Fordomme

Jeg har masser af fordomme. Og det jeg elsker allermest er, når folk enten gør dem totalt til skamme - eller bekræfter dem 100%.

Sidstnævnte skete forleden da jeg facebook-stalkede en tidligere skolekammerat. Eller - ikke kammerat. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde en person, der gik på samme skole som mig.  Han var næsten-nabo til min veninde, 3-4 år ældre end os, og en af de typer der vist generelt betegnes som en "skidt karl". Ikke efter nutidens standarder, naturligvis. Set med 2011-briller var han formentlig harmløs. Men dengang var borede knallerter og hass = farligt.

I dag kan vi så konstatere, at hvor alle andre leger Farmville så har han kastet sig over POTVILLE (yes, det findes åbenbart) og i stedet for de sædvanlige "oh no, Brian just lost a cow, come help him find it" updates så står der hyggelige beskeder som "Arnold fandt denne/dette SKØRE Blue Pawn Bong og vil adoptere den, mand".

Hvor vidunderligt at konstatere når ens fordomme om en person stadig holder, her 19 år (ralle) efter at jeg gik ud af folkeskolen. Og hvor utrolig skønt at selvsamme fordomme sættes lidt til vægs, når man ved selvsyn kan konstatere at Potville-spillere går så meget op i grammatik, at de lige laver en en/et hel-gardering.  Jeg vil nu mene, at det skulle hedde denne skøre Blue Pawn Bong. Men hvad ved jeg om pot.

Glædelig lørdag!

Frikvarter

Nå, indlæg nr. 200 bliver da nok engang omkring Sankt Hans med det imponerende tempo jeg lægger for dagen. Hej!

Jeg holdt frikvarter i dag. Kæreste og jeg stjal 2 timer fra en ellers normal-hektisk torsdag og sneg os ud i Marselisborgskoven med sandvitser og et tæppe. Ahhh!  Jeg flyver og farer hid & did i øjeblikket; langt de fleste af mine venskaber er befængt med en lidt for høj grad af forsømmelse m/dårlig samvittighed, og mit mantra er hele tiden "tilsommerbliverdetbedre" men jeg ved ikke liiiige hvor jeg har dét fra, eller hvornår det officielt bliver sommer, så.  Hvis det er 1. juni, som jeg plejer at sige, er jeg i dén grad på den. Nå, pyt. Det vil helst gå godt.

Så, skovtur blev det. I denne vidunderlige sidste uge af april, nok en af de dejligste uger i hele året. Hvor skoven grønnes fra dag til dag, og man næsten kan mærke græsset gro.  Jeg mangler dog noget regn til min have, kan jeg be' om at det primært kommer om natten? Tak!  (Yes, Gud & Thor læser også med her, blandt mange andre. I er i eksklusivt selskab)

Skov, set fra skovbunden

Væltet rod. Der bor ganske sikkert nisser under den!

- og her er indgangen!

Grønt er godt for øjnene, og

tidligt fri er godt for sjælen

@N - went on picnic. Searched for forest gnomes. Did not find gnomes, but located possible entrance to their home. Lay on my back and looked up at the tree tops and the sky. Breathed. Went home. Wrote to you.

Happy Easter!!

Jeg har spist et lam i dag. I hvert fald en del af lammets ene ben.  Jeg er ved at lære at drikke Linie Aquavit. Jeg har plyndret aspargesbedet, til Faster Aspargestyv's ustyrlige glæde. Og ditto rabarberbedet, så nu skal Faster Køkkenguru (Aspargestyvens søster) på banen - jeg vil lave saft, og hun har sådan en si-dims.

Efter 3 dage, hvor det lidt føltes som om alle andre end mig (og dem der bestilte rejser) holdt fri, har påskefreden endelig sænket sig. Aaaah!!!

Og den lille joy-of-seasons autist (that would be me....) går rundt og mumler forskellige hyggelige ord. Det har sig nemlig sådan, at to af mine yndlingsord er højaktuelle lige nu. Påske. Og Lam.   De ligger bare så godt i munden, de to ord. Prøv selv:

Påskeæg. Påskeferie. Lammefjord. Lamlamlam i låget. Påskelam.

Et andet yndlingsord - alene fordi det ligger så godt i munden - er Tryllefrø.  Prøv bare det også.

