strictly speaking, and after a quick google to make sure what they're called in English, I think only the yellow ones are called mirabelles. But I'm not sure. Enlighten me if you know!  They were made into a delicious jam, and now I feel much calmer :-)

I included some pictures from last weekend as well, for the benefit of those who do not particularly care to hear about me having yet another bad day.  It's from the Flower Festival which traditionally ends on Sunday with a giant plant sale. People queue for an hour to get in, but it's great fun and you get really good deals (while supporting the Young Gardeners' Association, thus earning a sort of green karma points into the bargain).

Last year, I did get a bit carried away as you can see from the very last photo. Am pleased to report that this year, I showed much more self-restraint and only bought 3 things!

So yes, small miracles do happen. And with a bit of luck  ~ nah, I'm not writing that again...