Thursday 10 March 2011

Forårstegn

Af og til er det jo nærmest forbløffende hvor meget USA og Danmark minder om hinanden. Jeg mener, se nu bare her:
















Nærmest umuligt at gætte hvad der er Walmarts parkeringsplads og hvad der er rutebilstationen i Århus, ikke (hvis ikke det var for bilerne i baggrunden samt det faktum at alt jo bare er større derovre, incl. de klamme snavsede snebunker :-) ? Og sådan er verden så lille.

Men foråret er på vej, jeg føler det i mine knogler, og lige om lidt er det PÅSKE.  Forleden købte jeg for 10,- nu-skal-det-altså-være-forår og de gør deres arbejde smukt:


Bemærk venligst hvorledes jeg zoooomer ind på de pæne blomster, det pæne lys, og den næsten pæne frugt, så man slet ikke kan se,at der i baggrunden befinder sig en kuffert som stadig ikke er pakket helt ud. Man kan heller ikke se, at der på spisebordet ligger en dug som med sin mørkerøde farve ser decideret forkert ud på denne årstid, men som jeg ikke kan komme til at skifte før jeg tackler de bjerge af post og papirer, som ligger oven på den.  Jeg har også panoreret væk fra det lille bord lige til højre for mig, hvor der ligger en stak blade og DVD'er som trænger meget til at blive ryddet op væk.  Derfor ved I slet ikke, at det øverste blad er BoligLiv's juleudgave, og at DVD'en er ELF (er slemt fristet til at se den...men lader være. Har meget streng politik om jule-DVD'ers velfortjente hvileperiode eftersom de kører mere eller mindre non-stop i december....)

Så der er løse ender der skal bindes, men det varer liiige lidt. Har ikke sindssygt meget tid i øjeblikket eftersom jeg kollapser sådan ved en 20-20:30 tiden om aftenen. Tror jeg er nødt til at bede om nye arbejdstider (10-14 vil være passende), så jeg kan nå at få mit søvnbehov dækket og stadig have et liv.  I weekenden er der min fars fødselsdag, et venindebesøg, og hvis jeg er heldig, en visit til Hitteniecen (hun er søster til Hittemissen, så det må vel være det hun hedder?). Men eftersom jeg er så forkølet har jeg lige bedt hendes forældre melde tilbage om de nu virkelig vil have besøg af mig.

Vil så nødig være den onde Hittetante, der hostende og snøftende flår barnet op af vuggen mens jeg brøler "hun skal hærdes, skal hun"

@N - still here?? I am! Only just, but here.  As is my half-unpacked suitcase.  The table cloth that has a very December-y colour. The ELF DVD on the table.  And my daffodils, which I very cleverly photographed very close up, so you can't see the mess in the background :-)

But the unpacking must wait, as my top priority (aside from blogging and baking pancakes - yes, I'm having pancakes again today) is sleeping. Preferably 10 hours every night.  So I'm going to apply for a new work schedule, something like 10am-2pm, so I can have a social life as well.  I don't expect that to be a problem.    This weekend is my dad's birthday.  I'm also supposed to go visit my friend who produced a baby while I was away.  The only thing is, I still have a terrible cold, so I've asked her if she's really sure she wants to see me.  I prefer to be the nice, popular aunt - not the one who sputters and coughs and yells "baby needs to build up her immune system"

The top two pictures are American and Danish snow, it's amazing how similar it is, isn't it?  So very....grey. But spring is springing - right here in my garden:

Futtegækker

3 comments:

fru M said...

KOM NED TIL SØSTER OG BLIV PASSET!

Anonymous said...

Yes, still here (faithful American fan club)! Beautiful spring flowers...wish I had some of my own. The daffodils bring back some very special memories. The fall before my mother passed away, I planted her front flowerbeds full of all kinds of daffodil bulbs. She sat in a chair watching and chatting with me. At one point, she got very quiet and then softly said, "I wonder if I will be alive to see them bloom". Thankfully, she did live long enough to see them bloom (died shortly after). But, every time I see daffodils, I think of mom.

The Blogless Sister said...

Oh I am so glad she lived long enough to see them bloom!!

From now on, I will think of YOU every time I see daffodils. And decorate my house with lots and lots of them, in honour of your mom.

*hugs*