Ikke at jeg ikke tænker på andre ting...

...end JUL. Det er bare ikke så mange ting. Jeg havde nogle år, hvor juleriet betød meget lidt for mig. Men på et eller andet tidspunkt dalede englene ned i skjul, juleglæden flyttede ind, og nu sidder den eftertrykkeligt fast. Så fast, at jeg gerne begynder at små-glæde mig omkring september. Og fra 1. december/1. søndag i Advent, hvad der nu kommer først, har jeg jul på hjernen. Det er skønt!!

Da jeg mødte Kæreste fik juleforberedelserne et lille nøk opad. Han havde på det tidspunkt henslæbt sit liv (henslæbt, siger jeg jer!) i et hus med PLASTIK-JULETRÆ! The horror!!! Og uden duften af pebernødder/brune kager/vanillekranse bølgende gennem stuerne. Det kunne jeg simpelthen ikke have.  Så første jul vi var sammen, skulle vi have juletræ. Bare et lille et, var tanken, for jeg boede på det tidspunkt i en ét-værelses .... men så var der ikke rigtig nogen af de helt små, der var perfekte, og heller ikke rigtig nogen af de mellemstore (jeg har ganske bestemte idéer om hvordan mit juletræ skal se ud; gæt selv hvilken personlighed der er med ude når der skal fældes og hvor lang tid ekspeditionen tager...), så det endte naturligvis med et full-size træ, som effektivt reducerede mit Lebensraum med ca. 25% i de uger, det stod.  I søndags, da jeg var til Sif's book release, kunne jeg med glæde konstatere, at jeg ikke er den eneste der kaster mig ud i slige vanvittige projekter. Hun skal også kante sig rundt i stuen den næste lille måneds tid. :kindred spirit:

Jeg turde ganske enkelt ikke offentliggøre det foto, hvor

Sif (med måsen i vejret) og Pernille får træet i

vertikal position. I må nøjes med et close-up af en julekugle

Jeg er også mægtig glad for at læse jule-blade, det er sådan set ligemeget om det er FamilieJournalen eller BoligLiv, men jeg himler godt nok lidt med øjnene, når jeg læser om dem, der "har udvalgt deres palette for julen 2010". (Det er typisk ikke i FamilieJournalen, jeg læser lige præcis dét).  Jeg har ved gud ingen palette for dette års jul. Det lugter i øvrigt af total-udskiftning af alle de lyseblå og -pink julesager man købte i fjor, til fordel for et rent guld-og-grøn-tema. Dyrt.   Mit juletema er SådanSomDetAltidHarVæret, med lidt arvet, og lidt fået, og lidt købt-selv, og noget som er meget gammelt, og noget som er sprit-nyt, og det mest gennemgående er nok, at intet passer sammen.  Og derfor passer det helt perfekt sammen, for mig altså.

Flitterstads og lodne sokker lever fint side om side, hjemme hos JuleNazisten (det er Kærestes børn (og visse modige kolleger), der kalder mig det. Jeg tager det som en kompliment)

Walla, jeg sværger...

...tidligt i morges da jeg stod op, da lå der en NISSE og sov i min adventskrans!!!

Billedkvaliteten er lidt ulden; det var tidligt og mørkt, og man vækker ikke ustraffet en nisse med et paparazzi-flash

En Usling krydser sit spor

Nåmn alser. Sidste indlæg sluttede jo med at jeg havde forårsaget krampegråd (ej bare almindeligt tuderi, krampegråd klinger bare lidt bedre) ved at stå benhårdt på min ejendomsret over 2 håndklæder, der bestemt ikke skulle på efterskole.

Jeg mener jo stadig at det ikke ligefrem er noget at tude over (muligvis heller ikke noget at være skrap over, men nu var det jo blevet en prænsæp-sag), men i hvert fald er den slags ikke specielt fremmende for God Stemning mellem Kæreste og mig. Ikke at det førte til skænderi, men altså, det førte heller ikke til nogen hyrdetime. Var nu alligevel også så kagemæt, at det næppe havde været et gennemførligt projekt...