Happy happy happy Easter!!  I hope you will get lots and lots of easter eggs; you so deserve them!!
(PS - In case you're wondering what all the Danish gobble-de-gook is about - because surely, "happy Easter" doesn't take up that much space, even in Olde Norse? - then don't worry, you're not missing out on anything. It's just me rambling about two of my favourite words, that happen to be "Easter" and "lamb".  Also "magic frog". Makes very little sense in Danish, and absolutely none in English.   Oh, that's right, I also wrote that I'm learning to drink Linie Aquavit. Now that, I'm sure, makes an awful lot of sense)

Godmother

Jeg er, som jeg vist har nævnt tidligere, gudmor til en kat. Eller, altså, jeg fandt på navnet. Det tæller.  Jeg har goodies med til den når jeg besøger den (økologisk kattemad fra USA? Ja da.  Men var glad for at den var i 2 poser, da emballagen gik i stykker i min kuffert på vej hjem...økologisk kattemad lugter ikke en skid bedre end det almindelige) 

Men jeg kan ikke huske, om jeg har vist jer billeder af den fine kat.  Skidt pyt, det skader ikke at tage en runde (mere).  Desuden er der en, der skal se dem, og så skal I alle sammen. Jo, I skal!

Mono-rail cat 

Danish cats also like to sleep on the DVD player :-)

Dishwasher inspector leaves work

@N, this one is actually for R ~who sent me an e-mail and made my day, hooray! Do feel free to take this as a subtle hint *nudge nudge* :-)  But also for you, because I just know that the crazy old cat lady lurking inside of you will just love these pics.   This is my friend's cat, and I'm the proud Godmother (I thought of the name - Hittemis, which actually sounds a bit like [hit'n'miss] in English but it means stray cat).  It's a very clever cat, actually, - sometimes, I get e-mails from it.  Usually requests for the nice little Whiskas satchets I bring when I visit.  And no, corresponding with a cat isn't weird at all.  Think of it, a cat has nine lives. That is a penfriend for life, that is!

We'll be back right after these messages

Har lige opdaget, at jeg nærmer mig indlæg nr. 200. Og er oppe på 27 faste læsere. We-heee! World domination cannot be far behind!

Så er bloggen her jo blevet et slags talerør til folket. En slags 79. statsmagt. En stemme, der lyttes til.

Må straks udnytte dette på skamløs kommerciel vis. Nedenstående er et reklamebillede:

'

Check lige de små lyseblå flasker. Er de ikke fiiiine?  Gak straks til blomsterhandlen i Runavik på Færøerne og køb dem. Jeg ved ikke hvad adressen er, men der er kun den ene blomsterhandel i byen. Og vist næsten også kun den ene gade.

Når du så er hjemvendt fra Nordatlanten med skerpikjøtt og dine fine små flasker under armen, så ringer du til Blomsterpusher Albertine (mere kendt som Albertines Have) og siger, du vil have sådan nogen fine små røde tulipaner som Tine fik for nogen år siden. Hvis navn hun naturligvis ikke kan huske... Men alt det med at moderne tulipansorter blomstrer fint første år, sørgeligt andet år, og rent ynkværdigt tredje år, hvis man da er heldig at de lever så længe - gælder ikke disse små venner. Ranke som små tivoligardister står de i min have og bliver finere og finere år for år. Hurra for Blomst Uden Bøvl!

@N, are you on holiday??? You're certainly not on Skype *hrmpf*

Lepisma Saccharina - eller, brøl i køkkenet

Af og til høres der en høj lyd i mit køkken. Ikke et råb. Ikke et skrig. Et BRØL!  Brølet efterfølges af en høj skramlen, lyden af rindende vand og løbende trin.

Så ved jeg, at Jagten På Sølvfisken er gået ind.

