I denne weekend, hvor ferien for denne gang lakker mod enden, er Lille Blå og jeg på road trip til eksotiske Nordfyn, hvor vi først besøger familien Hittemis, og derefter aflægger tangloppen fra Esbjerg en sommervisit. Glæden ved egen bil er meget stor, skal jeg hilse og sige!!
Den Lille Blå's franske herkomst fornægter sig ikke: min bil er udstyret med HJEMMEBAR ! :-)
@N: I am on a mini road trip this weekend. By American standards, it doesn't qualify as a road trip. A pizza run, more like. But I am happy as a clam; particularly since I discovered my car has a built-in mini bar. Must be to do with its French origins. I'm pretty sure I could fit in a wad of cheese and a baguette as well.
Have a nice weekend!! xoxo
Friday, 29 June 2012
På tur
Monday, 25 June 2012
Ferieprojektet
Som tidligere annonceret rydder jeg jo op i den gamle garage i denne uge. Har desværre ikke fundet guld, et hemmeligt testamente, eller klenodier fra 2. Verdenskrig. Til gengæld dette. De nye EU-nummerplader kan godt gå hjem og lægge sig :-)
Thursday, 21 June 2012
Efterlysning
Jeg så denne efterlysning på Vejle station her til morgen, og eftersom noget tyder på en rimelig lang reaktionstid tænkte jeg, at vedkommende nok havde brug for al den hjælp, han kan få.
Derfor: hvis nogen har set en pige stige af toget i Vejle for trettenethalvt år siden, eller hvis vi endog er så heldige, at en af de kvindelige læsere SELV er steget af et tog på bemeldte station hin regnfulde efterårsmåned det herrens år 1998 - så henvend jer endelig!
@N: This was posted at my train station this morning. It reads: seeking girl who alighted train at this station November 1998.
Fascinating stuff!! Do you think their eyes met for the briefest of moments, just as she stepped off the train and he was getting on? He wanted to run after her, but the whistle sounded and the doors closed behind him. He ended up marrying the girl next door and it was a mediocre but ok life until one day she left him for her dentist and now he thinks, hey, wonder what happened to That Girl?
That, or someone is taking the piss, and some poor guy's cellphone is being flooded with texts.....
(blogging from phone; pls forgive typos)
Derfor: hvis nogen har set en pige stige af toget i Vejle for trettenethalvt år siden, eller hvis vi endog er så heldige, at en af de kvindelige læsere SELV er steget af et tog på bemeldte station hin regnfulde efterårsmåned det herrens år 1998 - så henvend jer endelig!
@N: This was posted at my train station this morning. It reads: seeking girl who alighted train at this station November 1998.
Fascinating stuff!! Do you think their eyes met for the briefest of moments, just as she stepped off the train and he was getting on? He wanted to run after her, but the whistle sounded and the doors closed behind him. He ended up marrying the girl next door and it was a mediocre but ok life until one day she left him for her dentist and now he thinks, hey, wonder what happened to That Girl?
That, or someone is taking the piss, and some poor guy's cellphone is being flooded with texts.....
(blogging from phone; pls forgive typos)
Monday, 18 June 2012
Sidespring
from the graphics fairy
Jeg ligger lige på fifa'en (det er jysk for sofa og har ikke noget med fodbold at gøre...) og ser CRASH på dr.dk/bonanza. CRASH var en science fiction serie, DR sendte midt i firserne - om drengen Birger, hvis værelse viser sig at være et rumskib i hvilket han rejser ud til fjerne planeter og møder superskurken Barry Slisk. Ganske fantastisk, og da især fordi DR har været så søde at lægge et "bag om" program på også, så man kan se hvordan det hele blev lavet. Ægte modeller, ingen animation :-)
Jeg er overmåde begejstret!
Det er også så fint, at man har en masse guld fra DR's gamle arkiver, man kan kigge på, når nu EM (og senere på sommeren Tour de France, og senere endnu OL) fylder det meste af sendefladen. 50% af min sendeflade, faktisk, for jeg har kun 2 TV-kanaler. DR1 og DR2, indfanget via stueantenne. Der er ikke rigtig grund til at betale for diverse TV-pakker, når jeg nu alligevel stort set ikke ser andre kanaler.
Det er mit eneste minimalistiske indsatsområde...
Hvad går jeg ellers og laver - jo, jeg har tyvstartet på mit sommerferieprojekt. Yes, så spændende er mit liv, at jeg ganske enkelt slet ikke kunne vente med at tage hul på garageoprydningen. Wheee!
Det har jo naturligvis med VOGNEN at gøre. Den er jo ikke helt ung, og eftersom jeg håber, den vil tjene mig trofast i en del år, skal den gerne forkæles med indendørs soveplads til vinter. Til mit lille gamle hus hører en tilsvarende aldersstegen garage, og den er fyldt til bristepunktet med byggerod, gammelt værktøj tilbage fra halvfjerdserne, edderkopper som har boet der siden Arilds tid (eller i hvert fald siden 2. Verdenskrig...) og jeg ved ikke hvad. Jeg vil skyde på, at jeg har fået ryddet måske 15-20% af gulvet nu. Det er yderst tilfredsstillende at rydde op i dén målestok, og jeg er så sørgelig en eksistens, at jeg virkelig glæder mig til weekenden, hvor jeg rigtig kan få fingrene i skidtet :-)
Men i dag har jeg altså "fejret" starten på en ny uge - den sidste inden 1 uges sommerferie! - med at ligge på sofaen og nørde fjernsyn. Det er ikke tosset.
