It's okay to have fun while you're working

Orbit still slightly off balance. But my colleague did her best to help me and sent me this link:

http://theforexmom.com/why-teachers-drink/

Check it out, your mouth will look better (unless, of course, you don't find it funny at all)  -This one is one of my favourites, because it's actually quite true:

Being Pluto

Kender I de dage, hvor man føler man er lidt skævvinklet i forhold til resten af verden? Hvor man er den firkantede klods i et hav af bolde?

Nej?  Nåmn kender I så de dage, hvor man bare føler sig grundlæggende FORKERT?  Nogenlunde som planeten Pluto nok har haft det - før den blev degraderet til "dværgplanet".  Helt, helt skæv i forhold til alle de andre ordentlige planeter. Det er mig, lige i de her dage.

Jeg ved ikke lige hvad der er med mig; ting går bare ikke 100% min vej lige i tiden. Der er succes-oplevelser (som weekendens sejr over edderkopperne), og så er der ufattelig mange andre ting som ligger i en slags venteposition til enten at gå godt eller eksplodere mellem fingrene på mig, og lige midt imellem sidder jeg med min kogende hjerne, og min afsindige mangel på TID.  Og det udarter sig i en masse små bizarriteter - som f.eks. en mangel på evne til at udtrykke sig klart, så forsøg på at være klog eller morsom bare ender med at være plat. Eller fornærmende. Eller endnu værre. (Så hvis jeg har sagt/skrevet en kommentar i virkeligheden, på en blog eller på facebook som var decideret spinatbeds-agtig, vil du så ikke nok tilgive mig? Be' om?)  Jeg er uhyre glemsom (viser det sig, på de mest ubelejlige tidspunkter). Og så irriteres jeg over de mest latterlige ting. Virkelig latterlige.  Små ubetydelige ting sender mig ud i et afsindigt, og potentielt meget interessant raseri, men da jeg har en mor som stadig indprenter mig at jeg skal kunne se mig selv i øjnene når jeg børster tænder om aftenen, bider jeg så meget i mig at min tunge er helt flad og mærkelig.  Vil jo også gerne forblive venner med mine venner....

Så jeg fortsætter i mit skæve kredsløb og trøster mig med, at biorytmer har det med at vende indenfor nogen få dage. (Det har de fa**eme bare at gøre, ellers %@*#$ !!!)

I am Pluto-esque. Not the Disney dog; the celestial object (former planet). Constantly at an angle of about 17 degrees compared to the rest of the world.  Constantly putting my foot in it. Constantly this close to losing my temper over some tiny insignificant detail.  I find some comfort in the fact that biorhythms tend to go back up after a few days. (They'd better...)  And am learning how to speak with a tongue that's getting flatter by the day.

Haunted House

Jeg har været gør-det-selv-agtig i weekenden. Og husalf. Jeg har gjort rent i en kælder, som har stået tom&ubrugt i mange år.

Ubrugt af alle andre end de edderkopper, som var flyttet ind. Og havde vokset sig store og tykke.

Jeg havde den vilde noia og var konstant overbevist om at der sad en og lurede bag mig, mens jeg fejede dens familiemedlemmer ned.  Noiaen blev bestemt ikke mindre af at jeg med jævne mellemrum hørte en høj pivende lyd.... lidt som lyden af et nukleart James Bond-våben, locked on target, ready to fire.  Og jeg kunne jo ikke rigtig vide præcist hvilket evolutionstrin de der ottebenede var nået til.  Det viste sig dog at det bare var sålen på min ene joggingsko, der var punkteret....

Eventuelle forbipasserende havde dog stadig al mulig grund til at tro at huset var hjemsøgt. Men efter et par timers uhyggelige "UUUUUUH" og "AAAAIIIIH" lyde fra kælderen var den fin og ren(-agtig), og jeg kunne vende min opmærksomhed mod næste opgave: hvordan man tapetserer et rum uden at lægge ansigtsmaske med tapetklisteret.

Hvad har du lavet i weekenden?

I put on my DIY-hat this weekend. And my house-elf badge.  First, I cleaned out an old basement.  And evicted the spider family that had made it their home.  This was not without perils - they were the size of ponies! (tiny ponies...)  And I kept hearing this weird, high-pitched sound - extremely similar to the sound one of James Bond's nuclear handweapons make when they're locked on target and ready to fire.  This really gave me the heebie-jeebies; I wasn't sure just how far in their evolution  they had come, and spiders can be vengeful little bastards.   However,  further investigation revealed the sound to be coming from my left Nike airsole which had a puncture...
After a few hours of so much "oooooh" and "aaaaiiiihhhh" that any passers-by would be forgiven for thinking the house was haunted, I waved goodbye to the last 8-legged tenant and declared the basement clean-ish. And turned my attention to the next job at hand: how to wallpaper a room without using the ... what's the English word? wallpaper-glue????.... as a facemask.