Men så i morges opdagede Kæreste at jeg ikke stod op og havde morgentravlt lige som ham - jeg havde nemlig friiiiii. På vej ud af døren spurgte han så: "øhm, var der ikke noget med at jeg skulle have hjulpet dig med at få julekasser* ned fra loftet i weekenden?"  Jo, det var da rigtigt nok, men efter 2 dages flyttefest + køre datter til efterskole i absolut sidste øjeblik var han så smadret da han kom hjem, at jeg bare vidste at en lille request om lofts-ekspedition kun ville have ført til ragnarok og mavesår. Så jeg holdt kæft med det i går aftes. Lidt hensynsfuld er man vel.  "Nå okay, det er jeg ked af at jeg ikke nåede" sagde han, og så kørte han, thi han er jo ikke på rejsebureau og har derfor ikke asketimer der kan omsættes til behagelige fridage.

Men 3 minutter senere stod han der igen. Han var nået så langt som til Statoil før han syntes det var synd for mig, så han kørte tilbage igen, gik på loftet efter mine julekasser* fordi det var synd for mig, og kørte på arbejde.

Og her sidder Verdens Største Usling så med sit julepynt og tænker, om hun helt havde fortjent den gestus. Og om ikke hun kan nå at bage en lækker kage til Kæresten til han kommer hjem igen...

*Julekasser. Flertal. Herhjemme har vi forlængst gjort op med konceptet Den Store Kass' Mæ Joelpynt. Der findes ganske enkelt ikke een kasse, som er stor nok til at kunne rumme alt mit juleri og samtidig kunne gå gennem loftslemmen. ...

De 2 øverste billeder er fra sidste år, da jeg plyndrede juletræet.

Det nederste er bare pænt og magisk

Mæt af dage, død af (pause)kage

Så tog jeg Oddergrisen ned til dagens book release party. Belært af erfaringen havde jeg kun meget lidt mad indenbords, thi der skulle være plads til Rigelig Kage.

Åh, det var så godt. Mit KMI (Kage Masse Index) røg helt i top, da jeg smagte Verdens (hidtil) Bedste Pausekage. (Hidtil, altså kun fordi Pausekagebagersken har en behagelig vane med at overgå sig selv)  Og så blev jeg rørt til tårer, da jeg så at nyudgivelsen var dedikeret til yours truly og de andre kagedåser. Min udødelighed er i sandhed sikret. Det var helt fjollet, jeg blev simpelthen så glad at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Øhm, tak - havde været et bud. Kan slet ikke huske om jeg fik sagt det - minderne fra dagens kagebord er, som altid, en smule sukkerombølgede. Men TAK!

Vel hjemme igen kunne jeg konstatere, at Kærestens datter, som havde haft i alt 8 timer til at nå at gå i bad + pakke til ugens efterskoleophold, havde nået lige præcis ingenting mens jeg havde været væk, så det var stress-stress-jag-stemning og så begyndte hun at tude efter at jeg havde sagt, at hun ikke måtte tage et af mine håndklæder med på efterskole. Fedt.   Ajj, jeg véd godt at et håndklæde bare er et håndklæde, men jeg er så afsindig træt af, at mine ting forsvinder fra matriklen uden at nogen gør sig den ulejlighed bare at spørge om det er OK. Så NEIN sagde Helga jeg, og 5 minutter senere var der tårer. What to do, what to do. Lige nu er jeg sur, så jeg har absolut ikke tænkt mig at gøre noget som helst. Med lidt held bliver jeg venlig igen senere.  Lige nu ser jeg Bonderøven, og han gør mig altid i bedre humør, og jeg har lige set Nissebanden på DR Bonanza; det hjalp osse. Og jeg har tændt det 1. lys i adventskransen - endnu bedre.

Glædelig søndag, vi skrives ved snart!

Pausekagen fyldes.

I need to get my mind out of the gutter - den fik

meget hurtigt kælenavnet "penisfutteral med himmelsk creme". *undskyld*

Sarte sjæle bør ignorere dette. Man skal ikke lade sig

snyde for denne lækkerbisken, og den har altså også et

rigtigt, og meget pænere navn.

Eclairs med flødecreme og jordbærkompot

- himmelsk passer nu meget godt!

Og Sifs juletræ kom op, og der var

kugler og granduft og mit

julehjertede frydede sig

Piet van Deurs

Hvad....er....dette...?

Livstegn

Jaaaah, jeg overlevede! Det var ellers lige ved at udarte sig til den meget frygtede mandeinfluenza, der jo som bekendt har en helt utrolig høj dødeligheds-risiko. Heldigvis var mit østrogen-niveau højt nok til at forhindre det....