Som nogen måske husker, afliver jeg dræbersnegle meget grundigt. De hakkes over, saltes og koges (lyder lidt som en tilberedning; jeg æder dem altså ikke til sidst).  Det viser sig, at Kæreste - hvis uforklarlige hadedyr er liden sølvfisk - har tilsvarende metode. BRØLET, ved opdagelsen af det formastelige dyr, har vi tilfælles. Vær glad for at dette ikke er en lydblog.  Den høje skramlen er når han flår det køkkengrej, hvorunder kræet har søgt tilflugt, op af køkkenskuffen. Rindende vand er hans hemmelige våben, thi liden sølvfisk er hurtig som en ninja - men han pacificerer & drukner & maser den ved hjælp af pjaskvåd køkkenrulle. Endelig de løbende trin - dyret er jo ALT for farligt at smide i skraldespanden (arten har trods alt overlevet 300 millioner år; hvem ved hvilke evolutionstricks de kan?) så det druknes én gang til i toilettet.

Vi er ganske langt fra Ibber, der nøjes med at tale til dem fra sin høje hvide porcelænstrone. Ganske, ganske langt, vil jeg sige.

Men jeg griner naturligvis ikke. For vi har jo alle sammen vore små, bizarre angstudløsere.  På min liste står, foruden bl.a. dræbersnegle, Darth Vader. For jeg kan bare ikke tåle den der hvæsende lyd når han trækker vejret. Af samme årsag kan jeg ikke se dykkerfilm, hvor man kan høre dykkernes åndedræt - og jeg har engang haft et lillebitte angstanfald da jeg skulle ud at snorkle.

Nå ja, og så er jeg også lidt angst for at verden (= dig der læser min blog) skal finde ud af, hvor tumpet jeg egentlig er. Men det er jo ikke en ubegrundet angst :-)

Someone else's nightmare

- and mine.

Oh, the horror.  Boyfriend came across a silverfish (aka fishmoth) in the kitchen this evening. He feels the same way about them that I do about slugs. Eeeeuuurgh!   It was lurking in the drawer where we keep our cutlery, so first I heard a yawp. Then a loud noise as the cutlery was hastily re-located to most of the kitchen counter.  Then cursing and swearing as the creature dived&dodged in a ninja-like way, always just a split second too fast.  But then, the secret weapon was brought in: soaking wet kitchen towel, with which he was able to pacify/drown/squeeeeze the little bugger.  Which, by the way, could NOT be disposed of in the kitchen garbage bag, oh no, because silverfish have inhabited Planet Earth for 300 million years (according to Wikipedia) and who knows what kinds of evil evolutionary tricks they have up their non-existent sleeve?  Alas, it was drowned (again) in the toilet and must now be considered truly dead.

But I don't mock him. We all have our little panic triggers. Mine is (in addition to aforementioned slugs of course) Darth Vader. It's the breathing, I can't help it. I can't even watch beautiful underwater films on National Geographic if I can hear the divers breathing, and I once had a tiny ridiculous panic attack when I went snorkelling.  So no, I don't mock him. I am laughing with him. (and blogging about him :-)

Vi tror på Påsken og al dens væsen

Her er stille. Helt stille. Ej -ikke helt. Vinduet står åbent, så jeg kan høre fuglesang. Og langt væk noget trafikstøj. Men jeg kan ikke høre andre mennesker. Fjernsynet er slukket. Radioen er slukket. Jeg er alene hjemme. Ahhhhh!

Kender du ikke den følelse, når man kommer hjem fra arbejde - at man bare ikke gider at have mere ind i ørerne?  Nu er det nok afhængigt af hvad man laver - mit arbejde involverer ufattelig meget talen-i-telefon, og da jeg i tillæg deler kontor med 9 andre piger som dels også taler rigtig meget i telefon, og desuden holder meget af at tale med hinanden (og mig :-), så er jeg nogen gange bare helt over kapacitetsgrænsen når jeg kommer hjem.  Der ryger også mange grin ind i øregangen i løbet af sådan en dag, så det er ingen klagesang det her - det er bare så uendelig dejligt med stilhed.