How was your weekend?

Kuk kuk

Iranere er jo urtefetichister. Jo grønnere mad, jo bedre. Det er ikke uden grund at hofretten Ghormeh Sabzi også går under navnet Algesuppen herhjemme (nu får jeg garantrisse en masse eksil-iranere på nakken (de læser naturligvis alle sammen min blog) men mon ikke de tilgiver mig når jeg -igen- fortæller at jeg ææælsker den? Uh, det håber jeg. Kun italienere kan være mere .... lad os bare kalde det engagerede i deres hjemstavns vemodige retter)

Nå men altså. Grøn mad. Elsk din grønthandler, selv om han er fra Tyrkiet og tror det er dem, der har opfundet dolmeh. Uden ham, ingen iransk mad. Og elsk din høne. Især hvis du er så heldig, at du rent faktisk har egne høns.  Det har jeg ikke; til gengæld har jeg fra tid til anden en god ægge-pusher.  Kærestes datter går nemlig på en efterskole hvor de har mange dyr, heriblandt høns. Jeg ved ikke om de er sådan certificeret økologiske, men deres dyr lever et økologisk liv, og den slags kan vi godt li'.  Så fra tid til anden har Kæreste mere end bare afsindige mængder vasketøj med hjem når han har hentet datteren om fredagen. 

Dagens ret indeholdt både nogen "almindelige" øko-æg fra fakta, og lidt fra efterskole-hønsene. Gæt selv hvilket æg, der har været på efterskole...

Storebror Æg

must cut down on the steroids... :-)

Nå, men, hvis du har et godt og kærligt forhold til både grønthandlere og høns ligger du nok inde med noget persille og koriander du sleeet ikke ved hvad du skal gøre ved, og det er så her, jeg er her for at hjælpe. Du skal nemlig lave kookoo (kuku) sabzi, skal du.

HAK:
1 bundt bredbladet persille
1 bundt koriander
1 bundt purløg (eller sådan en lille supermarkedspotte)

Det skulle gerne give cirka 4-5 dl hakket grønt, give or take.

BLAND:
Urterne med ½ tsk gurkemeje, 1 stor spsk mel, salt&peber, 2-3 spsk olie.

(I dag havde jeg ikke så meget purløg - i stedet skar jeg et løg i meget tynde skiver og stegte klare i olien, før jeg blandede det sammen med resten. Virker fint. Plads til improvisation osv.)

PISK:
4-5 æg. Ræddi godt.  Og hæld dem derefter over blandingen og vend det hele godt igennem, så urterne er totalt dækket med klæbrig æggemasse. Det ser sådan ud - well, faktisk skal der være lidt mere grønt i forhold til æg, men jeg havde knaldet de 4 andre og så tog jeg det der mega-æg også.

Hæld det hele i en form som er liiiidt lavere end den på billedet nedenfor (smør den lidt i bunden først). Sig til dig selv at det nok skal gå altsammen, og vær glad for at din ovn er forholdsvis hurtig om at varme op til ca. 170 grader.  Hvis du har fulgt rådet om at formen skal være lidt lavere, skal den nok have ca. 40 minutter. Læg et stykke stanniol over når den har fået lidt skorpe. Eller lev med en let brunlig overflade.  Du kan lige skære den i kvarte når tiden er ved at være gået; så kan du let se om den skal have mere)

Ris, yoghurt, koo koo sabzi, og så meget

peber at man rent faktisk kan se det på billedet...



Today's little news update is a recipe for an Iranian dish called kookoo sabzi. It contains eggs and obscene amounts of parsley and cilantro. But you don't want recipes do you? (do you???)  You're just wondering where that big-ass egg in the top picture came from - and what state the hen's ass is in now... I think the hen is okay; I haven't actually met her, but we regularly get eggs from A's daughter's school (where they have chickens and cows and all sorts of other animals) and there are always a couple of XXXXL's in between.

It's 930pm now and I'm going to bed. Yesterday I went out with my colleagues. We had a fabulous time and I even got slightly tipsy (I loooove getting tipsy on a school night; makes me feel rebellious. And young...), and I was in bed by 1130 but that is just much too late for me, so 12 hours ago I was asking everyone in the office if they would mind if I went home to bed; strangely enough they weren't very accommodating.

G'nite

Lykken er...

