Monday, 31 October 2011
Come fly with me, let's fly, let's fly away
For 10 dage siden, midt i triste begivenheder, var der 2 flybilletter med Søsters og mit navn på. Jeg er ikke den store Ryanair-fan men en direkte afgang til det vestlige Sicilien er svær at sige noget dårligt om, og 3 dage i behagelige 20-25 grader, uden for turistsæsonen, kan jeg slet ikke finde gode argumenter imod.
Vi tullede meget rundt, var i kirker, på museum, på fiskemarked, sov middagslur, slurpede olivenolie, spiste italiensk is og god mad, og ind i mellem huskede vi at slappe af ;-) Lige hvad der var tiltrængt efter nogen lede dage, hvor man bare havde været alt for ked af det.
Den ene dag tog vi til Erice som ligger højt påengrenenkrage en bakketop med fantastisk udsigt og så smalle gader, at det ikke er alle steder, der kan køre en bil igennem - jeg vil dog sige, at italienerne får flere biler igennem end jeg ville have troet kunne lade sig gøre. Hvor der er vilje, er der vej, og hvor der er en italiener er der en parkeringsplads til hans bil.
Det var jo som nævnt uden for turistsæsonen, og hvor de fastboende var henne er jeg ikke helt sikker på - ude at køre Alfa, måske, eller på arbejde? Men i Erice oplevede jeg det fantastiske, og for Italien ganske usædvanlige, at have helt tomme ører. Vi sad midt i byen, og kunne ikke høre andet end en kirkeklokke i det fjerne, og et par mennesker der talte lavmælt. That was it. Det var i sandhed det bedste i hele verden.
@N ~ picture spam from Sicily, as promised!
Vi tullede meget rundt, var i kirker, på museum, på fiskemarked, sov middagslur, slurpede olivenolie, spiste italiensk is og god mad, og ind i mellem huskede vi at slappe af ;-) Lige hvad der var tiltrængt efter nogen lede dage, hvor man bare havde været alt for ked af det.
Den ene dag tog vi til Erice som ligger højt på
Det var jo som nævnt uden for turistsæsonen, og hvor de fastboende var henne er jeg ikke helt sikker på - ude at køre Alfa, måske, eller på arbejde? Men i Erice oplevede jeg det fantastiske, og for Italien ganske usædvanlige, at have helt tomme ører. Vi sad midt i byen, og kunne ikke høre andet end en kirkeklokke i det fjerne, og et par mennesker der talte lavmælt. That was it. Det var i sandhed det bedste i hele verden.
@N ~ picture spam from Sicily, as promised!
Tuesday, 25 October 2011
Snart professionel
Ja, tænk. Vupti, så gik der 2 indlægsfattige uger og NU har jeg været til banko igen.
Jeg kan lige så godt ødelægge spændingen med det samme - nichts vandt jeg denne gang. Det er kritisk, for vi har spist gevinsterne fra sidst. Og nu da andesæsonen snart indledes, ville jeg svært gerne have vundet et af de 25 kræ, der var på højkant. Men ak. Jeg vandt blot en 10'er i sådan noget skrabe rivespil, og som billedet her illustrerer, formøblede jeg straks hele den formidable sum på nye lodder.
Trods aftenens totale fravær af held, var der alligevel en ganske eksklusiv dimension; i hvert fald for mig. Takket være Faster K spiller jeg nemlig ikke længere med tilfældige papbrikker, mens jeg kaster misundelige blikke efter de andres fine arvestykker. Nu er jeg nemlig SELV i besiddelse af en hel pose (ryst æ pues) 1-, 2-, 5- og 10-ører!!!
Jeg er naturligvis totalt über-excited over mine "nye" fine spillebrikker og har fundet dem et passende hjem i en gammel cigarkasse:
Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.
Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE! Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om. Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).
Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet - ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm. Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges enbrik 1-øre på.
33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset.
@ N ~ as you've probably guessed , I've been to a banko/bingo game yet again. Retirement in training, R from KC calls it.