Min søster er anderledes. Hos hende kører radioen dagen lang. Kæreste skal også helst have noget kørende, anlægget eller TV.  Ham og min bedste veninde griner af mig, fordi jeg altid er den gamle tante der pipper "skru ned".  Til gengæld har mine nærsynede øjne nærmest uanet kapacitet. Bog på 700 sider - haps! 24 blogindlæg - slurp!  Bustur på 10 minutter uden læsestof i nærheden - angst. (Ja, det var nok mig du så skæve ned i skraldespanden ved busstoppestedet for at se om der lå en nogenlunde ren gratisavis)

I dag har jeg pyntet påsketræ.  Jeg skal ikke være hjemme alle dagene i påsken, og Kæreste (som skal) er sådan lidt lala; det er meget hyggeligt synes han men han lægger ikke mærke til det, hvis det ikke er der.  Så hvorfor pynte til påske?  Ajmen jo, fordi - fordi det gør man da! Det er så HYGGELIGT!!  Jeg har endda eksporteret det til Amerikas forenede stater, og nu har jeg - alt for sent til postvæsenet - fundet nogen fine små pynteæg som skal sendes derover (thi Amerika, som ellers har Alt, har ikke påskeægmedsnori i den helt rigtige størrelse. Påskenazist, hvem mig? KH Indre Helga)   Så jeg satser på at de husker traditionen til næste år også.

Jeg elsker mine påskeægmedsnori som jeg har arvet fra min mor. Nogen af dem er rigtig gamle, cirka lige så gamle som mig. (Lød jeg ikke lidt som Cher fra Clueless dér? "Isn't my house classic? The columns date all the way back from 1978")  Og så er der nogen kyllinger, og nogen påskeharermedsnori.

Men i dag kom jeg til at kigge den ene ind i øjnene, og jeg véd godt det bare er sådan snoren sidder  -  men ligner ham her ikke lidt et billede af Man Gjorde En Påskehare Fortræd?

*Sigh* I can haz Easter Eggs?

Tak fordi du læser med i mit lille liv - det er hyggeligt og rart med vidner til ens eksistens. Jeg håber du får en dejlig weekend, og at solen vil skinne på dig!


Do you like Easter?  I do. Especially here in Denmark where we are good Christians who get 5 (f-i-v-e) days off work. Yes, this is me rubbing it in. But I did tell you to relocate :-)
I decorated my Easter Tree today. I enjoy it as much as I enjoy decorating the Christmas Tree - and the Easter one does have the advantage of being a lot smaller- which I especially appreciate after Easter when I have to take it all down.  All the tiny wooden eggs are ones I got from my Mom; in my mind she has had them forever which means they might be as old as me and therefore practically antique.  The little dude in the picture above this isn't that old though.  But he looks a little confused; I'll bet he'd rather be outside, delivering Easter Eggs to the children. 
I am home alone right now. And it's oh-so-quiet. Ahhh!  Sometimes, after a day in the office, my ears just need to relax.  Unlike my eyes, which apparently never tire, my ears just reach max. capacity every now and again.  So when I'm alone, I never have the radio or TV on, and it's sheer bliss!

I wish you a wonderful weekend and hope the sun will shine on you!

A Royal Bean

Jeg er ualmindelig glad for både mit arbejde og da især de søde mennesker jeg arbejder sammen med. Men i dag følte jeg mig ganske malplaceret - omkring 15-1530 var de decideret ukoncentrerede (men der var godt nok heller ikke mange der ringede lige dér :-)  og nærmest kurrende af iver, og alskens navne føg gennem luften som missiler.

Moi, jeg nåede et slags tvillinge-mætningspunkt og længtes bare efter at komme ud og lege i min have, så på slaget 16 sprang jeg op og ilede ud i solskinnet.   Jord under neglene!

Sidste år havde jeg gang i en ret omfattende forspiring på dette tidspunkt - i år er ambitionsniveauet af forskellige årsager anderledes lavt og jeg ved ikke om jeg overhovedet skal have nogen planter der skal babysittes indendøre før de flytter hjemmefra udendørs.  I dag blev der sået udenfor, fordi jeg havde tid (og trang).

Last year - soooo many babies

This year's efforts

Spinat. Dild. Bukkehorn (håber virkelig de klarer den. Der er meget få dyrkningsanvisninger på posen, når den er købt som krydderi/madvare og ikke som frø...). Lidt blomster. Og den store pose til højre er et eksperiment, som I alle bedes krydse fingre for. Det er hestebønner. Købt i Bazar Vest.  Spire skal de nok, i hvert fald i følge den helt uvidenskabelige spiretest jeg lavede i sidste uge. Men vil der komme bønner på dem, og vil de være gode?