... når bussen lige venter

(dette mini-indlæg er inspireret af en give-away som er lavet af en pige ved navn Eva, som er så usandsynlig heldig at bo i Istanbul (hvilket igen minder mig om at jeg jo aldrig fik taget jer med i hamam... men det kan nås endnu, minderne er lyslevende). Jeg ved ikke hvad præmien er, men hun skriver at det er en pakke med overraskelser fra Istanbul og så er jeg straks overbevist om, at det er jænne gu'e sager. Jeg kendte ikke bloggen før jeg så linket hos Klidmoster, men den er hyggelig på skrible-skrable måden.  Kig forbi den HER - og se om du ikke også har lyst til yoghurtkage når du har læst det her)

@ American Fanclub (N): A Danish blogger who currently lives in Istanbul is hosting a little give-away on her blog.  The theme is "Happiness is...." (family/friends/people excepted).  I take 2 buses to work every day - so for me, happiness is (among other things) when they spot me in the mirror and wait 10 seconds extra :-)

A day at the farm

...som i the beauty farm.  A er nemlig bløwen klippet. Eller, studset, for nu at være ærlig. Så der kommer ikke nogen før og efter billeder - håber du ikke er aaaalt for skuffet. Men det er dejligt at være ved frisør. I hvert fald ved min frisør. Som er one of a kind. Man bliver modtaget med jubel og kindkys. Så skal der plukkes øjenbryn, og det foregår ikke siddende i de der jävla ukomfortable stole henne ved vasken, næh nej, man ligger på en briks med indbygget massagefunktion og hører la-la-musik. "Viil du ha en sookerfri boolsje?"  Nej tak, men gerne et lunt tæppe over fødderne. Så går øjenbrynsplukningen i gang og selv den mest hypnotiserende la-la-musik kan ikke sløre at det bare er noget sindssygt tortur vi piger er tumpede nok til at betale for.  Men man overlever, og så skal selve klipningen i gang. Der friseres og vurderes. "Du har gonnok foet lang hår! Men det er også linge siden du har været her!"   Ja, jo, man er vel sløset af natur. "Men vi skal nok goer dig fiin!"   Hen til vasken, hvor stolene i øvrigt ikke er de der jävla ukomfortable nogen, nej nej, de har skam læg- og fodstøtte og igen, den der bizarre massagefunktion så det brummer og gør ved i ryggen på en. Daaaarjlig hovedbundsmassage og en duft af slik (hvorfor dufter frisørshampoo altid af slik?) og så tørre-tørre-tørre og hen til spejlet igen, og "vil du ikk ha et styk joobærtæerte?" (der er næsten ALTID kage ved den frisør, jeg fatter ikke at jeg kommer der så sjældent).  Lidt til den søde tand, og så klippeklippe og jeg ender altid med at være fornøjet med resultatet. Afskeden er lige så hjertevarm som modtagelsen, der kindkysses igen, og man står ude på fortovet i lettere fortumlet men altid fornøjet tilstand.

Størst valuta for pengene fik jeg dog den dag jeg fik en fodbehandling derinde. Det var midt om sommeren og mine fødder bar kraftigt præg af at jeg helst går barfodet når det er varmt. "Neejjj, du skal huska smore dine fodder! Det tar slet ikke lang tid, du skal bare smore dem med krem og så en plastikpoos po, og så en sokke udenpo. Og så mens det virker, du kan bare lave andre tiing. Du kan si fjernsyn, eller du kan læse en boog, eller du kan gi din boyfriend en blojoob..."    

Alle pengene værd. Også selv om det bare var en studsning.

Today I had a haircut.  I loooove my hair dresser. She's the best hair dresser I've ever had, and it's not all to do with the haircut.  You're greeted like an old friend, with a peck on the cheek. First point on the agenda is the dreaded Plucking of the Eyebrows.  It is torture, no matter how you look at it, and why I pay good money to have pain inflicted on me is a good question indeed. But at least here I get to lie down on a bed with a built-in massage function and she plays la-la music to distract me. "Wood you like a soogarfree swit?" she asks. No thank you, but a nice warm blanket over my feet is always nice.  I survive the plucking and now it's time for the actual haircut.  She combs through my wispy locks and decides what needs to be done. "My my, your hair is soooo long now. You haven't biin here for sooo long!"  I know, I know, I'm such a slob. "But we will make you pretti!"    Hairwash always involves a nice scalp massage, and the chair has a foot rest and -again- a massage function so it goes brrrrrrr while she's shampooing away and candy scented bubbles float around me.  Back to the chair in front of the mirror and "Wood you like a slice oof strooberrypai?"  Of course I would, and again I ask myself why I don't have a haircut more often - after all, there's usually cake on offer.  I tend to my sweet tooth while she wields the scissors and I'm always happy with the results (as happy as a person who's got puny feathers in lieu of hair can be).  I hand over the money, get another peck on the cheek, "see  you soon dahling" and I'm back in the real world, feeling a bit dizzy but generally delighted.

