Wednesday, 19 January 2011

Helle for at være den blå bil!

Jeg var på tur med Midttrafik i morges. Som jeg er hver morgen, mandag-fredag. Her i Århus kan du få din bybus på 3 måder, hvad angår hvor-filan-er-vi-egentlig-henne-og-skulle-jeg-ha-været-af-her:

Den automatiserede stemme
Den levende stemme (chaufføren, that is)
Den larmende tavshed

Af og til er der også et fikst display oppe foran, som melder hvad næste stoppested er. Desværre er det ikke altid så fikst, at #3 busserne er udstyret med sådan et. Then you are on your own, mwa-ha-ha.

Anyways, i morges kørte jeg med en #2 bus. Og mens jeg sad der i min pendlerdøs og lyttede til chaufførens annoncering af Digterparken - - Silkeborgvej - - Åbyhøjgaard - - Søren Frichs Vej kom jeg til at tænke på, hvordan det egentlig er i københavnske bybusser. Jeg har kørt en hel del med dem, men kunne overhovedet ikke huske om stoppestederne annonceres over højttalerne (det må nogen af jer vide?).

Og så kom jeg til at tænke på, hvis de nu har det, hvor skægt det lige kunne være, hvis der blev annonceret "Rådhuspladsen" og man så sprang op og råbte "DEN KØBER JEG!!"  Eller endnu bedre: "JAAA! DET ER MIN OG JEG HAR ET HOTEL HER. HOST OP!"

Så kom jeg til at grine, og uanset om man er i Århus eller København så er det næsten sikkert, at hvis man griner højt og tilsyneladende umotiveret ud i det blå, så får man meget snart 2 sæder helt for sig selv.

Hav en dejlig onsdag!

Knus, den sære dame i bussen

5 comments:

Lavendel said...

Haha...mine buserfaringer er ikke store, men har dog på det seneste ofte kørt i København - Hovedbanegården til Amager ---der får man set det hele - Glyptoteket, Tivoli, Christiansborg, Børsen...you name it.. og der annonceres både på display og med automatstemme...heldigt for én, der er kommet ind med 4-toget...tak for en altid morsom beskrivelse, det er godt at grine ...også ud i det blå

The Blogless Sister said...

Velbekoms
Jeg lover at skrive, hvis jeg en dag tør at føre det ud i livet :-)

Silke said...

Der bliver annonceret i busserne i København, og vi er så heldige at have fået fjernsynsskærme, så der står det også PLUS vi kan følge med i nyhederne og se reklamer (hvor der er en reklame om at køre i bus - hvordan man er så næsekærlig, og deler sit youtubeklip med den ældre dame ved siden af sig).
Åh, det er skønt at køre i bus!

Ibs said...

Hehe, jeg kom til at grine højt midt på kontoret. Ingen tomme sæder, men en lille håndfuld blikke, som - igen - viser, at Ibber er det sære barn.

Fabelhaft at have dig lige her på internettet!

Pernille said...

fantastisk, det håber jeg virkeligt nogen gør ind imellem, kunne være spas! :D