Nu sidder jeg og kigger ud i en have, der ser sådan her ud:

Til info, så er det grønkålen til venstre i billedet. Jeg håber den klarer det.

Sådan en lørdag som denne er som skabt til at gå ned i et uhyre lavt gear, tusle rundt i uklædelige gamacher og hyggesokker, kreere adventskrans, og lave simre-agtig mad (iransk - ikke for udearbejdende, remember). I aften kommer veninde og skal passes, eller det vil sige, hun bor lidt nord for Århus hvor der ligger meget mere sne, og eftersom hun på et tidspunkt i løbet af aftenen skal hente sin kæreste som er til julefrokost inde i Århus, var der ligesom ingen grund til at kæmpe sig gennem snemasser flere gange end højst nødvendigt. Så hun kommer herind og sidder stand-by, som den gode kæreste hun er. Og hun tager sin æbleskivepande med, som den gode veninde hun også er. Hurra!

Her er forresten min adventskrans. Kom jeg til at overdrive sløjferne en anelse? Der var 3 meter bånd i hver rulle, og det ville blive for skrabet hvis jeg kun brugte halvdelen. Så jeg sløjfede og sløjfede, og resultatet ses her:

Hvis I synes det er for meget, så kan jeg berette at lille voodoo-agtige gingerbread man syntes den var helt i top. He totally  ♥ it!

Hvor adventskransen er måske lidt vel til-sløjfet er kalenderlyset til gengæld uhyre minimalistisk. Det er så nok også det eneste ved min jul, der kan kaldes dét...

I forgrund: kalenderlys.

I baggrund: rod efter fremstilling af adventskrans.

Hvorfor forsvinder det ikke bare af sig selv????

Mens jeg tuller rundt og laver hyggelige små ting, er Kæreste på hårdt arbejde. Hans søn flytter hjemmefra i dag (jubel er ikke ordet) og Kæreste trodser snemasser og glat føre, og har modigt iført Mondeo'ens anhængertræk en IKEA-trailer som nok skulle have plads til sønnens ejendele. Hyacinth som jeg er, har jeg naturligvis drysset en liberal dose formaninger udover ham (tænk ængstelig Indre Ernas budskab, afleveret af militant Indre Helga). Hvis han bare gør som jeg siger, skal det nok gå.  Hvis bare han altid ville gøre som jeg siger.... *suk*

I morgen er det første søndag i Advent og så er det min tur til at trodse snemasserne for at drage syd for Århus og fejre book-release. Det kan kun blive godt. Og så varmer det så dejligt, når man har maven fyldt med pausekager. 

I får lige et par billeder fra busstoppestedet på Ringvejen/Viborgvej på min vej til arbejde i går. Sorry, selv om jeg har mindre nervesammenbrud ved tanken om kæreste m/trailer i dårligt føre, så kan jeg altså ikke lade være med at elske sne og Rigtig Vinter.

Midlertidig lukket pga sygdom

Har ingen sjove beretninger eller fine billeder at dele med dig i dag; hovedpine, snot & slim i rigelige mængder er jeg til gengæld leveringsdygtig i.

Any takers?

Vi ses i næste uge...

Aaargh!

Korte, præcise formuleringer - I'm all for it. Men kan nogen venligst minde mig om hvad jeg tænkte på, da jeg satte min mobil til at bimle kl. 20:00 med reminderen: "foto".

???!??

Ej, hvor er det dog irriterende. Jeg må nok hellere begynde at fravige mine principper en smule.  For eksempel som jeg har gjort det på emnet "juleweekender". Hvilket omfatter alle weekender fra NU og frem til 24/12.  Jeg har et princip om at mindst én skal holdes fri.  Men sådan bliver det vist ikke i år.  I weekenden var jeg tombola-bestyrer excellente ved den årlige Julemesse i Øster Starup forsamlingshus og nu er det så sparket i gang. Optakten til Jul. Yay!!

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men jeg hører ikke hjemme i den kategori af danskere, der i en nylig meningsundersøgelse for en af gratis-aviserne udtrykte at det ville være yderst passende, hvis Folketinget vedtog en lov, som forbød detailhandlen at pynte op før 1. søndag i Advent. Fordi al den julepynt er Stressende og minder en om alle de Ting man skal Nå.