My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh". Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"
She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.
Checking everything is in place
Do not think 'compulsive gambler'. Think
'pillar of society' and 'supports local
instutions financially' and
'paragon of virtue'.
Thank you, thankyouverymuch!
Old Danish coins, from 1940's to 1970's
(actually, there are quite a few 10-ører from
1976. The year I was born. Who am I to
call them old coins.)
There is an amusing tradition about the 1-ører
(the small one at the front): girls used to save
1-ører to buy their wedding shoes with.
I guess a pair of shoes could be had for
25 kroner back in 1950, so that would
have been 2500 1-ører.
My aunt was duly saving 1-ører when her
pesky little brother (= my Dad, then 7-8 years old)
stole them all and used them to buy cigars.
Times were indeed different back then :-)
Man lærer noget nyt hver gang man er til banko (det er sandt - gælder for 100% af de gange, jeg har været afsted). Jeg fandt ikke ud af, hvorfor 90 hedder Gamle Ole, men 1 kaldes åbenbart -af visse taloplæsere- Bette Jen. Det synes jeg er så fint.
Spænding mangler der heller ikke. Når man får banko, er det nemlig vigtigt at man råber BANKO lige præcis når det sker. Ikke noget lal med at komme i tanker om det 3-4 opråb senere. Det skal være PRONTO! Og GJALDENDE! Der var en, der fik rækken fuld og sagde banko så den anden ende af lokalet ikke kunne høre det og oplæseren var ved at læse næste tal (femTEN) op, og das geht aber wirklich nicht, for havde hun nu sagt banko lige med det samme, som det sig hør og bør, eller var der nået at blive sagt femTEN, se det var der megen god debat om. Tvivlen kom hende til gode, for det er et venligsindet forsamlingshus, men min nabo syntes, at det var lidt snyd. Man skal være AGTPÅGIVENDE til banko. Ikke sidde og sove, og slet ikke komme med platte kommentarer om, at de trækker de falske tal (ahem).
Samme nabo havde heller ikke helt heldet med sig. Men hun benyttede sig så af en teknik med pludselig at lave en total udskiftning af spilleplader (altså, før en ny runde gik i gang). Det skabte en ganske anden dynamik, og selv om hun ikke vandt så var det i hvert fald tættere på. Jeg forestiller mig, det er lidt ligesom, hvis Morten Olsen 10 minutter før tid udskifter hele holdet - ind med reserverne. Når jeg bliver en trænet en, regner jeg med, at jeg med mit falkeblik vil kunne spotte de plader der har god numerologisk karma, og så skal der gøres plads i fryseren derhjemme, for så vil jeg hjemtage ænder nok til en hel (frossen) farm. Måske satser jeg højt næste gang med at spille på 4 plader. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu - det er trods alt en stigning på 33%, og jeg er i forvejen ganske indfiltret i skuldrene, fordi jeg jo hele tiden er så utrolig klar til at slå til, når der skal lægges en
33%, eller faktisk lidt mere, er også stigningen i antal deltagere i forhold til sidst. Vi drager dem!!! Næste gang er sidste gang i denne sæson (kort, men intens). Så snart jeg har datoerne for 2012 sæsonen, bliver der absolut planlagt Kagedåse-ekskursion, som jeg jo overvejede sidst. De har lovet, at de ej vil pådrage sig de rutinerede bankospilleres bebrejdende tysse-blikke, og da de (dåserne) jo generelt er meget dekorative væsner, er jeg overbevist om, at de vil være en stor succes i forsamlingshuset.
I did not win these
or these...
My sister's only comment to the first blogpost was: "here I take you to a post restaurant and an awesome concert [which she did 3 days before Bingo Night] and all you blog about is banko? Sheeesh". Tonight, she said to me: "we've just come back from 3 days in Sicily, with fantastic food and amazing views, as documented by the 300+ photos you took. And what do you treat your readers to? Banko, again!!"
