Den blogløse nytårshilsen

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN!!

Nytår - den aften på året, hvor vi sidder i gode venners selskab og smovser i god mad, drikker god vin, bliver tipsy i champagne (eller bare Asti; jeg er ikke besværlig), gnasker kransekage, og kigger både lidt frem og lidt tilbage i tiden.

Ikke helt i år, for mit vedkommende. Som jeg skrev i sidste indlæg er jeg blevet nedlagt - ej af kæk ungersvend, men af Hosten fra Helvede - og fejrer aldeles frivilligt Nytår i selskab med MOI. Det er faktisk slet ikke dårligt (ud over at maden ikke er af helt samme standard) og jeg kan godt mærke, at jeg nok ikke ville have været årets festligste nytårsgæst. Så jeg er glad og tefræj.  Og jeg HAR rødvin (og hostesaft. Af den type, hvor der står på etiketten, at man ikke skal køre bil lige med det samme. Skal nok blive interessant...)

Nå. Men. Tilbageblik.  Ved 2011-12 årsskiftet stod jeg som på nåle og heppede det nye år ind. 2011 var træls og jeg kunne ikke hurtigt nok få afløseren på plads.  2012 blev faktisk lige præcis det år, jeg havde håbet på. Ting faldt på plads på alle områder, jeg var god & glad, og da vi nåede til nytåret 2012-13 var jeg næsten helt blank, da jeg skulle finde på ønsker for det kommende år.  "Tja, bum" skrev jeg. Tingene skulle egentlig bare gerne blive ved i deres gode gænge. Jeg stillede ikke store krav til 2013.

Og året har faktisk levet op til mine ønsker, i det store og hele.  2013 har ikke været noget dramatisk år. Det har været et år, hvor jeg er kommet tilbage på mine ben igen, hvor jeg overvejende har været glad og tilfreds, og hvor der faktisk ikke er sket mange store, spændende ting. (Jo, jeg har nøgenbadet en del. Men der kommer I ikke med :-) Det har været et år i stabiliseringens tegn, kan man sige.

For alle de overordnede ting i mit liv fungerer. Jeg elsker at bo der, hvor jeg bor. Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg er tilfreds med at være mig (og kun mig).  Min landlord er tilfreds med mig. Min chef ligeså. Endog min bankmand er glad.  Og vigtigst af alt, JEG er glad.

Så nu må der gerne ske noget.  Mit hoved har ikke defineret lige præcis hvad  dette "noget" er.  Der behøver ikke at komme store revolutioner, men det stabile fundament jeg har opbygget mig i 2012 og 2013 kommer til at udgøre et velegnet springbræt for spændende ting i 2014.  Noget vil ske. En udvikling. En forandring.  Jeg er klar til at møde nye venner. Til at forny gamle bekendtskaber. Til at kysse dejlige mænd (de skal bare ikke prøve på at flytte ind!) Til at flytte mig, inde i mit hoved, og til at se nye dele af verden.

Jeg glæder mig til det hele. 2014 bliver godt. Jeg kan mærke det helt ind i knoglerne. Må det bringe dig, mig, og os alle en lind strøm af glade oplevelser og gode erfaringer.

Så her fra sofaen, med hostesaft og vin: Skål! Vi skrives ved i 2014

@ N ~ HAPPY NEW YEAR!!!

This is the time of year when we look back in time - did the year that is about to end turn out the way we wanted it?  And we try to get a glimpse of the new year. What will it bring? We may even feel bold and set New Year's resolutions for ourselves. 

When I wrote the 2011-12 blog post, it was all "exit 2011; and 2012 - COME ON IN".   2011 had been as pointy and prickly as a pissed-off porcupine and I could not wait for a friendlier year to begin.

And 2012 fully lived up to my expectations.  Good things happened, my head became a nicer place to inhabit, and when the time came for me to write the 2012-13 blog post, I was almost at a bit of a loss.  I really just wanted for the pleasantness to continue. 

And it did.  2013 was, with very few exceptions, a fine year. I truly came back on my feet. I am happy with the place I live, with my work, and with being me.  It was also quite a calm year.  Few dramatic events (at least - none that lingered), no major game changers.

And so, I am ready for more in 2014.  As I said last year - I'd like the good things to continue. But I am ready to move on. Mostly in my head, I would guess.  I am ready to grow and become wiser, and see things I've never seen before.  I am very ready to travel again. I am looking forward to making new friends, renewing old friendships, kissing gorgeous men (as long as they don't insist on moving in with me!).  I am ready to embrace all the good things 2014 has to offer.  And it will be a good year. I feel it in me bones.

Pip pip

Jeg gjorde det. Trak stikket. Meldte fra til Nytårsfesten i morgen. Undsagde mig mine underholdningsmæssige og hittetantlige forpligtelser. Jeg er både hæs og forkølet i en grad, så meget små børn (Hitteniece nr 2 er arriveret - hurra!) ikke bør have mig indenfor dørene - og så er jeg faktisk så træt og udmattet af Hosten fra Helvede, at jeg helt ærligt ikke har lyst til nogen form for selskabelighed.