@N ~ what I have done today (since I got home from work): Been on the couch, watching an old sci-fi series Danish television produced in the mid-eighties. Fabulous, actually; especially since there's a "behind the scenes" episode where they show how all the models were made. This was before animation movies, children.
This weekend I spent a few happy hours out in the garage that is connected to the house. It's old and full of junk and spiders. I'm cleaning it out so my little blue car will have a nice snug home when winter comes. There's stuff in there that goes back to WWII, I kid you not (at least, some of the spiders can trace their family home back to the war. 300 generations in the same place, and here I come with a broom and evict them?! Hells yeah. I'm like a little white (grimy) tornado. Unfortunately, I haven't come across any real treasures. It's all very rusty. But I got 15-20% of the floor space cleared, and it's a marvellous feeling. I have a week off work starting next Friday and am planning a staycation where I get the entire place sorted. Am terribly excited at the prospect - and thinking perhaps I need to get out more :-)
Etiketter:
doven,
overspringshandling,
tv-kiggeri
Tuesday, 12 June 2012
Har du klappet din mad i dag?
Dét har jeg. Altså, ikke lige i dag. I dag har jeg været på arbejde. Og på biblo (igen). I Lille Blå, som jeg heldigvis er vanvittig begejstret over. (Ligesom jeg er meget begejstret over, at DSB -eller måske Bane Danmark? - har gratis p-pladser ved Vejle station. Jeg sender småkager til Jul).
Nå, men i sidste uge. Da var jeg (også) heldig. For da vandt jeg en lodtrækning hos www.kalvekød.dk om en fin mørbrad på næsten 1.5kg! Perfekt til grill, siges det - så nu ligger den i min mors fryser, og venter nok så pænt på, at grillvejret indfinder sig...
Jeg var lige ude og hilse på mørbradens fætre. Det er begrænset hvor mange billeder, jeg kunne tage, da kalve ikke ved noget bedre end at fedte ens fingre totalt ind i savl (au revoir, Iphone....næh nej), men jeg mødte både de helt små, de mellemste (ikke bukke-bruser), og de store som var >så< tæt på at være fedet op til at levere endnu en mørbrad -og culotte, og stegeben, og lever, og hvad de ellers kan levere.
De bliver pænt store til sidst, skal jeg hilse og sige. Det var ikke dén bås, jeg hoppede ind i. Men de har også god plads til at motionere, og jeg vil ikke udelukke at nogen af dem muligvis kunne have gjort karriere som rodeo-tyre. Jeg observerede i hvert fald både bukkespring og kåde væddeløb, og alle så de ud til at være lykkeligt uvidende om, at de muligvis har en fremtid i min mave. Det er nok godt det samme. En lykkelig kalvebarndom i glad uvidenhed er ej at foragte.
@ N ~ have I told you I love my car. I love my car. It can drive me anywhere. So today I went to the library, again :-) I love my car.
My car has horsepower (tiny, French horses. 60 of them). Not calf power. The calves you see above are some new little friends of mine that I met after I won the most handsome piece of tenderloin you can see in the last photo. They're very cute when they're small, feisty and fun when they're a bit older, and the ones that are close to butchering weight - well, they're big. It was quite nice to say hello to my food, or rather, my food's cousins.
Tomorrow I'll be going to a small party hosted by Air France/KLM. We'll be drinking beer and watching Denmark (hopefully) beat Portugal at football.
I read up on this. So I know we're playing against Portugal. And I can almost explain the off-side rule. Almost.
Nå, men i sidste uge. Da var jeg (også) heldig. For da vandt jeg en lodtrækning hos www.kalvekød.dk om en fin mørbrad på næsten 1.5kg! Perfekt til grill, siges det - så nu ligger den i min mors fryser, og venter nok så pænt på, at grillvejret indfinder sig...
Jeg var lige ude og hilse på mørbradens fætre. Det er begrænset hvor mange billeder, jeg kunne tage, da kalve ikke ved noget bedre end at fedte ens fingre totalt ind i savl (au revoir, Iphone....næh nej), men jeg mødte både de helt små, de mellemste (ikke bukke-bruser), og de store som var >så< tæt på at være fedet op til at levere endnu en mørbrad -og culotte, og stegeben, og lever, og hvad de ellers kan levere.
De bliver pænt store til sidst, skal jeg hilse og sige. Det var ikke dén bås, jeg hoppede ind i. Men de har også god plads til at motionere, og jeg vil ikke udelukke at nogen af dem muligvis kunne have gjort karriere som rodeo-tyre. Jeg observerede i hvert fald både bukkespring og kåde væddeløb, og alle så de ud til at være lykkeligt uvidende om, at de muligvis har en fremtid i min mave. Det er nok godt det samme. En lykkelig kalvebarndom i glad uvidenhed er ej at foragte.
Hey - who are you???
Would you mind rubbing my ears? I
like it when people rub my ears.
I promise not to cover your fingers
in sticky drool. Promise!!
Tenderloin.
Not as cute as when it was walking around
on 4 legs, but much easier to get on to
the barbecue.
(of course, the weather in Denmark is currently
featuring an "autumn in June" theme, so I put this one
in the freezer and made myself a hot cup of
cocoa while I wait for summer to return...)