The most delightful moment, however, was last summer when I had a pedicure there.  I generally go barefoot in summer and let's just say my heels were...rather rough. "Oooh, you must moistoorise your feet! It doesn't have to take very long, you joost put on creem, and then a plastikbag, and then a sock, and then you can doo other theengs while it's working. You can watch tellivision, or you can reed a boook, or you can give your boyfriend a blojoob..."

Priceless. And I pay attention in a way I would otherwise never do at a hairdresser's!

The good life

Laaang dag i dag. Først arbejde, siden kundemøde. Heldigvis er mine kolleger rigtig godt selskab, og kundens ansatte generelt ligeså, så det er ikke slemt og det slår i hvert fald den årlige generalforsamling i andelsboligforeningen, hvilket var aftenens andet tilbud.

Men hvis jeg nu var Jamie Oliver (sidder lige og ser Jamie at Home på dr.dk tv), så ville jeg have hængt ud med mine høns. Dét er der da intet der slår!

Me and my bff Skævnæb (Crookbeak)

Skævnæb lives at my sister's place. I am green with

envy - would love to have my own little flock of chicks!

 Today was a long day - work first, then meetings with the V people.  As the alternative agenda for my Tuesday evening was the annual meeting in my coop housing society, I actually rather enjoyed it. I'm very fortunate in that I consider my colleagues really good company, and the V's are nice as well. 


But if I were Jamie Oliver (British TV chef), I would have been hanging out with my chickens instead. Nothing beats that :-)


Did you have an okay day today?

Den som tisser i bukserne

Jeg er blevet indfanget. Først af Downton Abbey på DR1. Jeg er til fals for store godser og tiden før første verdenskrig. Da især hvis handlingen finder sted i England (min første kærlighed, fra længe før jeg satte fødderne på amerikansk jord).

Men også af Den som dræber på TV2.  Fordi jeg elsker mekanismerne i opklaringsarbejdet. Fingeraftrykkene. Tankespindene og slutningerne.

Eneste problem er, at jeg er decideret uegnet til at se den slags serier.  Det er nemlig ikke for ingenting at Kærestes iranske kælenavn for mig er Jujeh - som betyder Kylling...

YOURS TRULY

There's a new (Danish) TV series that I fear I'll become rather addicted to.  My only problem is, it's scary and I am so unsuited to watching anything scary on TV.  Heart racing, palms sweating, regular cries of "oh no!!!". Much better for me to watch the period drama series Downton Abbey.  It would seem my days of "oh but I very rarely watch television" are over...

Pre-World War I England - oh, we likes

Baller af strå

Jeg har lige været i haven for første gang i år - og nej, siden du nu spørger, den sidste kuffert er stadig ikke 100% udpakket men hey, deadline er jo først i morgen og da jeg desuden har lavet sabzi til Ghormeh Sabzi er jeg foran på point. Så jeg gik i haven. Og det var dejligt på den der helt fantastiske NEJHVORERDETDOGDEJLIGT!!!-måde.

Man kan godt se, det har været en lang vinter. De fleste ting er kun liiiige ved at titte op.

Now...

In a few months...

At sige det klør i fingrene er en underdrivelse - but where to start?  Jeg greb en rive og begyndte at frisere græsplænen, som har et let tilfælde af snepest (lyder lækkert, ikke).  Med stor energi rev og rev jeg, og ganske hurtigt mærkede jeg på mit legeme, at ja, det har været en lang vinter. Uden anden motion end den man får når man ser bussen i det fjerne og stadig er nogle hundrede meter fra stoppestedet.

Så jeg udviklede da lige et nyt fitness-koncept!  Har jo set at visse fitnesskæder har haft sådan nogen nu-skal-du-snart-på-skiferie- hold, hvor man trænede de mystiske muskelgrupper der normalt først opdages efter en dag på løjperne. Så man ikke var helt så rallende og rystende på dag 2+3 af skiferien.  På samme måde kunne man lancere et have-fitness-hold. Hvor man træner sin rivearm. Opbygger rygmusklerne i sammenkrøllede, akavede lugestillinger. Vægttræner med tunge sække priklejord. Den slags. Der MÅ da være et marked for det.

Det er så her, jeg for første gang må gøre opmærksom på copyrighten på denne blog. Jeg har naturligvis eneretten på alle billeder jeg viser, fiaskoer jeg deler, madopskrifter jeg stjæler låner (da især mac'n'cheese), og sidst men ikke mindst, samtlige fitness-koncepter jeg udvikler.  Men er i sidstnævnte tilfælden måske nok villig til at sælge idéen til Linda mod en kaffe-date.