Altså: Nytårsaften hjemme. Alene. Og du skal IKKE have ondt af mig, eller føle at du må tvangsinvitere mig  -  det er aldeles frivilligt, og jeg vil ej lide nogen nød. Ved midnatstid svipper jeg ind forbi mine forældres Nytårsparty og siger Schkåll, og lige pt er det alt hvad jeg kan overskue af selskabelighed det næste døgn eller 2.

Host. Hooooooooste. Hvis jeg nu var en hest var jeg for længst solgt som oksekød, og forsikringspræmien indkasseret.

Da jeg var lille, var jeg engang indlagt med "falsk strubehoste" (vi ser muligvis her den første anvendelse af ordet "falsk", som senere re-introduceret via den udødelige sætning "det er det falske sted" - muligvis, måske, eventuelt).

Jeg var ret lille, og hvad jeg kan huske er dette:

Det var om aftenen, og det var min farmors fødselsdag (ergo, sidst i november). Gangene på sygehuset havde utroligt højt til loftet, og var meget, meget lange. Med jævne mellemrum blev ensformigheden brudt af et lille tæppe. Jeg hostede så meget at jeg kastede op. Der var en læge eller sygeplejerske, som skulle tage en blodprøve, og hun stak mig i øret så jeg kom til at bløde på den hvide hospitalsskjorte.

På min stue var der 2, måske 3-4 andre børn. Jeg kan kun huske den ene. Hun hed Karen. Jeg var meget lille og meget tavs dengang, og da hun spurgte hvor gammel jeg var, svarede jeg ved at holde 4 fingre i vejret. Hun svarede på samme måde, og jeg har en meget klar erindring om, at jeg tænkte at denne form for alderstilkendegivelse ville blive en anelse besværligt når jeg kom ud over mit 5. år.   Muligvis formuleret i lidt enklere vendinger...

(Lidt senere i karrieren, men ikke så meget senere, udviklede jeg en forkærlighed for at stave mit navn, når folk spurgte hvad jeg hed.  I topfart.  T-I-N-E blev således til noget i retning af "Te-i-en-ne".  "Teienne".  "Bongsjur, sjø mapell' Teienne"...  Folk må jo have troet, at mine forældre var sindssyge. Tænk at sætte et barn i verden som tilsyneladende ikke kan sige tallene, og så udstyre hende med sådan et navn - arme unge.    Alternativt gennemskuede de straks, at jeg bare var en lynstaver med sociale hæmninger. Arme unge.)

Undskyld, Far og Mor.

Nå, zurück zum Krankenhaus.

Der var et legeværelse, så det må jo have været børneafdelingen jeg var indlagt på. Man skulle dreje til venstre når man kom ud af stuen, og så ned for enden af gangen. Jeg var meget bange for ikke at kunne finde tilbage til den rigtige stue igen.  Inde på legeværelset - som jeg husker som værende et enormt højt rum, men det skal nu nok passe - det var det gamle sygehus det her - havde de bl.a. en Mester Jakel-agtig dukke, som jeg var en smule bange for.

Jeg fik besøg af mine forældre. Som jeg husker det, kom de hveranden dag. Nu da jeg er voksen og kender dem bedre, tror jeg min hukommelse har snydt mig, og at  der i virkeligheden kom én om formiddagen og én om eftermiddagen.  Sådan som jeg husker det, var jeg der nok 3 eller 4 dage. De var ikke indlagt sammen med mig.  Og der var kun én dag, hvor jeg hulkede vildt og inderligt, da besøgstiden var forbi (spiller min hukommelse mon tapperheds-kortet?)  Min farmor sendte mig et postkort, eller rettere et brev - det var sådan et ark som var fulgt med Familie Journalen i anledning af den tilstundende højtid, hvor man kunne klippe det ud til 4 postkort. Hun havde ikke klippet noget som helst men bare skrevet løs over hele siden. Der var engle på, som dalede ned i skjul.  Jeg havde det brev i årevis, kan jeg huske. Gad vide, om det findes endnu.

Jeg kan ikke huske noget som helst om nogen læger eller sygeplejersker eller undersøgelser, ud over hende med blodprøven den aften jeg blev indlagt. Jeg kan heller ikke huske om min søster var med ude og besøge mig. Og da jeg mange år senere betrådte de lange gange igen - nu som studerende ved Syddansk Universitet, som er den gamle bygnings nye ejer, genkendte jeg ... ingenting.

Hm. Jeg tror, jeg vil bede min mor korrekturlæse dette indlæg, så verden kan få at vide, hvordan det sygehus-ophold rent faktisk foregik.  Tør godt vædde med, at jeg husker 90% forkert. Min hjerne er trods alt på nuværende tidspunkt reduceret til en tør gnalling på størrelse med en ært, som ved hvert eneste host kastes kamikaze-agtigt op på indersiden af min pande. AV!!!

PS, i hypokondriens navn. Har netop googlet symptomerne på falsk strubehoste. Og jeg kan garantere jer, at det er det, jeg har. Eneste ting er, at google påstår, det kun er noget, man får som barn.   Er åbenbart noget yngre end jeg gik og troede. Det er da sådan set en lettelse; bare de ikke insisterer på at jeg skal tage folkeskolen om.

