Thursday, 6 January 2011

En servicemeddelelse fra Midttrafik

Kære buspassagerer.

Når chaufføren over højttaleren beder jer om at rykke frem i bussen skal I ikke være bange. I skal ikke være paralyserede af angst. Han vil jer intet ondt. "Fremme i bussen" er slet ikke noget farligt sted. Det er faktisk helt samme sted som I passerer, når I skal ud af bussen igen (ja, vi ved godt vi er nogen pusseløjerlige nogen her i Århus, undskyld, Aarhus). "Fremme i bussen" ankommer til stoppestedet præcis samtidig med "bagerst i bussen". Og chaufføren er måske lidt vrissen, men han vil jer som sagt intet ondt. Så ryk I blot frem i bussen, i stedet for at stå som sild i tønde nede bagved.

Knuz,

Midttrafik

PS - til de af jer, som af og til færdes i bil nede på Viby Torv (I utro skiderikker): Når bussen svinger til venstre, så mener den det. Og selv om I har retten, har vi størrelsen.

Knuzzer igen.

1 comment:

Signe said...

Tak for et godt grin, søde Tine!