I have found my new calling! Developer of fitness programs! Zumba, go home!

It happened this way: I  was gardening today. For the first time this year (wonderful in the OHMYGODTHISISSOWONDERFUL sort of way).  And very quickly felt the presence of muscles that I hadn't felt since... September, probably.  The Gardening Muscles.  And then it occurred to me - I've seen "pre-Ski" fitness classes, where they train all the muscles that hurt soooo much after one day on the white slopes, so there is a small chance that day 2+3 of your skiing holiday won't so closely resemble hell.  So why not have "pre-Gardening" fitness classes, where you weight train with huge sacks of compost. Build up the muscles in your back in awkward, crouching weeding positions. All that stuff. There must be a market for it ....

PS - copyright is mine. MINE. As are the millions this idea will generate (unless I sell it to my fitness friend Linda for a cup of coffee....)

Eve was not surprised

We all knew Cain (spelled Kain in Danish) was a bad 'un. But I'm pretty sure the Bible didn't mention that he sprayed graffiti...

What's next, I wonder?  A dry patch in the middle of the stream in downtown Aarhus, and a tag saying "Moses was here"?

Wishing you all a lovely weekend, and don't miss the "super moon" tomorrow night (it's a full moon and the moon is closer to the Earth than it's been in 18 years)

Because I'm worth it

Jeg tænker af og til, at havde jeg børn ville jeg nok være seriøst på røven. Min deadline for kuffertudpakning (sat af Kæreste og mig i fællesskab) er her i weekenden og jeg tror jeg når det. For et par dage siden skiftede jeg sengetøj, og bagefter måtte jeg lige ligge lidt. Hvis jeg får mindre end 11 timers søvn ligner jeg (endnu mere) en zombie.

Har steppet op på vitaminpillerne. Denne her importerede forkølelse skal heraus. Snotten er allerede 90% fordrevet; nu mangler jeg bare hosten, som stadig driver mig til vanvid hver.eneste.aften.  Det hjælper når jeg stabler en masse puder og en dyne i ryggen, men hvor jeg dog længes efter at ligge i ethundredeogfirs graders positionen igen (lød det lidt som en prostitueret med en arbejdsskade dér?).

Nå, men ikke mere jammer og klynk herfra. I går drak jeg kaffe med en lækker ungersvend (han er over ½ meter høj, så må man vel godt kalde dem ungersvende?) og hans mor, det var befriende dejligt, og i morgen aften skal jeg på visit hos en gammel ven, hvis legeme ganske vist er sygdomsramt men hvis vid trives i bedste velgående. Så Søster ser lyst på livet igen!

Og så øver jeg mig.  I ikke at være så tumpet.  Kender I dem, der har....jeg ved ikke, et sæt ekstra fine håndklæder? Som de ikke bruger, fordi de er "til fint", og det lissom aldrig nogensinde bliver "fint" nok?  Sådan kan jeg godt lidt være. Og jeg kæmper med det, for det er ved gud på de mest sindssyge områder det udarter sig.

I morges stod jeg således ansigt til ansigt med the vatrondel dilemma. Jeg skulle tage hul på en ny pakke (pose? pølle? hvad vi nu kalder det) og greb instinktivt ud efter den billige fra Bilka.

Men så tog jeg mig sammen, og tog i stedet den fiiiine fra Matas (som jeg ikke selv har købt).  Because I'm worth it.

Ja, det er en julestjerne der bor på mit badeværelse. Sagde jo

jeg var lidt bagud med forårsrengøringen.

Og man smider ikke levende væsner ud...

Notice the difference - the top one actually looks like an elf

with a sewing machine made it...

I'm better today. Less vulnerable, less teary-eyed. Hanging in here.  Popping vitamins in an attempt to rid myself of this goddamn cold and going on play coffee dates with friends. It all helps.  Am also trying very hard to acquire a Because I'm worth it attitude.  Using the best china on an ordinary Thursday for example (bad example; I don't have "best china". Or china, come to think of it).  Or using the expensive cotton wool pads first.  Oh yes, my dilemmas are nothing if not Newsworthy. Bet you're glad you stopped by today :-)

PS - yes, that is a poinsettia in the top picture.  Haven't quite got around to spring cleaning yet (but my unpacking deadline is this weekend, a mere 2 weeks after I came home, and I'm confident I'll make it)

Ond verden - og et lyspunkt

Er det mig, eller har verden vokset sig lige lovlig stor og ond her på det sidste?  Der er jordskælv og tsunamier, atomkraftværker som nogen har været så kloge at bygge netop i seismisk aktive områder (kunne de ikke have gjort det lidt bedre?), kriser i parforhold rundt omkring, stadigvæk den forbandede finanskrise og folk der mister deres job, og infame kræftsygdomme som sniger sig ind på familie og venner. Marsvinet er død og pludselig fylder Søren Pind hele facebook (my god, den mand skræmmer mig).