My car has horsepower (tiny, French horses. 60 of them). Not calf power. The calves you see above are some new little friends of mine that I met after I won the most handsome piece of tenderloin you can see in the last photo. They're very cute when they're small, feisty and fun when they're a bit older, and the ones that are close to butchering weight - well, they're big. It was quite nice to say hello to my food, or rather, my food's cousins.
Tomorrow I'll be going to a small party hosted by Air France/KLM. We'll be drinking beer and watching Denmark (hopefully) beat Portugal at football.
I read up on this. So I know we're playing against Portugal. And I can almost explain the off-side rule. Almost.
Monday, 11 June 2012
Kort men fornøjelig servicemeddelelse
Undskyld. Det er fordi jeg er så Jysk. Indlægget bør retteligen hedde "kort men glædesstrålende servicemeddelelse".
Der har nemlig været både boblevand og jordbær og de fine glas på bordet i dag:
Yours truly iz now ze proud owner of a vehicle :-)
Yay!
PS - Kære DSB, du skal ej være ked. Jeg svigter dig ikke. For ingen vogn (i hvert fald ikke i min prisklasse) kan køre så langt på literen, at den kan få mig billigere til Århus, end du kan (hey, DSB mand, læser du egentlig stadigvæk med??) - og så fornøjelig er E45 jo i øvrigt heller not. Men nu er jeg ej længere afhængig af andre, når jeg skal færges til og fra stationen, og især min kære moder kan nu sove lidt længere de fleste morgener (hun påstår, hun vil savne turene - det søde væsen). Og jeg er fri - FRIIIIIII - til at køre hen og besøge lige hvem jeg vil, lige når jeg vil.
Der har nemlig været både boblevand og jordbær og de fine glas på bordet i dag:
Yours truly iz now ze proud owner of a vehicle :-)
Yay!
PS - Kære DSB, du skal ej være ked. Jeg svigter dig ikke. For ingen vogn (i hvert fald ikke i min prisklasse) kan køre så langt på literen, at den kan få mig billigere til Århus, end du kan (hey, DSB mand, læser du egentlig stadigvæk med??) - og så fornøjelig er E45 jo i øvrigt heller not. Men nu er jeg ej længere afhængig af andre, når jeg skal færges til og fra stationen, og især min kære moder kan nu sove lidt længere de fleste morgener (hun påstår, hun vil savne turene - det søde væsen). Og jeg er fri - FRIIIIIII - til at køre hen og besøge lige hvem jeg vil, lige når jeg vil.
Etiketter:
Car,
driving,
Happy,
Independence Day,
out and about
Thursday, 7 June 2012
Indre Erna slår til igen
Zappede hen på TV-Avisen, netop som værten rundede af med ordene "og det bliver meget mere spændende de næste par dage".
Blev glad, for jeg troede straks at her kom vejrudsigten med lidt regn til haven.
Men så var det Sporten, der blev lavet intro til, og de næste dages spænding hentydede åbenbart til fodbold-EM.
Sådan kan man jo tage fejl.
Blev glad, for jeg troede straks at her kom vejrudsigten med lidt regn til haven.
Men så var det Sporten, der blev lavet intro til, og de næste dages spænding hentydede åbenbart til fodbold-EM.
Sådan kan man jo tage fejl.
Monday, 4 June 2012
50 kroner hist, 50 kroner pist
I dag har jeg rigtig været ude og vifte med æ' tegnebog.
Først drog jeg ad Lokalhistorisk Forening til og oprettede et medlemskab. 50 kroner for enlige; det må siges at være en billig fornøjelse. Mens jeg var der, kunne jeg lige yde mit bidrag, nemlig en fuldstændig (og med garanti 100% korrekt) identifikation af alle afbildede på sognets konfirmationsfoto anno 1990, hvor jeres ærede blogger optræder med en yderst tidstypisk og ganske omfangsrig permanent, samt ditto briller. Skal se om ikke jeg kan få vist jer det engang. Det er ømt :-)
Senere på aftenen kaldte litteraturens verden så, i form af en SMS fra biblioteket om at "reserveret materiale er hjemkommet". For mig er det nærmest bedre end en fræk invitation - jeg bliver helt ør, og iler afsted mod lokkemaden. I dag blev mere udbytterig endda - mit bibliotek, som jeg i øvrigt knuselsker fordi de har indført selvbetjening, så jeg kan komme der næsten når som helst; i hvert fald til klokken 22:00, har nemlig en lang hylde med bøger til salg. Fyld en pose for en 50'er, står der på skiltet, og man skal ikke nøde mig ret meget, før jeg ter mig som en kagedåse til Konditorisøndag og flår til mig frafadene hylderne.
Dagens godtepose indeholdt, foruden et par kun lidt krøllede Jussi Adler-Olsen bøger, blandt andet et kært gensyn med 2 Twiggy-bøger (alle piger, der har været hestetossede i konfirmationsalderen, kan vel huske Twiggy?) og noget jeg husker som en yndlingskrimi i 10-12 års alderen, nemlig Maria Gripes "Skarnbassen flyver i skumringen". Som en überbonus var begge bind at finde. Der er næppe noget værre end at falde over en bog, man slet ikke var klar over, at man virkelig gerne ville have - og så mangler 2. bind! Katastrofe! Nedsmeltning! Gråd og hugtænders gnidsel! Men ikke her. Vups, ned i æ pues.