Jeg er ikke rasende begejstret for julepynt i oktober (det fortrænger Halloweenpynten for hurtigt....) men ganz ehrlich, jeg bliver ikke stresset af det. Og jeg var glad, da jeg læste en eller anden folketingsmand udtale, at den slags var altså ikke noget der skulle lovgives om (glædeligt overrasket, faktisk, eftersom det er meget få områder, der efterhånden er for små til at lovgives om. Selv dræbersneglene som jeg ved gud ikke har meget tilovers for, var ved at blive folketingsudnævnt til Hjemmeværns-indsats-område)

But I digress. Jeg haver som nævnt et princip om, at mindst én juleweekend skal holdes totalt fri for aftaler, men i år går det slag i slag, før jeg (forhåbentlig) lykkelig og glad kan hænge min julesok op den 23. om aftenen. Julefrokoster, domæne-indvielser, babyshowers og andre selskabeligheder er linet op, som kræmmerhuse på en grangren. Og jeg glæder mig!!  Årsagen til at jeg kan gøre det uden at gå helt i pit er, at jeg har en masse hverdagsfridage i løbet af december - asketimer, som det hedder i min bizniz, der skal afvikles inden 31/12. Så synes jeg godt kan jeg sige ja til alle, som gider invitere mig til noget som helst. Oh, det bliver så godt!!!

Eyjafjallajökull -

foe in Spring, friend in December

Guld og knækbrød

I mandags var vi ude hos Faster Tove og spise. Det er en deal vi laver jævnligt - IT-assistance for et måltid mad. Ren win-win.  Eftersom det jo ikke er mig der leverer IT-kundskaberne, har jeg altid god tid til at læse ugeblade efter aftensmaden. Men i mandags gik jeg i gemmerne og fandt foto-albums. Aaaah! Er der noget bedre? Se, det er MIG! og min FARFAR! Han lærte mig at spise risengrød, og at gå (det er så sidstnævnte projekt vi har gang i her)

For ikke at forfordele nogen fastre suppleres ovenstående nuttethed med opskriften på Faster Karens knækbrød, som har vakt megen glæde blandt mine kolleger:

1 dl sesamfrø
1 dl havregryn
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
3½ dl mel (hvoraf 1-1½dl meget gerne må være rug- eller grovmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
2 dl vand
1 dl olie

Den er møj møj nem; man blander det hele sammen, deler dejen i 2 dele, ruller hver del flad mellem 2 stykker bagepapir, skærer det ud (med et pizzahjul, synes jeg) og bager det i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Hvis man ikke lige har fx solsikkekerner kan man erstatte det med noget andet, fx boghvedegryn, og man kan godt komme lidt birkes i også. Grande succes, med meget lille indsats. We likes.

NOMNOMNOM

Ikke et ondt ord om Midttrafik

De reddede min morgen, da jeg efter 12 meget kolde, våde, blæsende minutter ved et stoppested endelig kunne sætte mig ind i en varm rutebil. Jeg mener, hvem bliver ikke i godt humør, når chaufføren i stedet for det sædvanlige Radio Alfa hører et eller andet funky ho-musik (tænk Rihanna møder Lady Gaga på latin-bar) og ikke alene fløjter med på musikken men også headbanger en lille smule?

Glæden ved ikke at være farveblind

- eller i det hele taget blind - er noget jeg tænker på ret tit. Med min afhængighed af bogstaver og mangel på tolerance overfor dem der indlæser lydbøger ville det være ret katastrofalt hvis jeg blev blind, og det tænker jeg faktisk på hver eneste morgen før jeg sætter kontaktlinserne i, og igen om aftenen før jeg tager dem ud (men det gør jeg først sekundet før jeg lægger mig til at sove, så det er en hurtig tanke).

Eftersom der er en del tunghøre i min familie og noget tyder på at det er arveligt (kan det være det?), er det nok meget godt at jeg har det sådan. Min mormor var nærmest døv til sidst, og min mor fik sig et høreapparat efter at min far en dag spurgte, om hun mon ikke snart skulle til ørelæge, hvortil hun svarede "hvad skal jeg med en dyrlæge, vi har jo ingen hund mere??"  ELSKER DIG MODER JORD-I-HOVEDET!!

I dag havde Tante November jo pyntet så fint, så fint, og så udvidede jeg lige takke-remsen for de nærsynede-men-dog-fungerende øjne til at omfatte evnen til at se farver. Tænk lige, hvis man havde levet for hundrede år siden, da alting var sort-hvidt (eller til nød sepia)..... yes yes I know, men min blog, mine ustyrlige platheder :-)

Jeg var inde i byen sammen med nogle veninder, og på vej hjem blev jeg igen betaget af hvor fint det er om efteråret.