@ N ~ I pulled the plug today and decided not to go to the New Year's Eve party I was invited to tomorrow.  My reasons are partly selfless - my friends just had a baby (she is very new; just over 1 week old) and I don't want my first present to her to be an abundance of bacteria. Also, one of the other guests is pregnant.   My other reasons are pure selfishness.  I am completely worn out with coughing and quite frankly I couldn't really face the thought of being anywhere else but my own home. Within easy access of the loo - not that I have a stomach flu as well, but between all the water I'm drinking to avoid my throat getting dry, and all the mad coughing fits, I simply find myself not wanting to take any chances with my pelvic exercises having done their job properly.  In other words, I take frequent trips to the loo because I have a very real fear of pissing myself. For the same reason, I'm not watching any funny movies at the mo.

When I was a kid, I was once hospitalized with what google tells me is called "pseudocroup" or "laryngitis" - both of which sound a great deal more interesting than the Danish name for it.

I know it was in late November because it happened on the evening of my Gran's birthday. I remember the hallways of the hospital being extremely tall and extremely long (it's an old building). The nurse was drawing a blood test from my earlobe and she spilled drops of blood on to the shoulder of my white hospital gown.

I'm fairly sure there  were at least two other kids in my room, or perhaps as many as 3 or 4. I only remember one of them, Karen. She asked me how old I was, and because I was painfully shy as a kid, I didn't tell her, I just showed 4 fingers.  She showed 5 or 6 and I remember (or think I remember) thinking that telling people my age was going to be problematic after the age of 5 (definitely after 10...)

There was a room full of toys on the ward. You had to turn left when you came out of your room, and then keep walking until you got to the taaaaaall double doors. I was always so afraid that I would not be able to find my way back to the right room.  They had a kind of puppet theater doll that I was a bit afraid of, but I don't remember playing with any other toys.

I remember getting a visit from my Mum and Dad on alternate days. Knowing them as I do now, I think it was probably more like one visit in the morning and one in the afternoon. I only remember crying one time when visiting hours were over.  My Gran wrote me a postcard - actually it was a giant postcard because it was a page from a magazine that you could cut into 4 normal-sized postcards, but she had just used the whole page as it was. It had angels on it.

Apart from the blood sample on the night I was admitted, I don't remember any doctors or nurses at all.  I don't remember my sister visiting me (perhaps she didn't - she can't have been more than 2-3 years old).   And the next time I set foot in the building, it housed a University and I was around 23 years old.  I didn't recognize anything. 

I'm wondering how accurate my recollection is.  My guess is that 90% of it is just wrong, or never happened.  I'll get my Mum to read this one through, and then I'll let you know.

PS - I just hypochondria-googled "pseudocroup" and that is totally what I have. Only thing is, the internet insists this is something only children get (something to do with their very young vocal cords). Anyway, I insist. Totally what I have. Complete with fancy latin names and everything.

Fra sofarækken

Jeg mener at have læst, at det i år er en "medarbejderjul" - altså, fordi julehelligdagene ligger på hverdage (omvendt er det en "arbejdsgiverjul" når de falder i weekenden). I år en særlig god en af slagsen, fordi man ved brug af relativt få feriedage kan få en gooood, laaaaang Juleferie.

Da jeg er en uhyre pligtopfyldende medarbejder har jeg valgt at kompensere en smule ved at indarbejde en art "arbejdsgiver-forkølelse" i min ferie. Sagt på en anden måde: Jeg ligger og raller. I min ferie. Sgu.

Raller og raller er måske så meget sagt. Jeg hoster og hoster, så min hjerne rasler løs, og jeg i dén grad lever op til mit kælenavn blandt Kagedåserne, hvor jeg er kendt under kunstnernavnet Tuberkulosen.

Resultat indtil videre: 2 nætter på sofaen, fordi jeg så i det mindste har selskab af det oplyste Juletræ, når jeg vågner om natten.  Julegavebøger - læst. Lånebøger - læst. Daytime television: set (suk) (men i det mindste har der været Downton Abbey). 

Nå ja, og vægtøgning i Julen: 0 gram; det er det eneste tidspunkt på året hvor jeg går imod strømmen. Vægtøgning de sidste 2 dage: 20 kilo; marcipan-og-nougat-sandwiches er gode mod øm hals men gør ikke meget godt for figuren....

@ N  ~ still unwell.  Trying to make it look like I'm being a model employee, using my time off to be sick.  In reality just spending the entire weekend on my couch (even sleeping here because at least then I have the company of the Christmas tree when I wake up coughing in the middle of the night). I've read all the books I got for Christmas, and the ones I borrowed from a friend a few days ago. I've watched too much daytime television. And devised a new favourite sandwich  (slice of nougat between two slices of raw marzipan) which isn't doing my figure any favours.

Nothing else to report.  Now excuse me while I watch "Maid in Manhattan" (Ralph Fiennes is in it. Rawrr)

What - you say Captain Morgan isn't a cure-all??

Turns out Pepsi + the Captain do not have the power to cure overnight. Am stuck on couch with cough drops, Christmas movies, and grumpiness.

Talk laters, bye

Romjuls-rant

Først en smule sprogundervisning:

Romjula (eller Romjulen, lidt afhængigt af dialekt) er norsk, og navnet for den periode vi befinder os i nu, nemlig mellem Jule-helligdagene og Nytåret.