Mit bibliotek henrykkede mig allerede i sidste uge ved, selvsamme dag som jeg fik den fikse idé at jeg ville se filmatiseringen af The Secret Life of Bees NU, at have netop dén film stående på hylden og vinke til mig. Biernes Hemmelige Liv, som den ikke særligt overraskende hedder på dansk, udkom vist tilbage i 2008 og jeg havde godt hørt om den men ikke læst den, før jeg så den på en "Staff Picks" hylde i en amerikansk boghandel. Jeg ELSKER deres staff selections; det er de bedste anbefalinger man finder der. I dag har jeg så erhvervet mig bogen på dansk, for min mor skal også læse den. Der er lige et par sider, der skal tapes fast, men ellers er den fin.
Der var også en lille havebog, en bog om hønsehold i haven (...fordi jeg ønsker mig høns, som enhver der læste sidste indlæg nok kan gætte. Man har jo lov til at drømme, og læse bøger om det...), og "Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige" - tænk; jeg mente bestemt det var hans forunderlige rejse, men ikke i denne oversættelse, som i øvrigt er en stærkt forkortet udgave, står der (ak ja, man kan ikke score guld hver gang).
Så det var de hundrede kroner. Jeg synes, de er ræddi godt givet ud!
@ n ~ have you read "The Secret Life of Bees" (by Sue Monk Kidd)? It's not new; it came out in 2008 (I think), but I bought it in Austin last month and liked it very much. It's about the South, and the Civil Rights Act in 1964, and about women, and bees, and honey. Good.
Last week, I found out (firstmover that I clearly am) that it had been made into a movie - and of course, I wanted to see it NOW. No patience to buy it on Amazon and wait for it to be delivered two whole days later. No hope of finding it in a shop (this is Denmark). But when I went to the library for the sole purpose of returning one book that I'd forgotten to return the day before - lo and behold, there it was! The movie! Sitting on a shelf, just waiting for me to find it! Clearly, not a coincidence, but benevolent forces of the universe working together on my behalf.
I love my local library. It has generous opening hours - if you don't actually need a librarian, it's open until 10pm (staffed hours somewhat shorter of course) which is just brilliant for someone like me. I like having the whole place to myself. I haven't noticed any vandalism or anything, which I would have thought would be the argument against un-staffed opening hours. It's just perfect.
And today, when I was there to pick up a book I'd ordered from another library, I made a beeline (pun absolutely intended) for the "books for sale" shelf. 1 book for $1.50; or fill a bag for $10. I found 2 crime novels, only a bit dented, a gardening book, a book about keeping chickens in your back garden (I can dream, can't I?), a Danish translation of "The Secret Life of Bees", and a couple of books I read many times when I was 10-12 years old (I remember checking them out from the school library again and again). Happy days!
PS - I still haven't bought any book shelves (the book shelf money was magicked into travel money, and so it goes). This photo was taken when I had unpacked maybe a quarter of my books. The table is now covered in books and I cannot reach the ones at the back. But no matter. Rome wasn't built in a day, and neither is my Roman Wall of Books...
Først drog jeg ad Lokalhistorisk Forening til og oprettede et medlemskab. 50 kroner for enlige; det må siges at være en billig fornøjelse. Mens jeg var der, kunne jeg lige yde mit bidrag, nemlig en fuldstændig (og med garanti 100% korrekt) identifikation af alle afbildede på sognets konfirmationsfoto anno 1990, hvor jeres ærede blogger optræder med en yderst tidstypisk og ganske omfangsrig permanent, samt ditto briller. Skal se om ikke jeg kan få vist jer det engang. Det er ømt :-)
Senere på aftenen kaldte litteraturens verden så, i form af en SMS fra biblioteket om at "reserveret materiale er hjemkommet". For mig er det nærmest bedre end en fræk invitation - jeg bliver helt ør, og iler afsted mod lokkemaden. I dag blev mere udbytterig endda - mit bibliotek, som jeg i øvrigt knuselsker fordi de har indført selvbetjening, så jeg kan komme der næsten når som helst; i hvert fald til klokken 22:00, har nemlig en lang hylde med bøger til salg. Fyld en pose for en 50'er, står der på skiltet, og man skal ikke nøde mig ret meget, før jeg ter mig som en kagedåse til Konditorisøndag og flår til mig fra
Dagens godtepose indeholdt, foruden et par kun lidt krøllede Jussi Adler-Olsen bøger, blandt andet et kært gensyn med 2 Twiggy-bøger (alle piger, der har været hestetossede i konfirmationsalderen, kan vel huske Twiggy?) og noget jeg husker som en yndlingskrimi i 10-12 års alderen, nemlig Maria Gripes "Skarnbassen flyver i skumringen". Som en überbonus var begge bind at finde. Der er næppe noget værre end at falde over en bog, man slet ikke var klar over, at man virkelig gerne ville have - og så mangler 2. bind! Katastrofe! Nedsmeltning! Gråd og hugtænders gnidsel! Men ikke her. Vups, ned i æ pues.