Kunst jeg ikke forstår - eller sofistikeret mobning af skoledrenge med store fødder?

Man ved det er koldt når der stadig er frost der hvor solen ikke har været

Indre Erna mener i øvrigt, at dem der maler på fine døre bør have deres spray-cans inddraget:

Tante November

Jeg gør ikke rent afsindig tit, men når jeg gør, så har det det med at udarte sig lidt til noget, jeg ikke selv helt forstår.

Tag nu i går. Weekend. Kærestes barn hjemme fra efterskole. Tøjvask i rigelige mængder. Og hvad skuer mit øje da? En lettere tilsnavset sæbeskuffe - I ved, små rester af vaskepulver, skyllemiddel, und so weiter. På med liden gummihandske, og før jeg vidste af det omfattede projektet en svamp, en tandbørste (gammel!), 2 viskestykker, 3 vatpinde, opvaskemiddel, skurecreme, eddike, og en kæreste der kom sniffende ud i bryggerset og spurgte om her ikke lugtede lidt mærkeligt?  (Jo, det gjorde der, men det var mest fordi jeg bruge æblecidereddike som var blevet lidt for gammel&bundfalden og derfor var i eksil fra køkkenet)

Jeg kan virkelig ikke sige, hvilken Indre Personlighed der skal have skylden for dette; Erna og Helga nærmest kappes om at tage ansvaret, de er som 2 terrorist-organisationer der strides om æren for et bombeangreb. Indre Lecia, derimod, vil ikke have noget med det at gøre, men hun syntes helt klart jeg fortjente et glas vin bagefter.

Nå, men nu kan man spise pausekager af vaskemaskinens sæbeskuffe, hvis dén trang skulle komme over en...

Nå, men den egentlige årsag til at overskriften kom til at hedde Tante November er jo, at der har været nattefrost (jeg mente at huske at der stod -1 på TV2 Østjyllands vejrudsigt i går, men da jeg var ude her til morgen føltes det grangiveligt som om det havde været lavere). Georginerne fra i går har overnattet i en kasse inderst i carporten med aviser og gamle håndklæder som dyne; de kommer ud at lufttørre igen lidt senere.  Resten af haven glitrede som et smykkeskrin og mit kamera er ikke helt godt nok til at fange det, men alligevel, kig lige her:

Jeg elsker det ganske meget!

Weekend

Har indtil videre:
- været på Torvet
- handlet ind
- besøgt ven
- støvsuget
- bagt brød og knækbrød
- været i haven
- talt med regnorme (Ibber taler med edderkopper men det sprog kan jeg ikke så godt)

Regnormene sad og hyggede sig mellem de georgineknolde, jeg gravede op i dag; jeg prøvede at overbevise dem om, at det ville være meget bedre for dem at blive nede i jorden, men det var ikke dem alle sammen der hørte efter. Knoldene skal nu lufttørres lidt, før de bliver transporteret til deres vinterkvarter i Odense, hvor en veninde råder over et køligt men frostfrit rum, noget min lille rækkehytte anno 2006 desværre ikke er leveringsdygtig i.

Hvis nogen spekulerer på hvad det sorte ude til højre på stativet mon er, så er det såmænd et par af mine nyloner, som i sommers blev udstationeret på tomat-opbindings-opgave og aldrig rigtig vendte tilbage til strømpeskuffen...

Freak of Nature

Jeg bruger éndagslinser. Og da jeg er morgen-fumler går det en sjælden gang så galt med isætningen af øjnene, at jeg erklærer en linse for død ved ankomsten og tager en ny.

De morgener ser det ud, som om der også bor en nærsynet kyklop her i huset...

Fødselsdag og Halloween

Jeg er så heldig at være et rigtigt efterårsbarn - og født meget tæt på Halloween. Det giver en dejlig undskyldning for at slippe pyntelysten løs, så huset er dejligt (u)hyggeligt til ens fødselsdag...

Jeg havde inviteret en del kagedåser (+ et par dejlige support-dåser) til kage og iransk mad, og jeg fik dejlige dejlige gaver - lige fra hyggesokker over wellness-gavekort til hjemmesyltede asier. Helt fantastisk. Tak!!!