Rant er engelsk, og beskriver vel kort sagt en vrissen monolog.

Dermed skulle stemningen for dagens indlæg vist være sat. Jeg har dog udvidet begrebet "Romjul" en anelse, og spædet min Pepsi Max op med en sund dosis af Captain Morgan. Skål!

Jeg er jo sædvanligvis et glad barn (JO:JEG:ER) men lige netop i dag er jeg PMS-vranten, det pisregner, og jeg tabte en halv dåse cola ned på min sko i morges. Dertil kommer, at min stemme på sær vis har forvandlet sig til en hæs kvækken, desværre ikke helt på den sexede rockstjerne-facon, og at jeg har fået hovedpine af at hoste.

Og da jeg har læst et eller andet sted på nettet, at man skal favne sine sindsstemninger, og et andet sted på nettet har set Edward Snowden udtale, at unge i dag vil vokse op helt uden privatliv (og jeg regner klart mig selv med til "de unge". Hvad ellers?), så er det oplagt at hælde sit vrisne hoved ned i tastaturet, så I alle kan få glæde af det. Bare rolig; jeg er ikke KUN sur. Jeg har også haft glade tanker i dag.  For eksempel:

X Det er totalt WIN at man ikke skal ud og købe Julegaver til en kæreste. Ikke alene vejer kærester tungt på Julegave-budgettet; de sætter også opfindsomheden under pres, fordi det skal være en Ganske Særligt God Gave.  Da især, hvis det er en relativt nyanskaffet kæreste, for så skal gaven i hvert fald være bedre end noget som helst nogen som helst af hans eks'er har givet ham.

X Downside: man får heller ikke selv nogen kæreste-gaver. Og de plejer ellers også at være i den gode ende.... hmmm...

X Så derfor har jeg bestemt mig for, at jeg vil købe en (lidt forsinket) rigtig god Julegave fra mig selv til mig selv; fx. med den formue jeg har sparet ved ikke at have nogen kæreste. Eneste problem er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg ønsker mig ...

X Hvis nogen spørger hvorfor jeg ikke har en kæreste, er der mange gode svar. 

Det mest iøjnefaldende er, at jeg ikke rigtig gider. 

Det andet er, at jeg ikke rigtig har plads (forstår det ikke helt selv. Det hus, jeg bor i, tilhørte i fordums tid mine bedsteforældre, og de havde fire børn. Ikke desto mindre kigger jeg mig ofte omkring og tænker, at der på ingen måde kan squeezes en kæreste ind hér. Men gerne nogle flere hyldemeter bøger, og måske en kat). 

Et mere mystisk svar er, at jeg primært tiltrækker a) yngre mænd (undskyld. Ved godt, I er hotte osv. Men jeg magter det ikke rigtigt. Undskyld igen) og b) gifte mænd.  Ja, ikke DIN mand. Men de andres. Nogle af dem. Og omend der unægteligt er store fordele ved gifte mænd - de flytter for eksempel ikke ind, de kræver ikke fælles-ferier, og de optager i det hele taget ikke for meget af din tid, fordi de lissom også har et ægteskab at passe - så er der nogle temmelig omfattende ulemper også. Hvilket bringer os tilbage til første svar; nemlig at jeg ikke rigtig gider.

X Jeg tog bilen på arbejde i dag, fordi jeg havde lyst til at køre lidt stærkt. Det gik wældig fint i morges - i eftermiddags var det kun vinduesviskerne der kørte stærkt. Og pga føromtalte kvæk-stemme kunne jeg ikke engang udøve yndlingsdisciplinen, nemlig at synge meget højt og falsk til hvad der nu end er i radioen. Jeg troede ellers lige, jeg kunne lave en overbevisende Bonnie Tyler, aber nein.

X Til gengæld skal en eller anden radiostation (sikkert Skala FM, Kolding) have point for at disko-fade to numre ind/ud af hinanden med en stilsikkerhed, jeg ikke har kendt mage til siden jeg gik på Diskotek Tordenskjold i mine meget unge dage. Pharfar's "La' mig rulle dig" forvandledes med fingersnild skruen-op-og-ned-og-lidt-ekstra-bas til .... Lambada-sangen.
Holy mother of god.

X Jeg har af-julet kontoret i dag, og er allerede nu ved snedigt at planlægge, hvordan min etage kan få fingre i Den Gode Kasse med Julepynt næste år. Vi har nemlig 2 kasser, farvekoordinerede. En lilla/sølv, og en rød/guld, og den med rød og guld er møj, møj finere. Vi havde den i år; jeg vil ha' den igen næste år. Jegviljegviljegvil.

X Mangler muligvis, givetvis en hobby.

X I hvert fald noget andet at gå op i, de 11 måneder af året hvor jeg ikke lever og ånder JUL.