Jeg ELSKER hestebønner. Og i de mængder jeg gerne vil konsumere, er det pænt dyrt i indkøb, skal jeg hilse og sige. De 15-20 bønner, som er i en frøpose til 20-30 kroner rækker bare ingen vegne hjemme hos mig. Så de sidste 3 år har jeg som en anden Robinson Crusoe gemt langt det meste af produktionen, så jeg kunne så dem næste år og få en større høst osv. osv. osv.   Planen virkede rigtig fint - lige indtil sidste sommer, hvor Svigermor i et ubevogtet øjeblik vandrede ud i haven, høstede hele molevitten, og lavede hvad der skulle vise sig at være en af mine nye livretter. Bøvs, suk. Back to square one.  Jeg orkede bare ikke at købe mig fattig hos Camilla Plum, og jeg kunne ikke rigtig finde nogen steder hvor jeg kunne købe dem engros. Overvejede lidt at køre Djursland tyndt til jeg fandt ud af hvor Bonderøven bor, så jeg kunne spørge ham hvor han købte sine.... Men så var der USA, og så havde jeg travlt, og så gik tiden, og ja, så endte det med at posen fra Bazar Vest endte i jorden og ikke i gryden.  Hvis det ikke virker, omdøber jeg det fluks til grøngødning.

Og wa-hey, har I set - aspargesspidser!!!

Jeg tror nok det én gang er lykkedes mig at få dem så langt som til grillen, ca. 7 meter væk. Ind i køkkenet er de aldrig nogensinde kommet - generelt bliver de spist som snacks når jeg leger i haven. Eller også bliver de STJÅLET (og spist straks) af Faster Aspargestyv, som har en sær vane med at komme på uanmeldt besøg når hun er på vej til Bilka - oftest mellem 8 og 16, når vi ikke er hjemme. Hun kom engang forbi en dag jeg havde tidligt fri, og selv om hun prøvede at lade som om hun var glad for at se mig, så ved jeg bare hun havde satset på at jeg ikke var hjemme :-)

Rabarberen, derimod, den når tit ind i køkkenet, og i dag endte den i en tøm-køkkenskuffen-rhubarb-crumble, så hvis en af jer lige gider hæfte mit Domestic Goddess-duelighedstegn på, ville det være helt fint.  Lidt længere til venstre, lige over Miss Wallpaper-duelighedstegnet - ja, dér. Tusind tak!

@ American/British/Aussie/xxx [insert nationality in comments field] friends. Hiya!! How goes it?  Did you hear about The Big Event in Denmark today?  A royal christening, of TWO babies, no less. A few years ago the Crown Prince of Denmark imported a wife from Tasmania and she really delivers.  I am sure that with the Royal Twins she has now graduated summa cum laude from Princess School.
Everyone at work had trouble concentrating around 3pm today - the others because the names would finally be revealed, me because the sun was out and I wanted to be out there with it.

Last year I grew all sorts of things and as you can see from the top photo I started a lot of my seeds indoors. This year I've had to adjust my level of ambition somewhat, so I'm focusing on stuff I tend to use in bulk: Spinach. Dill. Fenugreek (you cannot buy it fresh here).  And broad beans.

The broad beans are an experiment because instead of buying proper seeds, I've sown beans that were actually meant for consumption. I know they'll sprout but I have no idea if they'll produce decent pods. We'll see.  The reason I'm not using proper seeds is that it's quite expensive to buy in the amounts that I want.  I had actually built up a nice stash of seeds by doing what Robinson Crusoe did and saving most of my crop for sowing the next year. I did that for 2 years and then last year we had A's mum staying and she went out and picked every last pod and turned it into a fantastic meal .... and I was back to square one in my seed saving :-)  But got a great recipe instead - you win some, you lose some.  I'm hoping the broad beans will produce nicely  - if they don't I'll just rename them green manure. Ta-daa!

I've also eaten the first asparagus of the year, and baked the first rhubarb crumble, so now I really feel I deserve my Domestic Goddess-badge.

Signs of life

Hej *vinke*

Jeg er ikke død. Jeg har bare holdt fri. Og været på Færøerne. Det dør man ikke af; til gengæld er der en vis risiko for at blive overvægtig. Men det må vente til et senere indlæg - skal lige have sorteret 460 billeder først (en del af dem taget af en 4-årig veninde, der er både bras og genialitet imellem, kan ikke helt bestemme mig men tror måske hun har potentiale til at blive en bedre fotograf end moi)

Har også tapetseret lidt mere; vi er ikke nået til at male endnu men det bliver sandsynligvis ikke haremsfarvet (kan ikke bestemme mig for om jeg er skuffet).