She's too right. So, coming up sometime within the next week will be an extravaganza of blurry foodie pics, close-ups of beautiful old pavements, perhaps a photo of a dead fish, and lots of other Italian treats. For today, you will have to make do with the little 1-ører anecdote. But hey, that's an interesting bit of old Danish tradition, so you've learnt something new today! All about educating the public, that's me. You're very welcome.
Monday, 24 October 2011
On where I've been and what I've done
This is a vague intermezzo of a blog post. As usual, to assure you that I haven't dropped off the planet or anything but merely been occupied with Real Life.
But, as it happened, two other people dropped off the planet last week. As in, expired. Departed. Joined the here-after. And left behind a grieving family. I am not family, but friend of family. The loss is not mine, not directly, yet my life will be affected by the new reality that now exists. I am so very sorry for them.
On a lighter note, I have also been on a mini-break to Sicily. I read one book a day, walked for miles and miles, and ate loads of delicious Italian food. Will post pics later; till then, take care.
But, as it happened, two other people dropped off the planet last week. As in, expired. Departed. Joined the here-after. And left behind a grieving family. I am not family, but friend of family. The loss is not mine, not directly, yet my life will be affected by the new reality that now exists. I am so very sorry for them.
On a lighter note, I have also been on a mini-break to Sicily. I read one book a day, walked for miles and miles, and ate loads of delicious Italian food. Will post pics later; till then, take care.
Friday, 14 October 2011
Til Hildigunn's mand
-Disclaimer: this blog post will, I fear, only make sense to 2 people in the whole world. Hildigunn and her husband (whom I've never met). I apologise. Will try and think of something better for tomorrow. My plans are: Sleeping late. Taking a nap. Go for a walk. Read a book. And go to bed early. I'm sure I'll have loads and loads to share with you 24 hours from now. Definitely. Possibly.-
I (næsten) et år boede min gamle klassekammerat og hendes norske mand på Færøerne. Han oprettede en blog - nu nedlagt, thi de har igen norsk fjeld under fødderne - som underholdt mig meget. (Han opnåede kortvarig verdensberømmelse, da han fremviste det nyeste indenfor knitwear; det var ganske fascinerende hvordan det link nåede mig ad sære, uigennemskuelige omveje).
I flere omgange optrådte The Green Man på bloggen. Næste gang jeg kommer til Tórshavn skal jeg spørge tilfældige mennesker, om de kan huske da The Green Man huserede. Der bør være en enkelt eller to, der erindrer det sære fænomen.
Og i dag var det så, som den hedengangne blog havde sendt aflæggere til Bruun's Galleri i Århus. For pludselig var jeg omgivet af The Green Mans slægtninge:
I (næsten) et år boede min gamle klassekammerat og hendes norske mand på Færøerne. Han oprettede en blog - nu nedlagt, thi de har igen norsk fjeld under fødderne - som underholdt mig meget. (Han opnåede kortvarig verdensberømmelse, da han fremviste det nyeste indenfor knitwear; det var ganske fascinerende hvordan det link nåede mig ad sære, uigennemskuelige omveje).
I flere omgange optrådte The Green Man på bloggen. Næste gang jeg kommer til Tórshavn skal jeg spørge tilfældige mennesker, om de kan huske da The Green Man huserede. Der bør være en enkelt eller to, der erindrer det sære fænomen.
Og i dag var det så, som den hedengangne blog havde sendt aflæggere til Bruun's Galleri i Århus. For pludselig var jeg omgivet af The Green Mans slægtninge:
A weird sort of parallel universe.
Tuesday, 11 October 2011
I provinsens vold
Mit sociale liv lider for tiden lidt under, at jeg har 2 x 1½ times pendlertur hver dag. Det er mest noget med sove, stå op så få minutter før afgang som muligt, togtur, arbi, togtur, spise aftensmad, 2 timers kvalitetstid, i bad så dét ikke skal gøres om morgenen (kære kolleger, det er derfor mit hår ser så mystisk ud for tiden), og i seng tidsnok til at få 8 timer på øjet så zombie-looket kan holdes på et minimum. Og gentag. Weekenderne går oftest med projekter af praktisk karakter, som I nok skal få at se når tiden er moden - uuuuh, se bare en cliffhanger, jeg lige serverede her! Forventer at antallet af faste læsere er eksploderet fra de nuværende 34 til mindst 35 næste gang jeg logger ind!
Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!
Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw". Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!
Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:
Vi tager lige et close-up for effektens skyld:
Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset. Så fine! :-)
Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.
Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:
Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:
Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).
Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten! Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):
I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'. Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.
Men aftenens værter klarede det med bravour. Og det var spændende! Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.
Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste. Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:
Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.
Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....
@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was
at our local community house! And just to add to your collection of trivia, in Danish we have 2 words for it: bingo (as it's called in most countries) and banko. I googled it; it's something to do with the difference between using the numbers between 1 and 90 or just the numbers between 1 and 75. The latter was described as the "modern version", ummm, I guess someone thought it was in need of re-vamping and said, "hey, you know what, let's skip 76-90 and it will be a whole new experience!!!"
Or something.
So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.
But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful. And the atmosphere was great. Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.
It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.
PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there? I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time. Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will probably end up looking like him.
Nå, men af og til må en pige have lidt spænding i tilværelsen, og kommer bjerget ikke til Muhammed, så må Tine gå til banko. Så det gjorde jeg. Og det var helt fantastisk!
Nej, nu må I ikke sige mig imod og tænke, "det er da gawn hiel gal' mæ hin' sien hun æ fløt' fra Århus aw". Det var en fest. Og gæt lige om Indre Erna var glad!!
Første succes var de meget meget fine spilleplader. Eller undskyld - bankoplader? Der er helt sikkert et ganske bestemt navn for dem. Se bare lige her:
Vi tager lige et close-up for effektens skyld:
Jeg ved ikke præcis hvor gamle de er - men jeg ved at postnummeret 6054 ikke har eksisteret de sidste sådan cirka 30 år. Det har Starup-Nebel Socialdemokratiske forening muligvis heller ikke; i hvert fald tilhører pladerne nu forsamlingshuset. Så fine! :-)
Som I kan se, var der virkelig mange plader at vælge imellem, og jeg lagde mærke til, at folk brugte megen tid på at studere dem, vælge til og fra, og af og til var der endog nogen, der forlod pladsen nede ved bordet, hvor de omhyggeligt var ved at lægge pladerne helt rigtigt, for at gå tilbage og bytte plader. Jeg kunne ikke rigtig se forskel, men det var tydeligvist ikke helt lige meget, så jeg brugte også lidt tid på det og valgte til sidst de 3 plader jeg har foreviget ovenfor, fordi jeg syntes de var pæne og stemplet var fint og tydeligt, så I ville kunne se det og sætte pris på det.
Så hen til hjørnebordet, hælde kaffe op - cola für mich, danke, for ellers kan jeg ikke sove, ja så sart er jeg - flekse fingre og forgæves prøve at lægge brikkerne i pæne bunker. Forgæves, fordi jeg som den amatør jeg er, bare spiller med sådan nogen fælles-pap-brikker som dem her:
Andre mere rutinerede spillere har fine, fine arvestykker, som jeg er dødmisundelig på:
Der var også lidt skrabelods-lotteri-agtige lodder man kunne købe, og aftenen startede fantastisk, da jeg vandt 200 kroner (som jeg gavmildt overbragte til min Mor, thi det var faktisk hende der havde købt loddet...).