X Burde evt. begynde at løbe.  Mange veninder og kolleger gør det.  En del af dem lovpriser det endda. Jeg afskyr det. Men overvejer det alligevel, lidt. Ikke så meget fordi jeg gerne vil løbe DHL stafet. Eller tabe mig og få en smækker krop. Det er sådan set mest (kun) fordi jeg ved det samme som alle, der nogensinde har set en actionfilm: helt almindelige mennesker kan når som helst - NÅR SOM HELST, siger jeg! - komme ud for at opdage, at de har en hemmelig (glemt) fortid og/eller en uvurderlig viden og/eller Noget Nogen vil gøre ALT for at få fat i, og SÅ kommer skurkene efter dig (alternativt kommer der aliens efter dig), og så er det meget, meget skidt at ramme Muren efter ca. 200 meter.    -Så ja, jeg overvejer at komme i bedre form så jeg, om behovet skulle opstå, kan løbe for mit liv.  Ikke meget drama queen over mig. 

The Perfect Man is constructed

of components from these men.

Plus a bit of unicorn dust.

Among other things.

@ N ~

(also, @ R; @ P; @ any of my other friends abroad, basically :-)

So. I misplaced my rose tinted spectacles today, it would seem. I have a nasty chest cough which kept me up all night and has given me a headache. I don't have a sore throat, but I sure sound like I do - unfortunately, I don't sound like a sexy rock star who's had too many late nights - more like a hoarse frog ...  Oh yes, and I have PMT.

Cue grumpy Tine.  We don't really see enough of her, do we?  I heard somewhere that it's important to feel your feelings when you ...ehm, feel them.  I also read that Edward Snowden has declared privacy a thing of the past.  So why hold anything back, I ask.

Today is Friday. It's 930 PM (at time of writing. not at time of publishing. almost certainly not at time of reading).  I'm watching James Bond - my favourite James Bond, the ONLY James Bond if you ask me. Why, Daniel Craig, of course. Quantum of Solace. And filling the internet with random ramblings that only you would read (thank you!).

I was at work today - my one day of work during the Xmas break.  Won't be back in the office until 2nd January. Next year.  The phones were quiet, which was good. Most of the people I talked to told me to go home and drink warm tea. Or up the vitamin C intake. One mentioned rum. His advice I decided to follow.

So, which random ramblings, you ask?  Well, a few were positive. Such as -

X wa-hey - all the money I've saved because I don't have a boyfriend to buy Christmas presents for.  Not to mention all the mental energy I've saved.  Boyfriends are, in my opinion, always a bit difficult to buy presents for - especially if it's a new boyfriend because not only would you like him to be a bit overwhelmed with what you've found for him; ideally you'd like the present to top everything every ex has ever given him before. Yeah. Good thing I don't have to go through that exercise.

X ...on the other hand, that also means there was no boyfriend buying presents for me. Hm. To rectify the situation I have decided to buy myself A Most Amazing (late) Christmas present.  Only thing is, I can't decide on what I want.

X - so, no Xmas date for me either?  Nope.  Why not?  Well, loads of reasons.

1. I can't really be bothered.  Being single suits me - no lies there.

2. What would I do with a boyfriend? Where would I put him? No room in my house. Which, I have to confess, does puzzle me a bit.  This house used to belong to my grandparents. They had four children. And yet, when I look round, all I can think is, there is no way I could squeeze a man and his belongings in here.  But there's room for quite a few more books, and possibly also a kitten.

3. I only ever attract a) younger men (so sorry, Young Men of this World. I know you're hot an' all that, but I can't be doing with it. Terribly sorry)  or b) married men. Not 100% sure why; I am not that much of a femme fatale (not at all actually), but there you go.  I have to say, I do see a few advantages to married men: They don't ever insist on moving in with you. They can't go on  holidays with you, so you're free to do your own thing. And all in all, they don't take up too much of your time or the space in your home - having, of course, a family and a home of their own to attend to.  I can think of quite a few disadvantages as well ...

X - you know, I never really get Quantum of Solace. Even though I've seen it twice.

X - I'm going somewhere exotic in January. More to be revealed ... (cliffhanger)

X - People who don't get out of the overtaking lane when they're done overtaking slower vehicles piss me off. Inordinately. Today, anyways.

X -My neighbours chucked out their Christmas tree two days ago. Mine is still up, and still Magic

X - My random ramblings are not the same when I'm thinking in English as they are when I'm thinking in Danish. Also, the venting is beginning to work.

X - However, one thing I'm considering in both languages is getting a hobby. Besides Christmas. Am thinking of taking up running. Not because I want to lose weight or anything (although I wouldn't mind ...)   But because I've watched enough movies to know that it is quite a normal thing for normal people to suddenly be chased by aliens or government agents with license to kill, and I'd like to be able to run for my life without collapsing after 100yds.    What?  Don't the fitness gurus all say "find out what motivates you" ??? Was that not what they meant?

X - my sister says, stop writing blog posts that don't make any sense.  So I will. Rant over. Byeeee :-)

26 December - jeg, det aktive menneske ...

I morgen skal jeg på arbejde.  Bare lige en enkelt dag; så har jeg fri frem til den 2. Januar, så der skal ikke lyde nogen klagen herfra. Men jeg tænkte, at det nok var en god idé at prøve at komme lidt op i gear i dag, så chokket ikke bliver alt for stort, når vækkeuret ringer klokken halv seks i morgen tidlig ...

Så jeg lagde hårdt ud med at vente med at stå op til ca. halv tolv.