Da jeg tapetserer sådan lidt efter fingermalingsmetoden ser mine hænder efter en dags hårdt slid ud, som om nogen har glemt dem under Andesbjergenes brændende sol. Men SÅ er det jo godt, at jeg i USA købte den smarte version af Helosan's kopattesalve. Se bare lige her, hvor langt man kan komme med fangsy navn og trendy emballage:

Danish product. Has looked this way forever.

Farmer needs never search long for it;

bright blue colour ensures it stands out between

all his...ehm....cow accessories.

American product. Udderly sMOOth.

Fancy packaging ensures popularity with

consumers, perhaps less so with dairy farmers

but am sure it comes in gallon sizes as well. (?)

Men alverdens smarte emballage og nette ordspil kunne ikke hjælpe på ydmygelsen ved kassedamens gennemtrængende stemmeføring, da hun sagde "Mam, I've put your udder cream in the small plastic bag on top".  Følte mig en anelse kvæg-agtig, lige der i butikken...

@N - I am not dead. Not even over-worked. I took some time off, and jetted off to the Faroe Islands because I am just that kind of jet-setting, leave-at-drop-of-hat, spur-of-the-moment kind of girl.  Or rather, I had a party invitation and also some vacation time due that had to be used before May 1st. Spent a lovely long weekend there (will blog about it later, there are some pics you will just love), and the rest of my time off I spent putting up more wallpaper*. And there's more still to go.  But that just gives us more time to consider the whole harem theme (which I somehow don't see happening, and I can't make up my mind to feel disappointed or not :-).

Anyway, I am quite a sloppy wallpaperer (yes, that is totally a word) and my hands get rather dry. Ta-daa, enter udderly sMOOth which I picked up at HyVee. We have it in Denmark, too, but the American version is a lot fancier - see photos above.

But all the fancy packaging and product naming in the world didn't help when the "friendly" (grrrr) cashier informed me in a voice that carried incredibly well ,"Mam, I've put your UDDER CREAM in the small plastic bag on top".

Mam just collected her mammarian purchases and slunk out of there...

* slow progress can only partially be explained away with lie-ins, evenings in the sister bubble and catching up with friends. Am the slowest wallpaperer (that is still a word) in the world...

Plat

For nogen år siden, dengang i fortiden da der stadig fandtes papirbilletter men de elektroniske var ved at vinde frem, modtog en tidligere kollega et opkald fra en kunde, der gerne ville vide, hvorfor han ikke havde modtaget sin flybillet med posten.

"Nej, der kommer slet ikke nogen billet med posten. Det er elektronisk rejsning"


...

Slå dig lige lidt på lårene her.

way back when...

PS - for nostalgikerne kan jeg berette, at selv om IATA stort set har afskaffet papirbilletter og rejsebureauerne kun i ganske, ganske særlige tilfælde må udstede dem (til babyer, og andet revl), så er Svigermor de sidste par gange arriveret på sådan en billet her - og første gang var den endda håndskrevet:

Eksotiske far

Dagen i dag bød på tapetsering. Og drøftelser om farvevalg til det rum, vi var ved at tapetsere.

Mig: "hvad med sådan en helt lyseblå farve?"

Far (på virkelig jysk): "nej! Det er sår'n en rigtig haremsfarve!!"

Mig: "ehm...hvornår har du nogensinde sat dine ben i et harem?"

Far: "ja, der var da dengang i Yemen. Og si'jenhen..."

Okkeja, far. Som aldrig (udtales [åller] på jysk) har været i Mellemøsten. Eller noget, der bare kan minde om et harem. Men altså har helt, helt klare harems-associationer til farven lyseblå. En ydpræget haremsfarve, if ever there was one.

Senere:

Mig: "nåmn, hvad så med lysegul? Hvad minder det dig om?"

Far: "påskeæg"

Lur mig om ikke den væg ender med at blive "modehvid".

