Friday 28 January 2011

Bukser med elastik

Det er jo ikke fordi jeg ikke har befundet mig på amerikansk jord før. Det er ikke engang fordi det er specielt længe siden.

Men jeg havde glemt hvor store deres portioner rent faktisk er herovre.

*hik*
I aften har jeg været på en brasiliansk restaurant, et churrascaria kalder man det vist. Det er godt nok ikke portionsanrettet, men oh.my.god jeg er mæt nu.

Har du været på sådan et? Ellers kan jeg berette at der er en buffet, ganz normal, og så har man ved siden af sin tallerken en lille øl-brik agtig ting som -hvis den ene side vender op- enten betyder at man ikke vil have kød eller -hvis den anden side vender op- betyder bring it on!!  Jeg har været på sådan en restaurant før, i New York, og da havde jeg kun den farlige side op én gang; tempoet på den restaurant var afsindigt og tjenerne fes rundt som whirling dervishes og knaldede et kæmpe sværd ned i ens tallerken og skar enorme kødlunser af, og 3 sekunder senere kom der en anden tjener med noget andet kød, BANG, sværd-splintrer-nærmest-tallerken, nyt stykke kød og jeg kunne slet slet ikke følge med.


Man kan ikke rigtig se det på billedet, men det der kød er altså spiddet på et sværd (faaarligt) og de knive er skarpe (faaaarligt). Så kylling her var på vagt men jeg kan hilse og sige at tempoet i Missouri er på ingen måde det samme som på Manhattan.

Mængderne, til gengæld, de er om muligt endnu større. Jeg kan slet ikke huske hvad de allesammen hed, men Moster K (de kærligste hilsner) plejer at kalde kød for smørmørt når det er rigtig godt, og det er lige ordet - aaaah det var bare godt alt sammen, og de blev ved med at komme med nye udskæringer; til sidst forventede jeg nærmest at de ville knalde hele ko-halen ned i tallerknen men da havde jeg for længst givet op.

I morgen er det fredag og så er min første uge her allerede gået.  Jeg synes tiden flyver afsted; jeg har næsten vænnet mig til det falske keyboard og står lige på kanten til at skulle træffe det afgørende valg der hedder "hvilken slags Cheerios skal jeg købe næste gang?"


Lige nu er det Apple&Cinnamon, hvis nogen er interesseret.

I går satte jeg et billede på af en poubelle; i dag er det et stykke køkkendesign der frister. Jeg tror i hvert fald den kunne blive et hit i Danmark. Laysngemmen (hvilket er slurvian for Ladies and Gentlemen), curling tekedlen (by KitchenAid, of course...)

2 comments:

Ibs said...

Oh. Den er ganske enkelt fantastisk! Det er dejlig formgivning med curling-temaet! Nu forventer jeg at få curling-te, når jeg besøger dig en dag!

Signe said...

Den er feeee - er du sikker på, at du ikke kan have den i kufferten??? Lyder som et farligt sted at spise :-)