Herefter har jeg sat en tøjvask over, og sidder nu med Downton Abbey i baggrunden og funderer over dagens dilemma, nemlig "hvilken julegavebog skal jeg kaste mig over nu?"

Puh, det er hårdt at komme i omdrejninger.

PS - det der nougat i køleskabet, man ikke nåede at lave konfekt af?  Det er vel helt OK at æde det råt her i mellemjulen, ikke?

25 December - all is calm, all is bright

To all my friends in England and the US: I stayed up late last night and definitely spotted a high-altitude sleigh heading due west shortly after midnight :-)

Right now, this is my view:

We just dropped off our Christmas guests at home + at the station. I am Home Alone (nothing better); the room is warm and cozy, and lit only by candles and the Christmas tree, - - and I have wine.  All is well with the world.

A VERY MERRY CHRISTMAS

to you,
your family,
and everyone you care about

xo

24 December - Merry Christmas!

MERRY CHRISTMAS

to family, friends, readers,

and especially

YOU

22 December - The Magic

Årets Juletræ - og beklager hvis nogle af billederne er slørede; det skyldes aversion mod blitz og hænder, der ryster af iver ...

22 December - up close and personal

@ N ~ every year when I read interior decoration magazines and come across an article which outlines in which a person talks about "the colour palette for this Christmas" I shudder a little bit inside.

First of all because I'm a sour-faced cheapskate who cannot imagine buying all new stuff every Christmas just because everything has to be purple this year and black/white next year. And second of all because I'm a sour-faced traditionalist who cannot imagine my tree without all the bits and pieces I've collected over the years (yeah, I do buy a little bit every year - just not replacing the entire collection) because most of them have memories attached.

So here's a little close-up of my tree and the stuff hanging from the branches :-)

~

Nå, men mit træ, ikke?  Det er jo rimelig tungt læsset ... og det er ikke ligefrem sådan, at byrden bliver lettere år for år. Jeg plejer at købe en lille dims (eller 2, eller 3) hvert år, men det betyder jo ikke, at de gamle elskede dimser ikke skal på træet. Jeg læste engang en artikel i et af de der meget smarte indretningsblade engang, hvor en meget pæn dame fortalte, hvor meget hun nød at gå og udvikle sin "farvepalette" hver Jul, så det altid var noget helt nyt. Altså - fornyelse er jo glimrende og sår'n, men alligevel - not on my Christmas watch, lady.  Der er "bagstræberisk" nok en noget mere dækkende betegnelse.

I øvrigt er jeg jo også alt for nærig til at udskifte hele samlingen hvert år - og hvor skulle alle de kasser med Julepynt også være henne?  Det er jo ikke sådan at det ikke er en udfordring allerede nu (overvejer lidt om man skulle udnytte hullet i garagetaget, kreeret af Bodil, til en lille penthouse-extension, specifikt til opbevarelse af Julepynt. Det er vel på sin plads at give det eget værelse - eller overdriver jeg? :-)

Nå - men her er en lille rundvisning af nogle af de absolut uundværlige stykker Julepynt:

Glaskuglen som lidt minder om en

sæbeboble (som vi jo også elsker) -

den er nok cirka på alder med mig, og et

af de første stykker Julepynt min mor

købte, da hun flyttede til Danmark

Glass bauble - one of the first pieces of

Christmas tree decorations my mum

bought when she moved to Denmark

~

Julehjerte - en gave fra A., vistnok

det første år vi boede sammen.

Christmas heart - a present from A.,

the first year we lived together I think

~

Købt i lufthavnen i Amsterdam for

nogle år siden - på vej til mellemøsten

Dutch Christmas ornament that I bought

at Amsterdam Airport a few years

ago on a trip to the Middle East

~

Da jeg var i USA i 6 uger for et

par år siden, faldt jeg over en kasse

med gammelt Juletræspynt. Det var godt

nok i februar, men hvem kan modstå

en stuer kass' mæ' juelpynt? Nej, vel.

I picked this one up at an estate sale in KC

-it was February and I didn't really have

space in my suitcase (it came in a box with

a bunch of other stuff), but what can you do, eh

~

Købt i Tivoli i år - den anglofile side

af min personlighed havde det lidt skidt

med kun at have Stars and Stripes på

træet - så glad var jeg, da Union Jack

blev føjet til samlingen

New addition to the collection - because much

as I love the Stars and Stripes ornament,

the anglophile in me felt there was something missing

~

Også fra Tivoli

We *heart* England

~

Og gæt så lige, hvor lykkelig jeg

blev, da jeg så de også havde det

norske flag. Min ven kan nok berette

om hvor mange lykkelige GISP jeg

kom med inde i den butik

Aaah - and they had the Norwegian flag too!

Love-love-love it.

~

Årh, den er fin denne her.

En gave jeg fik sidste år, da jeg

var til Julemarked i Lübeck (det

skal jeg altså nå næste Jul!)

A present I got last year when I went to

the Christmas market in Lübeck.

I haven't been this year, but next Christmas I

am definitely going. It was pure delight.

~

Gave fra min veninde i Kansas City

Present from a very special person

~

Endnu en dims fra den amerikanske

Julekasse. Den orange kugle i baggrunden

er fra mit allerførste Juletræ,

da jeg boede sammen med min første

kæreste (kan I huske der var et par år

i midt-/slut-halvfemserne, hvor orange

var ret populært?)