We were wallpapering a room today. And discussing what colour to paint it. I suggested pale blue, but my dad veto'ed it. Apparently, that colour is just waaay too harem-like. "But dad, when have you ever set foot in a harem?"  "Well, there was that time in Yemen. And others since then..."    Ummm, yup. Right dad.  Who, for the record, has never been to that neck of the woods (that was Chandler, remember?)  But pale blue just screams "harem" to him.  So I asked what he thought of pale yellow, what did that remind him of?

"Easter eggs"

Delikate delikatesser

Jeg har fri på en hverdag. Det er ret fantastisk, især når man har fået fortrængt følelsen af at der var etellerandet på arbejdet, man glemte at gøre før man gik....pisoss

Nå, men så sidder jeg her og overspringshandler lidt på facebook (udenfor blæser det ganske forskrækkeligt, og lige om lidt er der en spand tapetklister, der kalder) og pludselig, ud af det blege ingenting, kommer jeg til at tænke på

ÆGGESNAPS

Ja. I ved, fra før salmonellaen blev opfundet. Überdelikatesse, som jeg mener at erindre, at bedsteveninden og jeg slubrede i os ganske mange eftermiddage efter skole. Æg, sukker, piskepiskepiske, inhalér. Hjemme hos hende fik vi af og til luksusudgaven, så var der også kakaopulver i (det rigtige mørke noget. Hjemme hos mig havde vi bare nesquik, det virkede ikke lige så godt).

Af andre yndlingsretter kan nævnes rugbrødsmadder med tomat (bedsteveninden var en øjenåbner på mange måder. Pre-bedsteveninde hed dogmereglen nemlig at der KUN kunne ligge agurkeskiver ovenpå en leverpostej, alt andet var FALSK). Til dessert rugbrødsmadder med nutella og pålægschokolade.

Og engang imellem bagte vi knæskaller. Efter en opskrift fra Håndbog for Hekse :-)

@N, what do you call it when you mix an egg + loads of sugar together, and eat it? It's yummy, esp. if you've never heard of salmonella....  I haven't had it since I was about 14, but BFF and I used to make it all the time, back then.

Claws, again

I threw some hard-earned cash at some Vietnamese dude in downtown Aarhus, and he re-filled my nails (I had to. One of them broke after I neglected to remove my hand before slamming the cupboard shut. Also, there was serious regrowth or whatever you call it).

But really. Not only is it twice as expensive here as it was in KC. I've also found out that the purdy talons are absolutely useless for squeezing zits and picking my nose. Sheeesh!

Stiefmütterchen

Bizar overskrift, ikke?  Men jeg har bare været i Bilka og købt stedmoderblomster til de noget livstrætte altankasser. Og de er åbenbart fra Tyskland.

Ajjjj, jeg har bare haft den dejligste dag!  Jeg vågnede uhensigtsmæssigt tidligt (noget med at glemme at slå vækkeuret fra....) og så skulle jeg alligevel op og tisse, fordi jeg er ved at forvandle mig til en gammel mand med tvivlsom blærefunktion. Og da aktivitetsniveauet således var højt nok til at jeg rent faktisk vågnede, drog jeg i verden ud og købte en liden fisk hos den flinke fiskemand på havnen, og på vej hjem svingede jeg så forbi nærbutikken og købte de små mütterchens.

Instant hygge:

Næste del var ikke ligefrem hyggelig måske, men umanerlig tilfredsstillende: lugning. Og de visne toppe fra stokroserne blev fjernet. Det er altid lidt svært, for mariehønsene, som bor der, bliver så skidesure når jeg fjerner deres dagligstue. Og jeg vil jo gerne holde mig gode venner med dem, thi de er mit primære forsvarsværk mod noget, jeg hader næsten lige så meget som dræbersnegle: bladlus (noget med at det er så afsindig ulækkert når de sidder sådan klumpet sammen og kribler på deres ækle måde; jeg er et yderst rationelt menneske forstår du nok).

First line of defense against the aphid enemy

Så var det tid til en lille pause i anledning af at min veninde og hendes lækre dreng (det må man gerne kalde dem når de er under et halvt år gamle. Jeg skal nok finde andre adjektiver når han når skolealderen!) kom på besøg, medbringende kage og hyggesnak. Daaaarjligt, kom endelig snart igen!