Mit bibliotek henrykkede mig allerede i sidste uge ved, selvsamme dag som jeg fik den fikse idé at jeg ville se filmatiseringen af The Secret Life of Bees NU, at have netop dén film stående på hylden og vinke til mig. Biernes Hemmelige Liv, som den ikke særligt overraskende hedder på dansk, udkom vist tilbage i 2008 og jeg havde godt hørt om den men ikke læst den, før jeg så den på en "Staff Picks" hylde i en amerikansk boghandel. Jeg ELSKER deres staff selections; det er de bedste anbefalinger man finder der. I dag har jeg så erhvervet mig bogen på dansk, for min mor skal også læse den. Der er lige et par sider, der skal tapes fast, men ellers er den fin.
Der var også en lille havebog, en bog om hønsehold i haven (...fordi jeg ønsker mig høns, som enhver der læste sidste indlæg nok kan gætte. Man har jo lov til at drømme, og læse bøger om det...), og "Nils Holgersens mærkelige rejse gennem Sverige" - tænk; jeg mente bestemt det var hans forunderlige rejse, men ikke i denne oversættelse, som i øvrigt er en stærkt forkortet udgave, står der (ak ja, man kan ikke score guld hver gang).
Så det var de hundrede kroner. Jeg synes, de er ræddi godt givet ud!
#LIBRARYBOOKSALEWIN
Last week, I found out (firstmover that I clearly am) that it had been made into a movie - and of course, I wanted to see it NOW. No patience to buy it on Amazon and wait for it to be delivered two whole days later. No hope of finding it in a shop (this is Denmark). But when I went to the library for the sole purpose of returning one book that I'd forgotten to return the day before - lo and behold, there it was! The movie! Sitting on a shelf, just waiting for me to find it! Clearly, not a coincidence, but benevolent forces of the universe working together on my behalf.
I love my local library. It has generous opening hours - if you don't actually need a librarian, it's open until 10pm (staffed hours somewhat shorter of course) which is just brilliant for someone like me. I like having the whole place to myself. I haven't noticed any vandalism or anything, which I would have thought would be the argument against un-staffed opening hours. It's just perfect.
And today, when I was there to pick up a book I'd ordered from another library, I made a beeline (pun absolutely intended) for the "books for sale" shelf. 1 book for $1.50; or fill a bag for $10. I found 2 crime novels, only a bit dented, a gardening book, a book about keeping chickens in your back garden (I can dream, can't I?), a Danish translation of "The Secret Life of Bees", and a couple of books I read many times when I was 10-12 years old (I remember checking them out from the school library again and again). Happy days!
PS - I still haven't bought any book shelves (the book shelf money was magicked into travel money, and so it goes). This photo was taken when I had unpacked maybe a quarter of my books. The table is now covered in books and I cannot reach the ones at the back. But no matter. Rome wasn't built in a day, and neither is my Roman Wall of Books...
Sunday, 3 June 2012
Lost in the wild larder
Efter at jeg er flyttet herned, tager det mig utrolig lang tid at komme fra A til B, når jeg er i bil (desværre ikke egen bil. Endnu. Men det kan ej vare længe. Forleden var Far Min og jeg ude at se på en lille bitte bil hos en bosnier med meget dyb stemme, som blev ved med at kalde min far for Chef. "Det er en tiptop bil, Chef. Den har nye bremser, ny bremsevæske, ny alting, Chef" Det var lidt som at høre James Earl Jones gøre karriere som brugtbilsælger. Vi købte den i øvrigt ikke. Hans definition af tiptop var ikke den samme som min, men jeg er også så emsig)
Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.
En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs. Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know. Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.
Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:
På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.
Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.
Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.
...
Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster.
...
Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis? Non?)
Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med - og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.
Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned. Jeg var meget fornøjet med resultatet:
Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer, og vi skal giftes her til den første.
Min træghed med at bevæge mig til diverse destinationer skyldes ikke (kun) at jeg er flyttet ud til kragerne og diverse dyr med nummerplader på. Det skyldes, at jeg gør mig uhyre umage med at undgå hoved- og især motorveje, såfremt det overhovedet kan lade sig gøre. Således (gen)opdager jeg sider af mit gamle "hood" (jeg elsker at få Starup til at lyde lidt cool og streetagtig. Mislykkes hver eneste gang :-), og der er hidtil intet, der har skuffet. Selv ikke den milde duft af land, der et par dage i maj hang lifligt over landskabet, kunne dæmpe entusiasmen.
En dejlig ting er, at der hernede er mange små flokke af køer på græs. Da jeg boede i Århus, prøvede jeg også at komme lidt ud på de små veje, men det var ret sjældent, jeg mødte køer. Måske er der ikke så mange kvægbønder omkring Århus? Måske besætningerne er så store, at de ikke kan have køerne ude? Don't know. Hernede er der en hel del; jeg tror såmænd ikke engang flertallet er økologiske, de er vist bare glade for køer. Og køerne ser glade ud. Og jeg er helt sikkert glad, for i mine øjne er der ikke noget, der pynter så meget på en mark, som en flok køer.
Der er også en hel del heste, men det var der nu også omkring Århus. Og jeg har mødt flere fåreflokke. Meget fornøjet er jeg. Og store omveje tager jeg. Jeg kører faktisk så langt, at jeg møder lamaer:
På mine omveje holder jeg også meget øje med, hvad der vokser rundt omkring. Af det, der dyrkes på markerne, kan jeg skelne mellem raps- ærter - majs - og ....æhm....korn. Byg, rug, hvede, eller havre - jeg aner ikke, hvad det er jeg står og kigger på. Først når jeg ser bjælder, kan jeg triumferende råbe HAVRE. De resterende 75% svæver noget usikkert for mig.