Således opmuntret og sikker på mit held fleksede jeg lige fingrene en ekstra gang. Og så gik starten! Opråber og nummerpige holder til bag denne fine talerstol (ja, totalt billedspam, men jeg var så begejstret og det skal så gå ud over jer):
I aften var det en pige med langt lyst hår, der trak numrene op af posen. Ham der råbte numrene op, har mørkt hår med tiltagende lyse islæt. Så frisuremæssigt mindede de faktisk lidt om Michael Meyerheim og Carina Jensen fra en anden Nationssamler, Lykkehjulet. Jeg ved ikke om det er de samme personer, der styrer slaget hver gang. Men jeg ved, at min Far engang skulle råbe numre op og det duede da slet æ'. Først blamerede han sig ved at råbe 99, når det faktisk var 66, og lidt efter ringede hans mobil midt i det hele og gjorde fadæsen total. Så rynkede de faste bankospillere bryn, for det er ikke for Sjov det her. Han måtte venligst tage sig sammen, men helt godt blev det vist aldrig, og nu er han forvist til en plads ved hjørnebordet. Eller - måske må han godt sidde ved midterbordet, lige der hvor akustikken er allerbedst, men det kom vi ikke tidligt nok til. Der er rift om de gode pladser - også på en aften som i aften hvor der er en vigtig fodboldkamp i fjernsynet.
Men aftenens værter klarede det med bravour. Og det var spændende! Tallene føg om ørerne på en, og jeg sad som på nåle, ganske stakåndet og med myoser mellem skuldrene fordi jeg bare var så PARAT til lige at lægge en lille papbrik på, når rette nummer blev råbt op. Jeg spillede med 3 plader og syntes der var nok at gøre, især hvis samme nummer optrådte på flere plader. Nogen af de rutinerede spillede med 6 plader, og hvordan det kan lade sig gøre uden at udvikle Marty Feldman-agtige øjne er mig en gåde.
Han kan nok overskue en masse bankoplader!
Det er lidt svært med banko. Der skal være störst möjliga tystnad, især hvis man sidder i nærheden af en af de faste spillere, for hvem det ej er for Sjov. Så jeg tyssede gentagne gange på min Far, der sidder og puuuuster og siger Nøøøøj og bliver helt svedt, når hans tal bliver råbt op, og også når de ikke gør. Og så er der angsten for at komme til at nyse, og sprede alle de små papbrikker ud over hele bordet. Og endelig er der det med, at de meget tit råber de Falske Tal op (det er dem, der ikke står på mine plader); det er næsten det værste. Og ved I hvad, det var SÅ tæt på! Se bare her:
Men ak, ingen gevinst. Til gengæld vandt min Mor 2 kødpakker, så nu skal vi have medister til aftensmad i morgen.
Og jeg lurer lidt på, om jeg ved lejlighed bør invitere Kagedåserne med. Men jeg ved ikke helt, om de kan være stille nok....
@ N ~ sorry, I know I don't write very frequently at the moment. I totally blame my daily 2 x 1½hr commute. My social life suffers, but tonight I had a crazy night out. It was
Or something.
So, actually it was banko night but I couldn't find a snazzy illustration for that.
But how do you like the bingo cards? They're at least as old as I am and I thought they were wonderful. And the atmosphere was great. Some of the people there are real die-hards; to them it is Serious Business. A few years ago my Dad was asked to call out the numbers when they were drawn and he was nearly voted off the island; first he called out number 99 when it should have been 66, and then his cell phone rang, and it didn't do at all. So now he's only allowed to play and they have more responsible people calling out the numbers.
It was all terribly exciting; I'm in dire need of a shoulder massage now because I was on high alert, 100% ready to check off the numbers as they were being called. Sweaty palms and everything. Alas, it was >>this<< close, but I didn't win. So I must go back next time. Nothing for it.
PS - hope you enjoyed the photos. Perhaps you're wondering what Marty Feldman was doing there? I found a picture of him because I thought, here's a man who can keep an eye on 6 bingo cards (or more!) at a time. Some of the regular players actually did have 6 cards; I thought 3 were plenty. Any more and I will probably end up looking like him.
Monday, 3 October 2011
My old room
Adressen hedder jo pt Tine, Det gamle værelse, Hjemme hos Mor&Far.
Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.
Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så bestårvraggodset klenodierne meget ofte af bøger. Som støver. Og lægger sig i sære bunker over det hele, fordi man i Julen 2009 lige spottede H. Norman Schwarzkopfs selvbiografi allernederst og fik lyst til at genlæse den.