Dette er en glad blog, men ikke så meget lige i dag.  Jeg leder lige efter den sædvanlige optimisme og vender tilbage en anden dag.

@ n - no happy post from me today. The world has grown big and mean lately - earthquakes and tsunamis, nuclear plants that someone very thoughtfully placed in a seismically active area, people are having relationship crises, financial crisis (aren't we done with that yet), friends getting fired, and cancer sneaking up on family members and friends.  The guinea pig is dead, and the Danish Prime Minister appointed a new Minister for Integration who has been quoted as saying "screw integration, assimilation is the way to go".

But at least I made a new friend this weekend:

Ny bedsteven  -  hendes mor og jeg glæder

os allerede til at arrangere påskeæggejagt,

julekagebagedag, fødselsdagsfester og alt

muligt sammen med hende!

Forår

Kommer du ikke snart?

Sorry. No interesting news from me. I still have a cold, and when I cough I sound like an old car. I am so very ready for spring to arrive - so although it's a bit early, I've put up one of the Easter decorations I bought in KC.

Ode til grisen

I mit køleskab ligger der alt, alt for meget bladselleri og bredbladet persille. I fredags, da jeg købte det i Bazar Vest, var mængden lige tilpas. Men da jeg kom hjem lå mit lille marsvin i sit bur og var død, så nu har jeg alt for mange grøntsager..

Piv. Jeg er jo ganske vist voksen og alt det der, men når mine små pelsede venner dør, viser det sig altid, at jeg alligevel kun var 5 år gammel. *pudse næse*

Så nu er der en lille grav med mini-påskeliljer i mine forældres have, og et tomt bur herhjemme. Suk.

Felix (også kendt som Gammelfar)

Død 11. marts 2011, mæt af dage og krydderurter

My guinea pig died :-(  It's so sad when we lose our furry little friends. Even if my birth certificate says I'm technically an adult, I'm really only 5 years old, so I cried a little.  And now, there's a tiny grave (with miniature daffodils) in my parents' garden (where all the guinea pigs and budgies from my childhood found their final resting place), and an empty cage in my house. Sigh. But he had a good, long life, and died with his tummy full of his favourite herbs. A piggy can't ask for more than that. And neither can I.

Forårstegn

Af og til er det jo nærmest forbløffende hvor meget USA og Danmark minder om hinanden. Jeg mener, se nu bare her:

Nærmest umuligt at gætte hvad der er Walmarts parkeringsplads og hvad der er rutebilstationen i Århus, ikke (hvis ikke det var for bilerne i baggrunden samt det faktum at alt jo bare er større derovre, incl. de klamme snavsede snebunker :-) ? Og sådan er verden så lille.

Men foråret er på vej, jeg føler det i mine knogler, og lige om lidt er det PÅSKE.  Forleden købte jeg for 10,- nu-skal-det-altså-være-forår og de gør deres arbejde smukt:

Bemærk venligst hvorledes jeg zoooomer ind på de pæne blomster, det pæne lys, og den næsten pæne frugt, så man slet ikke kan se,at der i baggrunden befinder sig en kuffert som stadig ikke er pakket helt ud. Man kan heller ikke se, at der på spisebordet ligger en dug som med sin mørkerøde farve ser decideret forkert ud på denne årstid, men som jeg ikke kan komme til at skifte før jeg tackler de bjerge af post og papirer, som ligger oven på den.  Jeg har også panoreret væk fra det lille bord lige til højre for mig, hvor der ligger en stak blade og DVD'er som trænger meget til at blive ryddet op væk.  Derfor ved I slet ikke, at det øverste blad er BoligLiv's juleudgave, og at DVD'en er ELF (er slemt fristet til at se den...men lader være. Har meget streng politik om jule-DVD'ers velfortjente hvileperiode eftersom de kører mere eller mindre non-stop i december....)

Så der er løse ender der skal bindes, men det varer liiige lidt. Har ikke sindssygt meget tid i øjeblikket eftersom jeg kollapser sådan ved en 20-20:30 tiden om aftenen. Tror jeg er nødt til at bede om nye arbejdstider (10-14 vil være passende), så jeg kan nå at få mit søvnbehov dækket og stadig have et liv.  I weekenden er der min fars fødselsdag, et venindebesøg, og hvis jeg er heldig, en visit til Hitteniecen (hun er søster til Hittemissen, så det må vel være det hun hedder?). Men eftersom jeg er så forkølet har jeg lige bedt hendes forældre melde tilbage om de nu virkelig vil have besøg af mig.