Lige så galt står det til i grøftekanterne og hegnene. Jeg kan med temmelig stor sikkerhed identificere hassel, hyld og brombær (av!). Og ellers aner jeg ikke, om jeg står og kigger på et kæmpe spisekammer, eller noget der muligvis kan gå an som pindebrænde.
Det generer mig meget. Jeg er jo ikke-særlig-hemmelig forelsket i Bonderøven, og sluger også alle River Cottage udsendelserne råt. Så jeg vil jo gerne være sådan en, der lige går en tur på en halv time, og vender hjem med bugnende kurve, og folk flokkes og tænker næh, hvor er hun da fantastisk, og hvis man endte på en øde ø, så var hun da lige sådan en man gerne ville skylle op ved siden af.
...
Men det er jeg altså ikke helt. Kun lige her i juni, hvor hylden blomstrer. Hvis du altså synes, du godt gider at leve af hyldeblomster.
...
Til gengæld er jeg nu lige præcis den, du gerne vil kende, hvis du skal have stivet dit fine hvide forklæde (for sådan et har du naturligvis? Non?)
Luksus-Faster har lært mig at piske ca. 4-5 spiseskefulde kartoffelmel ud i ca. 2½ dl. koldt vand. Herefter hældes ca. 1 liter kogende vand på, og så pisker man. Det ligner nu noget, man kan lave papmaché med - og det skal det ikke. Så man hælder lidt mere koldt vand i - måske en deciliter eller to? Det skal ende med at være ca. samme konsistens som sirup. Eller tyndt snot. Og det ligner mest sidstnævnte.
Så tager du det stykke stof, der skal stives, og gør det vådt under hanen. Vrider det, lægger det ned i skålen/baljen med stivelsen, rører det lidt rundt, og vrider det igen. Så hænger du det på tørresnoren og venter til det er 95% tørt, sådan cirkus. På det tidspunkt kan man tydeligt se, at det i hvert fald ikke er Bamseline, det er blevet skyllet i. Og så stryger man det - og fordi det er blevet stivet, men ikke stift, så holder det faconen, i stedet for at hænge sådan slapt ned og hvem gider noget der hænger slapt ned. Jeg var meget fornøjet med resultatet:
(sorry, det blev alligevel lidt krøllet på vej hjem)
Det er min Farmor, der har broderet (syet?) det (og hvis det ser lidt krøllet ud, så skyldes det hjemtransporten). Inde bagved er der små kroge til at hænge viskestykker på, og så kunne man så kamouflere dem med noget pænt. Det hænger i husets bedste rum, spisekammeret. Jeg elsker mit spisekammer
Tror I, Bonderøven vil give lidt botanik-undervisning i bytte for et par stivede lyseduge? Hans kæreste er da noget med design, ikke?
@ N ~ I did it!! The suitcase from the-trip-that-ended-two-weeks-ago has finally been emptied of laundry and souvenirs and put away. Am ever so pleased with myself.
My grandmother - the one, whose house I now live in - made the cloth you see in the pictures above. It hangs from the shelf in my pantry (I HEART my pantry. Best room in the house!!) and I think its purpose was to "camouflage" the uncomely dishtowels because there are little hooks on the shelf behind it. I thought it looked a bit limp as it was hanging there, so my aunt taught me how to starch it. I am now 1.5% through the curriculum for Good Little Girls, 1953 :-) no, more actually, because the pickled tomatoes I made last year were pretty darn good.
I've been watching some shows on TV about foraging and self-sufficiency. (Nothing about starching, though. Perhaps I could contribute to the next series?) There's one on Danish TV about a guy who lives on this old farm and tries his hand at lots of old techniques (ploughing with horses, making his own cider from wild apples, that kind of thing). I absolutely love them (and I secretly, or not-very-secretly, have a tiny crush on the guy, too). But despite my love for country life, I am clueless to say the least when it comes to "the wild larder". Hazel, elder, and blackberries I can identify. That's it.
Are you any good at finding (and identifying) edible fruits and berries? As you can guess, I am not the kind of person you'd want to go mushroom hunting with. But if you have, say, an apron that needs starching, just come and see me.
Saturday, 2 June 2012
Vi afbryder lige udsendelsen...
...for at bringe et par hundebilleder (eller i hvert fald hunderelaterede motiver), vi kom over på vor rejse.
Det første er til Doktor Stride, som bragte corgi-effekten ind i mit liv. Hun er i disse uger i embedseksamens vold, og har derfor brug for al den opmuntring, hun kan få.
De næste to er ikke nogen jeg selv har taget, men lånt med tilladelse fra en engelsk blog om London Underground - jeg synes det er så fint med de to corgier:
De næste to er til HverdagsNadia, som jeg slet ikke kender i virkeligheden - men hun er en endnu større gravhunde-afficionado end jeg, so what's not to like?
Det første er til Doktor Stride, som bragte corgi-effekten ind i mit liv. Hun er i disse uger i embedseksamens vold, og har derfor brug for al den opmuntring, hun kan få.
corgi street art in New Orleans
Borrowed with kind permission from
My favourite blog about, surprise, the London Underground.
In addition to wonderful posts about the old ghost
stations on the Underground, this site also introduced me to
De næste to er til HverdagsNadia, som jeg slet ikke kender i virkeligheden - men hun er en endnu større gravhunde-afficionado end jeg, so what's not to like?
worried dachs (and for good reason, I should say)
Swarowski dachs?