Så i aften har jeg været Hvid Tornado. Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den. Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).
Indre Helga er glad.
@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.
My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.
So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....
Hvordan gååååår det såååå, tænker du utvivlsomt. Jo tak. Faktisk rigtig godt. Men her er lidt støvet. Det skyldes ikke forældrene, skynder jeg mig at tilføje. De sidder sjældent stille længe nok til at en uskyldig edderkop kan spinde sit net hen over dem. Men jeg bor jo som sagt i mit gamle værelse, og hvis der er noget den slags værelser har en tendens til, så er det at støve til.
Dette gælder i ydpreget grad for de af os, som er så heldige, at forældrene stadig residerer på samme adresse, som da man var barn. Har der været skilsmisser eller anden flytteaktivitet siden man fløj fra reden, er mængden mindre. Men os fra de Uforandrede Hjem har generelt gamle værelser fyldt med alle de ting, som ligesom ikke var fine nok til at komme med hverken 1., 2. eller 3. gang man flyttede hjemmefra, men som bestemt er for gode til at smide ud. Og er man bogstavglad som hele min familie, så består
Så i aften har jeg været Hvid Tornado. Hvis jeg nu inviterede dig på besøg i mit jomfrubur, og du beskuede bogreolen - så ville du måske nok synes, at indtrykket var overvejende rodet. Men nej. Nu er der Ordnung. Bøgerne står nemlig i reolen, i stedet for at danne interessante stalagmitter omkring den. Hybelkaninerne er forvist. Gulvet tvættet med vand&brun sæbe. Og, som kronen på værket, sengetøjet er skiftet (dét sker dog med ret jævne mellemrum, skynder jeg mig lige at tilføje).
Indre Helga er glad.
picture found at sugarpiefarmhouse.com
@N ~ today I finally got round to cleaning my old room - which is, of course, my current residence.
My parents still live where they've always lived (since they became my parents anyway, which is oh-so-many years ago) and despite my mother's threats to annex my room, paint the walls pink and transform it into a sewing room, it's pretty intact from when I last lived here. And it's full. To the brim. Of old books. And stuff that never quite made it into the moving boxes when I moved out, but were definitely too good to throw away. I also have my sister's history notes here, for some reason.
So, dust bunnies have been thriving, and the books have formed interesting stalagmites around the book cases - but not any more! Tine the White Tornado, assisted by Helga ze Inner Nazi (who, I always hasten to add, is not of the holocausting variety but rather the Ordnung-muss-sein variety) has organised, vacuumed, and washed the room, changed the bedlinen AND paid her bills. Again, paragon of virtue. Also quite exhausted now....
Sunday, 2 October 2011
Oversharing - but then, the whole company knows anyway :-/
Nåmn, så var jeg jo til firmahalløj i weekenden. På et beskedent lille hotel, et roekast fra en lille flyveplads, og det var jo skønt, for hvis der er noget der klæ'r mig ræddi godt, så er det at bo på hotel. Desuden trængte Indre Lecia til at komme ud.
Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.
Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer. Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.
Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'. Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.
Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg?? Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.
Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"
Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.
Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").
Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen
Ak ja.
Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend. Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse. Og sorry for the overshare, altså...
@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today. The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening. After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat. Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!" - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".
Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.
Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am. I'm such a paragon of virtue.
Dagen var tætpakket med meget forskellige arrangementer - der var både de Ægte Faglige Indslag, og så var der konkurrencerne, hvor man fx skulle klemme en mønt fast mellem knæene, hoppe hen til et glas som stod på gulvet, bootyshake sig ned i skovskiderstilling og deponere mønten *PLING* lige ned i glasset. Jeg overraskede mig selv med succes i første forsøg, men Hans skal helt ærligt øve sig noget mere.
Om aftenen var der fest og konkurrencer. Med præmjer. Og så var det, mit velbefindende - eller manglen på samme - blev annonceret for alverden i almindelighed, og kollegerne i særdeleshed.