Vil så nødig være den onde Hittetante, der hostende og snøftende flår barnet op af vuggen mens jeg brøler "hun skal hærdes, skal hun"

@N - still here?? I am! Only just, but here.  As is my half-unpacked suitcase.  The table cloth that has a very December-y colour. The ELF DVD on the table.  And my daffodils, which I very cleverly photographed very close up, so you can't see the mess in the background :-)

But the unpacking must wait, as my top priority (aside from blogging and baking pancakes - yes, I'm having pancakes again today) is sleeping. Preferably 10 hours every night.  So I'm going to apply for a new work schedule, something like 10am-2pm, so I can have a social life as well.  I don't expect that to be a problem.    This weekend is my dad's birthday.  I'm also supposed to go visit my friend who produced a baby while I was away.  The only thing is, I still have a terrible cold, so I've asked her if she's really sure she wants to see me.  I prefer to be the nice, popular aunt - not the one who sputters and coughs and yells "baby needs to build up her immune system"

The top two pictures are American and Danish snow, it's amazing how similar it is, isn't it?  So very....grey. But spring is springing - right here in my garden:

Futtegækker

Pancake Tuesday

I dag er det hvide tirsdag. Bare så du ved det. Og i morgen er det askeonsdag.  Som er dagen før fasten (...overvejer lidt om man burde...)

På kristendom.dk har jeg læst, at man traditionelt spiste æggesøbe (lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk) med hvedebrød til. Mmmmmhhh!   Eeeej, så hellere en liden pandekage, for sært barn har mange navne og det er også PANCAKE TUESDAY i dag (2 sider af samme sag. Det er nok det pimpede internationale navn for Shrove Tuesday. Eller?)

Så jeg har da lavet pandekager. Efter min mors übersimple opskrift: 2 æg piskes med sukker, mel i til det bliver tykt, mælk i til det bliver tyndt, mel i til det bliver tykt, mælk i til det bliver lige tilpas. Jeg kan ikke huske om der skal salt i, nogen gange har jeg lidt i, andre gange ikke. Som regel smager jeg på dejen (daredevil that I am) og hælder mere sukker i. Og så skal de steges i en blanding af olie og smør, for så bliver overfladen lige som jeg vil have den.  (det er vist ikke en kernesund blog det her)

Ammenam. Spises stående ved komfuret. Eller med rigelige mængder is. Eller nutella og banan. Eller himbærmarmelade (ja, himbærmarmelade. Sådan staves det. Ifølge en dekoratør i Bilka.  Jeg vasker mine hænder...og tørrer dem med et hångklæde)

Og så har jeg overlevet de to første dage tilbage på arbejdet. I swearz, der er IGEN nogen der har byttet rundt på tasterne!!!  Skråstregen plejer da at sidde nede ved siden af .  -ikke?  De lækre kolleger har aftaget diverse goodies.  Og Lille Røde er blevet afløst af Midttrafik *hulke*

Today is called White Tuesday in Denmark. Because traditionally, we ate white food. A mixture of eggs/sugar/flour/beer/and milk.  With white bread. Which was probably quite fancy in the olden days, but sounds distinctly *blah* to me.  So, I'm celebrating White Tuesday instead. Also celebrating having survived the first 2 days back at work...... and taking the BUS to work instead of driving Little Red Car.

I had a lovely surprise yesterday, though.  My lovely colleagues had decorated my desk with flags and WELCOME HOME cards.  And of course, I didn't have my camera with me....