Jeg købte træet ret sent den 23. og

min kæreste var ikke hjemme. Jeg har

en meget klar erindring om hvordan

jeg sad på stuegulvet og savede i 

stammen med en brødkniv, fordi det

var det var det eneste jeg havde, og

jeg bare ikke kunne få det ned i 

Juletræsfoden. Det lykkedes til sidst,

men jeg endte med at binde træet fast

til radiatoren med to røde silkebånd,

fordi konstruktionen var noget ustabil.

-Jeg har stadig en del kugler fra dengang,

og i min erindring manglede der ikke

pynt på træet - men det må der jo

næsten have gjort, efter nutidens 

standarder, for så mange er der 

heller ikke. Så vidt jeg husker var der

også kun en enkelt lyskæde med 100

lys på - men lykkelig var jeg!

Another Stars and Stripes ornament from the

KC estate sale. The orange one in the background

is one I bought for my very first Christmas tree

when I moved in with an ex back in 1997.

That was one huge tree ... I bought in on the

23rd and my boyfriend wasn't home. I remember

sitting on the floor, cutting pieces off the base of

the tree with a bread knife because I couldn't get

it into the stand.  It got there in the end but wasn't

very stable, so I ended up tying it to the radiator

with two red ribbons (festive!) to make sure

it wouldn't fall over ...

~

En ugle - fra min elskede søster

My sister gave this to me. She gave

one to my mother as well, and she has

one of her own. I like that.

~

En gave fra A. Han var altid en rigtig

god kæreste i Juletiden (bortset fra 

dengang han drak sig pissefuld med en

gammel nabo og lå brak med tømmermænd

dagen efter, da vi skulle have vores

traditionelle solhvervs-julemiddag, som

vi altid havde fordi vi holdt Juleaften

hver for sig ...)

Bortset fra denne lille, stærkt uheldige

episode var han altid den bedste

kæreste, som trofast travede rundt med

mig i kulden, mens jeg udvalgte Det

Perfekte Træ, og han købte tit

Julepynt til mig, bare fordi jeg blev

så glad af det.

Nå ja- og en sukkerstok, fordi dem

elsker jeg bare.

The red glass bauble was a present from A.

He was always the best boyfriend a Christmas

freak like me could want - he never complained

when we walked round in the bitter cold while I

searched for The Perfect Tree, and he often

bought small ornaments for me when he saw one

he thought I might like.

Of course, there was one Christmas when he

went shopping for presents with an old neighbour

and they both ended up drunk as skunks, and

he was so sick the next day that our traditional

Solstice Christmas dinner had to be postponed

for 24 hours (we didn't spend Christmas eve

together, so we always had a mini Christmas

a few days before, just the two of us.

Ze Christmas Nazi waz not amused zat day :-)

~

Denne her købte jeg til mig selv i

2011, da jeg var flyttet hjem til

Mor & Far igen. Det var en lille

gave til når jeg fik mit eget lille hus,

og mit eget lille træ igen.

From Tine to Tine.

I bought this in December 2011 - that was the

year lots of things went to pieces, and I moved

back to my parents for a while.

I bought this as something to have for when I

got my own little house, and my own little tree.

~

Det her er szaloncukor - ungarsk juleslik,

som de også hænger på Juletræerne

dernede. En gave fra et ungarsk herre-

bekendtskab sidste år. Jeg tror ikke,

de smager så godt i år - men der er 

konserveringsmiddel nok til, at de

ikke er gået til. Og det er hyggeligt

med slik på Juletræet :-)

Szaloncukor - which literally translates as

"parlour candy". A traditional Hungarian

Christmas candy - they eat loads, and hang it on

the trees as well. These were a present from a 

Hungarian guy I dated briefly last year - I don't

think they taste good now, but they're still

good for decorating, and the tree looks

pretty with sweets on it.

Not sure they'll make it to next year's

tree, though - but maybe I can get new ones.

~

Sukkerstokke - en gave fra mig

til mig. Og endnu et arvestykke

fra min mor i forgrunden til venstre.

Candy canes - I love them!

This is a present from me to me. The glass

bauble on the left is one of my mother's

old ones as well - it's as old as I am.

~

...Og spiret.

Fordi mit træ ikke kan have

andet i toppen end et spir.

Visse ting (eller i denne

forbindelse: alle ting :-)

kan man ikke lave om på.

I øvrigt en gave fra familien i

Norge, fordi de havde hørt,

at jeg ikke kunne finde dem 

her i Danmark.

The Christmas spire.

Because that is the only thing I can

have on top of my tree - I had a star

the very first year I had a Christmas

tree (the one that got tied to the 

radiator), and then my family in Norway

gave me this one because they heard

I was so unhappy that I hadn't been able

to find a spire here in Denmark.

Så sådan er det. Blandt andet. Lidt senere får I billeder af hele træet. Det kommer nok ikke bag på jer, at det ligner sidste års Juletræ ganske meget :-)

19 December - gingerbread house!

Årets peberkagehus står!  Noget skævt, og med en liden brandskade på den ene side af taget - men det står!!  Jeg skal lige beklage de grumsede Iphone-billeder; jeg kunne ikke lige få lyset til at makke ret - altså, ikke lysene inden i, men baggrundsbelysningen.  Det arbejder vi lige på til næste år.