I aften skal jeg besøge Luksus-Faster, som har lovet at lære mig den hæderkronede gamle kunst at stive et stykke stof. Jeg tror måske det involverer kartoffelmel? Jeg glæder mig i hvert fald, for jeg har et gammelt forhæng, som jeg tror vil se helt rigtigt ud, når det har fået en afstivning. Skal nok vise jer - så bliver det også lidt en interiørblog dette her, og derfra er der kun et kort skridt til modeblog, og er det måske ikke der alle sponsoraterne vælter ind? Eller nej? Nå, men I skal nok få at se.
@ N ~ this post is partly here to put off having to do all the domestic chores (including putting away the suitcase...) that I mentioned yesterday. And partly to amuse two friends of mine who love corgis and dachses respectively.
I think shortlegged, sausage-shaped dogs are the best. Must try and find a bassett-friend too.
Etiketter:
dogs,
friends,
løst og fast,
overspringshandling
Friday, 1 June 2012
So many, many photos - so little patience
Så var det lige, at jeg skulle have internet herhjemme, ikke? Så jeg ringede til internetpersonerne i sidste uge og talte med en mand, som lovede mig internet. Men intet hændte. I dag ringede jeg så til internetpersonerne igen og talte denne gang med en dame, som kunne se at internetmand havde hørt lidt forkert. Jeg kan nu også godt forstå at "det skal bare virke snarest muligt" kan opfattes som "ja tak, fra 1. august".
Men når internetdame først har biddet mellem tænderne, sker der noget. Det ville jo være vildt praktisk, regningsmæssigt og sår'n, hvis det kunne virke fra i dag, ikke? Jo, absolut,sagde jeg, og giv mig lige en halv time sagde internetdame. Efter den halve time ringede hun tilbage og sagde SÅ! nu er det ordnet, og hav en god weekend.
Jeg kan godt huske, første gang jeg skulle have internet. Da var det noget med en installations-CD og timevis af roden med computerindstillinger, før man omsider var forbundet med omverdenen. Anden gang var det en TDC mand, der satte en boks på væggen. Tredje gang var det en kæreste der ordnede det.
Denne gang ordnede jeg det selv. Min enorme indsats bestod i at finde posen med routeren (som blev min i bo-delingen. Formentlig, fordi eksen fik en bedre en). Og sætte stikket i. Næsten for nemt, ikke? Men uhyre belejligt for DIG, kære læser, for se bare hvor jeg nu kan blogge.
Jeg skylder jo bedler for dælen. Fra USA, og fra Mexico, og fra min gøren og laden. Så opfyldt af de bedste intentioner begyndte jeg at gå billederne igennem.
Holy banana. Der er måske - hvad, 900? Kan I huske, da man brugte filmruller? Hvor nærig man (jeg, i hvert fald) var for at få de 36 til at slå til? Jeg skal nok love for, at den nærighed gik fløjten, da jeg fik mit lille lyserøde digitalkamera.
Apropos lille lyserøde, så synger det på sidste vers. Hvad jeg i starten syntes var FANTASTISKE billeder, fremstår nu som en anelse grynede. Især når man sammenligner med Iphonen's noget højere opløsning. Problemet med telefonen er bare, at jeg ikke vader rundt med den om håndledet hele tiden - så jeg skal grave i lomme eller taske, finde kamera, tænde, og SÅ tage billede. Med lille lyserøde er det bare point-and-click.
Men nu er det ved at være slut. Efter mange års tro tjeneste er lille lyserøde på vej på pension. Det har buler og ridser, og er desuden på foruroligende vis ved at skilles ad på midten. Veninde Kamilla (min tro følgesvend på hyggelige så vel som skumle ekspeditioner) vil låne~forære mig sit Sony Cybershot, som ikke er allernyeste, men ganz sicher en noget yngre model end lille lyserøde.
Så efter at det har overlevet sand fra Dubai i kameralukkeren - et hårdt fald mod Carcassonne's middelalder-brosten - mere sand i kameralukkeren, denne gang fra Oman - en nærgående kamel og ditto hund; dog ikke på samme tid - overvældende interesse fra Hitteniecen - blæsten på den Kinesiske Mur og den fugtige varme i Thailand - og helt generel mangel på omsorg, siger vi tak til lille lyserøde. Det vil stadig yde sit bidrag her på bloggen, thi jeg lover der kommer billeder fra den nys overståede rejse. Men med lidt held ryger billedkvaliteten her på matriklen en lille tand opad snart.
Bladr lidt ned i den engelske version for lidt smagsprøver. Og fortæl mig så, om ikke du er enig med mig i, at bydeord som ender på to konsonanter, er meget lidt elegante. Bladr. (Vikl. Klatr. Smadr.)
@ N ~ I'm finally getting a new camera! (new to me - it's a present/hand-me-down/on loan from my friend Kamilla, without whom I would probably be stuck with little pink camera forever). That (and getting plug-and-play internet, as you saw on FB) is actually all the text above was about. How very good I am at extracting plenty of words from very little.
I've been looking through my photos from our little LA/TX road trip and the three days in Cancun. There are, like, 900 or something. Daunting to say the least! Not looking at them, but deciding which ones to put on here, selecting, and remembering which ones I chose.