Det havde sig nemlig således, at Arsenal spillede på hjemmebane/jeg fik besøg af fætter Tom (Time Of the Month, geddit?)/der var kommunister i lysthuset/det ikke overraskende viste sig, at jeg ikke er gravid - og derfor havde jeg i en tyve minutters tid forladt min plads ved bord 18 for at liste op på værelset og sluge 2 panodiler + tilbringe lidt tiltrængt kvalitetstid på toilettet i ro og fre'. Og bedst som jeg uelegant sad der med alskens kramper, begyndte min mobil at bippe og ringe som var den hovedrolleindehaver i en af de der "husk-nu-at-slukke" film i biografen.
Det viste sig så, at man - netop mens jeg havde absenteret mig - havde udtrukket præmjerne. Og jeg var en af vinderne!!! Men hvor var jeg?? Damen på scenen stod og råbte "Tine? Tine??!" ind i sin mikrofon, indtil min søde veninde (Hitteniecens mor) spænede op for at redde min gevinst i land.
Veninde: "hun er her ikke lige nu"
Dame med mikrofon (så det gjalder ud i højttalerne): "Hun er her ikke!"
Veninde (for at forklare, at jeg altså ikke har forladt festen men bare lige er væk lidt): "hun er lige gået op på værelset"
Dame, stadig med mikrofon: "Hun er på værelset!"
Veninde (nu angst for at de vil trække en anden vinder): "hun havde det skidt"
Dame-med-mikrofon: "Hun havde det skidt!!"
Kort pause. Herefter fik veninde overrakt gevinsten og skyndte sig tilbage til sit bord for at ringe til mig.
Tusind tak til dame (ved ikke hvilken kollega det var) for at trække mit navn op af en høj hat. Og tusind tak til min veninde, som heldigvis ikke faldt for fristelsen til at uddybe i detaljer hvad jeg foretog mig ("jeg tror hun skulle ret meget på toilettet" -> -> "Hun er oppe og skide!!").
Senere på aftenen kunne jeg så selv forklare alle de søde kolleger, der kom og spurgte om jeg var okay, hvad der var i vejen
^ Jeg har lidt tilfælles med den eminente Stinestreg
(hvorfra jeg har lånt tyvstjålet billedet, fordi det
illustrerer bedre end alverdens søforklaringer).
Dog var jeg ikke helt så stegt, men det skyldes
nok mest at jeg fortsat erindrer den onde lektie
"hvad panodil + drinks ender med"
og jeg ville så nødig gå glip af Hiltons
morgenmadsbuffet næste morgen...
Tak til hotel/fly/biludlejningsmennesker samt alle søde kolleger for en sjov weekend. Tak til dem, der fixede gin&lemon til Indre Lecia og tog hende med ud og danse. Og sorry for the overshare, altså...
@ N ~ I haven't left the sofa since I got home at 1pm today. The company arranged a corporate day yesterday, with supplier workshops during the day and a party in the evening. After dinner, they had a prize draw on entry numbers - and my number was pulled out of the hat. Unfortunately, I wasn't in the room at that exact moment. I was surfing the crimson wave and had excused myself to go up to my room to pop pain killers and spend quality time on the john. So my friend ran up on stage to claim my prize - unfortunately, the woman with the microphone repeated what she said, into the microphone - so the exchange went something like this: "she's not here right now" "SHE'S NOT HERE RIGHT NOW" "she went to her room" "SHE WENT TO HER ROOM!" "ehm, she wasn't feeling well" "SHE IS NOT WELL!" - Thankfully, it ended there. The next announcement just might have been "SHE'S TAKING A D**P".
Having learned a valuable lesson 18 years ago, I carefully navigated the painkillers + drinks field, and after an hour or so I felt a lot better and actually ventured out onto the dance floor.
Then my sexy shoes were killing me, and I went to bed at the most respectable hour of 1am. I'm such a paragon of virtue.
Subscribe to:
Posts (Atom)