Men det haster lidt med at få det vist. Jeg tror nemlig, at jeg ikke fik bagt byggekomponenterne helt nok. Altså med undtagelse af den let svedne tagplade. Det er en my blødt i siderne, så jeg håber bare, det holder sig oppe til Juleaften. Så skal jeg ej forlange mere. Men de af jer, der skal bage peberkagehus de næste dage, eller til næste Jul: de må gerne bages lidt hårdt, og det tager lidt ekstra tid, når de er så store som til et hus.

De tidligere års kreationer kan beses her: 2011 og 2010 - sidste år blev det ikke lige til noget.  Jeg har selv indtryk af, at jeg går mere og mere amok med pynten; muligvis bliver næste års hus übersimpelt, men jeg tvivler.

Til gengæld bliver næste hus nok en tilbagevenden til den oprindelige skabelon, som er meget fin og anvendelig (den ligger her og anvendes af den kendte peberkage-arkitekt Klidmoster, hvis nyskabelse fra i år kan ses HER - det er et klik værd; også de links der er til hendes tidligere bygningsværker!)  I år havde jeg ikke lige fået printet noget ud, og freestylede derfor skabelonen over et stykke A5-papir.  Det lykkedes faktisk meget godt, bortset fra at taget skulle have været bredere, så det ragede lidt ud over gavlene. Pyt; man lærer så længe man bager.  Jeg er i hvert fald tefræj (det er jysk og betyder tilfreds).

Nu står det og spreder hygge i stuen. I den anden ende står Juletræet og spreder rendyrket lykke. Og imellem/ved siden af/ud over det hele ligger der unævnelige mængder rod og spreder ....well, ikke feng shui, i hvert fald. Siden sidste weekends Juletræspynteri, og med de mellemliggende dages travle aktiviteter (primært småkage-bagning og det, der kaldes almindelig hverdag), har der ikke rigtig været tid til at gøre meget ved det. Men jeg har haft fred i sindet, fordi jeg havde aftalt med mig selv, at det ville jeg få ordnet på fredag, og så var det ligesom OK. Nu er det så torsdag aften, og mit hjerte synker lidt i livet ved udsigten til morgendagens maraton-livtag med bunkerne. Der er dog lys for enden af horisonten, thi jeg har mad-og-kaff'-aftale med en veninde sidst på eftermiddagen - så det bliver slet ikke nogen dårlig fredag.

I dag har for øvrigt været en glimrende torsdag. Jeg var ret tidligt oppe, og tog på en grande tour de Århus. En lille sviptur forbi kontoret for at afhente en gevinst (3 flasker vin; de kunne jo ikke stå der og blomstre til efter Jul ...) og så rundt med lidt Julegodter til diverse bekendte.  Ved middagstid mødtes jeg så med en kammerat inde på Strøget. Målet var at få klaret mine Julegave-indkøb (han er et forudseende menneske, som for længst har klaret alting på nettet) og spise lidt god mad.

Det gik aldeles glimrende - én time, så var gaver til både Moder, Fader, Søster og Julegæster i hus! Og aldeles fantastisk med assistance - han stod tålmodigt og holdt poser, mens jeg svang dankortet. Så var der god tid til at jeg kunne spendere frokost til ham på Sct Clemens Bryggeriet. Nam nam!  Turnéen sluttede med besøg hos min ex-kæreste, hvor jeg med stor tilfredshed kunne konstatere, at han viderefører min tradition for Juletræer så omfangsrige, at en midlertidig ommøblering er nødvendig :-)

 @ N ~ what a lovely day it has been.  I spent most of it "on the road", delivering Xmas goodies (well, I hope so - they were homemade...) to various friends and acquaintances. Then I met up with a friend of mine who had promised to provide mental + physical assistance with my Xmas shopping - and the whole thing took one hour. I was extremely pleased and we celebrated with a big lunch.  I'll bring him along next year, but I actually have very ambitious plans to be one of those annoying people who declare "all presents purchased" around December 6th.  We'll see if that particular plan ever comes to fruition ...

And the gingerbread house is up!  It's on borrowed time I think, because I didn't bake it quite enough - it's not soggy, but it definitely isn't as rock hard as I'd like, so I hope it doesn't collapse under its own weight before Christmas (the roof is okay - in fact, a bit burnt, but I feel doubtful about the sides of the house so am keeping my fingers crossed.)

I've looked at pictures of the other two houses I made (2011 and 2010) and I do seem to display a very clear tendency to "escalate" the decorations :-)   Perhaps the 2014 gingerbread house will be a study in minimalistic architecture?  Nah, prolly not.

Sorry about the poor lighting on these pics; I couldn't really decide on overhead lighting on or off (not really happy with either) and they were taken with my Iphone. I just wanted to show them to you really quickly, in case I come downstairs tomorrow and find the whole thing caved in.

Behold: The 2013 Gingerbread House!!

Oh, by the way: f**k up of the year: I turned this side

of the roof up-side down!!  The frosting should be below

the roof slates, like they are on the other side as you can see

in the picture below.  Doh!  But hey-ho.