The latter. That is the most difficult.
I might do a few themed posts. Ideas that spring to mind are:
With just a bit of luck, I may get it all posted before I go somewhere again. Which won't be this side of...August, at least :-)
This weekend, my plans are rather quiet. The house needs cleaning after last weekend's fun, and all the unpacking that went on before that. I am simply rubbish at unpacking. My packing techniques are honed to a fine art, and it rarely takes me more than half an hour. Unpacking is a different animal. A week is standard, and two weeks not unheard of. So it's time my suitcase left the hallway where it has been living since I got back. That is this weekend's mission. Wish me luck!
Men når internetdame først har biddet mellem tænderne, sker der noget. Det ville jo være vildt praktisk, regningsmæssigt og sår'n, hvis det kunne virke fra i dag, ikke? Jo, absolut,sagde jeg, og giv mig lige en halv time sagde internetdame. Efter den halve time ringede hun tilbage og sagde SÅ! nu er det ordnet, og hav en god weekend.
Jeg kan godt huske, første gang jeg skulle have internet. Da var det noget med en installations-CD og timevis af roden med computerindstillinger, før man omsider var forbundet med omverdenen. Anden gang var det en TDC mand, der satte en boks på væggen. Tredje gang var det en kæreste der ordnede det.
Denne gang ordnede jeg det selv. Min enorme indsats bestod i at finde posen med routeren (som blev min i bo-delingen. Formentlig, fordi eksen fik en bedre en). Og sætte stikket i. Næsten for nemt, ikke? Men uhyre belejligt for DIG, kære læser, for se bare hvor jeg nu kan blogge.
Jeg skylder jo bedler for dælen. Fra USA, og fra Mexico, og fra min gøren og laden. Så opfyldt af de bedste intentioner begyndte jeg at gå billederne igennem.
Holy banana. Der er måske - hvad, 900? Kan I huske, da man brugte filmruller? Hvor nærig man (jeg, i hvert fald) var for at få de 36 til at slå til? Jeg skal nok love for, at den nærighed gik fløjten, da jeg fik mit lille lyserøde digitalkamera.
Apropos lille lyserøde, så synger det på sidste vers. Hvad jeg i starten syntes var FANTASTISKE billeder, fremstår nu som en anelse grynede. Især når man sammenligner med Iphonen's noget højere opløsning. Problemet med telefonen er bare, at jeg ikke vader rundt med den om håndledet hele tiden - så jeg skal grave i lomme eller taske, finde kamera, tænde, og SÅ tage billede. Med lille lyserøde er det bare point-and-click.
Men nu er det ved at være slut. Efter mange års tro tjeneste er lille lyserøde på vej på pension. Det har buler og ridser, og er desuden på foruroligende vis ved at skilles ad på midten. Veninde Kamilla (min tro følgesvend på hyggelige så vel som skumle ekspeditioner) vil låne~forære mig sit Sony Cybershot, som ikke er allernyeste, men ganz sicher en noget yngre model end lille lyserøde.
Så efter at det har overlevet sand fra Dubai i kameralukkeren - et hårdt fald mod Carcassonne's middelalder-brosten - mere sand i kameralukkeren, denne gang fra Oman - en nærgående kamel og ditto hund; dog ikke på samme tid - overvældende interesse fra Hitteniecen - blæsten på den Kinesiske Mur og den fugtige varme i Thailand - og helt generel mangel på omsorg, siger vi tak til lille lyserøde. Det vil stadig yde sit bidrag her på bloggen, thi jeg lover der kommer billeder fra den nys overståede rejse. Men med lidt held ryger billedkvaliteten her på matriklen en lille tand opad snart.
Bladr lidt ned i den engelske version for lidt smagsprøver. Og fortæl mig så, om ikke du er enig med mig i, at bydeord som ender på to konsonanter, er meget lidt elegante. Bladr. (Vikl. Klatr. Smadr.)
Tak fordi du læser med!
Little pink camera, ready for retirement. That dent you see
on the corner was from when I dropped it on medieval
paving in Carcassonne, France.
A camera should always have a bit of patina.
@ N ~ I'm finally getting a new camera! (new to me - it's a present/hand-me-down/on loan from my friend Kamilla, without whom I would probably be stuck with little pink camera forever). That (and getting plug-and-play internet, as you saw on FB) is actually all the text above was about. How very good I am at extracting plenty of words from very little.
I've been looking through my photos from our little LA/TX road trip and the three days in Cancun. There are, like, 900 or something. Daunting to say the least! Not looking at them, but deciding which ones to put on here, selecting, and remembering which ones I chose.
The latter. That is the most difficult.
I might do a few themed posts. Ideas that spring to mind are:
FOOD
BOOK SHOPS. <3
THE STREETS OF NEW ORLEANS
(did not see any voodoo doughnut shops, though...)
and THE CEMETARIES OF NEW ORLEANS
THE LONE STAR STATE
This weekend, my plans are rather quiet. The house needs cleaning after last weekend's fun, and all the unpacking that went on before that. I am simply rubbish at unpacking. My packing techniques are honed to a fine art, and it rarely takes me more than half an hour. Unpacking is a different animal. A week is standard, and two weeks not unheard of. So it's time my suitcase left the hallway where it has been living since I got back. That is this weekend's mission. Wish me luck!
Thank you for reading!
Subscribe to:
Posts (Atom)