Jeg fik også taget hul på en af de der opgaver som man vist nok kan kemikalie sig ud af, meeeeeen man er vel wannabe-øko-agtig, og så er der kun den mekaniske metode - mosfjerning mellem fliserne.

Before

During...

- and after. Aaaah.

I finished about 50%

of the porch in the front yard (sigh)

Kronen på dagens værk var produktion af verdens mest velduftende haveaffald, nemlig studsning af lavendlerne. Nåede ca. 2/3 af vejen, før min trofaste saks fra Tiger opgav ævred (efter 3 år som havesaks; det må siges at være pænt):

Nu er klokken kvart over 8 om aftenen og jeg er så ungefär halvvejs færdig med aftensmaden (at lave den; ikke at spise den).  Aaaah, det føles jo næsten som sommer! :-)

@ N. And the rest of America. And Britain, and my expat friends in general (*waves*).  Today was the loveliest day ev-ah. 68 degrees!! Warmest day so far this year. And I spent most of it outdoors. Planting pansies, which in Danish are called Stepmothers (no idea why) and in German Stiefmütterchen which sounds rather splendid, dontchathink?  And weeding, which I don't particularly enjoy, but the feeling of accomplishment afterwards is rather addictive.  Then I had a most enjoyable break; my friend came over and she has the cutest baby; I swear he's already beginning to grasp the concept of flirting and he certainly has charming down to a fine art.  After they left I headed back out into the garden and started on the fascinating task of removing the moss from my patio and to finish off a lovely day's work, I trimmed the lavender edge.... or, two-thirds of it. The rest must wait until I get a new pair of scissors.  I just don't know my own strength :-D

All the playing in the garden and visiting with friend means that I'm only about halfway through cooking dinner and it's almost 8:30.  But I have no.plans.for.tomorrow - hooray -  and late dinner just adds to the almost-summer feeling. Or, that's what I've decided.

Weather forecast for tomorrow says rain, by the way.  But today was made of sheer awesome.

Det langsomme barn

Min mor siger, at da jeg gik i børnehaveklasse og tog skolebussen hjem, kunne hun stå ved vinduet og se hvordan jeg tog sådan cirka en halv time om at gå de.. hvad skal vi sige, 100-150 meter fra stoppestedet og hjem, fordi jeg skulle kigge på/undersøge/pille ved hver en lille blomst eller sten på min vej.  Jeg kan ikke huske lige præcis dén gåtur (som jeg formodentlig gik 5 dage om ugen) men jeg husker talrige andre, hvor hver eneste busk var spændende, og hvor der formodentlig boede en nissefamilie (eller muligvis nogen Lånere) under trærødderne, som derfor fortjente et ekstra kig. 

Tingene har egentlig ikke ændret sig vildt meget. Jeg er stadig den ensomme langsomme vandrer.  Efterhånden med decideret aversion mod at bevæge mig hurtigere end slentretempo, til min søsters store frustration. 

Men hvis jeg gik i svedetempo, så risikerede jeg jo at gå glip af...

Et par boksershorts i en busk.... og ikke nok med det; dagen efter lå der en vaskeklud kun ca. 8 meter væk,

og dagen efter igen lå der en vante og både boksershorts og vaskeklud var væk!!

Ehm... en cykelsadel på en ufattelig lang stang. Måske afstødt af en falleret cirkusartist?

En fortabt lille ballon

Og et beton-lam

En spektakulært tilredt cykel (er det kunst når den er vandaliseret så meget?)

- I am slow. My mother tells me it could take me up to half an hour to cover a distance of about 150 yards when I was little. I always had to look at every stone, touch every flower, poke around with some pebbles. And I vividly remmeber how I imagined tiny elves or fairies or Borrowers living in the hedgerows (I am still not entirely convinced they're not there), so of course I had to take a closer look.

And I still move at a snail's pace - but hey, if I didn't, I might miss out on all the things you see above!!  All of the pictures were taken on my way from work yesterday and today - except the top one which is from last week and it's actually really quite odd. One day, this pair of boxer shorts were just lying there, next to the sidewalk. The next day, I saw a wash cloth a couple of yards further down the street, and the day after that, a woolen glove AND both the boxer shorts and the wash cloth were gone!  What's going on with that???

Mysterie du jour.  Merry weekend to y'all :-)