Velkommen hjem

MCI-IAD-CPH-AAR - tanke for tanke

• HvorFOR er jeg altid i -  så sindssygt god tid, at jeg ender med at kede mig ved gaten i flere år?
• Aha...gratis WiFi. Gad vide om der er nogen der tror jeg arbejder sådan rigtigt, og ikke bare er på Facebook? Må hellere se lidt Executive-agtig ud, just in case...
• Hvordan mon man gør det?
• Hurra! Boarding til tiden!
• Flyvetid på 2 timer og 20 minutter. Servering: 1 cola. Godt man har madpakke (læs: blueberry muffin) med. Skulle jo nødig blive helt tynd...
• Nej SE!! I selv samme øjeblik mit fly drejer ind mod terminalen i Washington Dulles, ser jeg SAS lande. Det kan kun være et godt tegn!
• Bare-bare-bare der nu er ledige pladser på Economy Extra - når nu man lige akkurat har point nok til en upgrade og bare ikke kan holde tanken ud om at sidde nede i kvægrækkerne og pudse næse
• Sød japansk dame (??) i gaten fortæller mig at de godt kan upgrade mig men desværre kun har gangpladser. Netop som jeg siger tak & farvel & "I'll try batting my eyelids at the person in the window seat; perhaps they'll swap" kommer Executive Ass Traveller brusende og siger "I hope you didn't just give my aisle seat away".
• Erkender at visse afgange måske er lidt ligesom pendlertog - vé den, der uforvarende kommer til at sætte sig på Nogens Faste Plads
• Redder sød japansk gate-dames dag ved at lave lynhurtig byttehandel med festfyrværkeriet, der viser sig at være min sidemand.
• Må efter endt god gerning hellere fjerne mig fra skranken, da næste hold i rækken er Hr & Fru Brokhoved. Bekæmper anfald af akut hjemrejse-lede som meget ofte overvælder mig i gaten til fly på vej hjem til DK.  Den fremprovokeres som regel af 1/ kværulerende mand fra Sjælland (ååååhndskyld. Men jeg er muldfødt Jyde, og brok&kævl fremført på sjællandsk skratter bare værre i mine ører. Ikke at jysk brok er specielt kønt. Måske bornholmsk brok kan gå an, men så skal det også være ægte, syngende bornholmsk) og 2/ skråsikker mand (uanset landsdel) som belærer sin fåmælte kone.
• Hurtig ransagning af egen sjæl - er jeg en usling som får slige tanker på vej hjem til fædrelandet?  Mayhaps. Men jeg græder altid lidt indvendigt når jeg efter en kortere eller længere tur til udlandet kommer i kontakt med landsmænd igen, og førsteindtrykket er BROK.
• Trisser over i et hjørne og opmuntres straks af nogen nordmænd som griner højt. Det er nok noget ski-relateret; min Mor har daglige facebook-updates á la "endnu en medalje til Norge" og "Heia Norge", så for en gangs skyld er jeg både orienteret om at en sportsbegivenhed finder sted OG om hvordan det går :-)
• Pudser mere næse og begynder at glæde mig til at flyve på de brede (desværre ikke bredeste) sæder.
• Hvorfor betaler mit firma dog ikke for Business Class? I am so totally worth it.
• Yay, boarding on time again. Planlægger bog-aftensmad-sooooooove. Min sædvanlige fremgangsmåde når jeg flyver.
• Bog læst. Aftensmad indtaget (ok. Men desserten på udturen var bedre. Kan bare ikke lige huske hvad det var....)
• Indsovningsfasen. Meget pinlig. Siden jeg blev forkølet har jeg fået en bizar vane med at udstøde et halvhøjt HM!  eller lignende lyd, lige inden jeg falder helt i søvn. Jeg ved det, fordi lyden er så høj, at jeg selv vågner af den. Må konstatere at jeg også gør det nu.... og at festfyrværkeriet hørte det.
• Zzzzzzz...
• Vågne. Kigge på ur. Gah - kun 5 kvarters søvn! Må straks sove mere. Skal bare liiiige pudse næse igen.
• Pudse mere næse
• Hoste
• Drikke vand
• Indser Universets hemmelige dagsorden med søvnløshed: nordlys over Grønland. Ikke specielt tæt på, eller stort, men definitely grønne bølgende gardiner ude mod horisonten. Hurra!
• Nordlysshow afsluttet. Opgiver søvn og dedikerer tiden til bog, næsepudsning og diskrete host.
• Entering Danish airspace. Ser Jylland under mig. Der er Skagen. Der er Limfjorden. Man kender det jo som sin egen bukselomme. Hjemme.
• .... hvad er nu dét for en fjord???  Mariager? Randers??  Der er tydeligvis ingen lommer i mine bukser.
• Velkommen til Kastrup. Får for sidste gang tics af purser som bare ikke kan sige minutter i flertal på engelsk. Det er et faktum. "We have landed 15 minute ahead of time". *krumme tæer*
• .... HOP! Lille indenrigsflyvning henover Danmark. Hvis flyet er fuldt kan jeg simpelthen ikke se hvordan stewardesserne kan nå at servere kaffe for alle, før de skal take their seats for landing.
• Hjemme. Med meget lidt søvn i bagagen, men til gengæld virkelig mange andre ting. Holder lige et par dages blogpause for at pakke ud (og sove)

The (very) brief notes for folks from the big country: Flew to Washington. Changed planes. Had enough points to upgrade, yay. Semi-embarrassed myself by making funny noises as I was falling asleep (probably the odd myoclonic jerk as well), I blame the cold. Unable to sleep for very long. Saw the northern lights -hooray! Read a book. Listened intently to every announcement made by the purser. He had a grammar impediment which must be known as Pluraphobia and proudly informed us that "we will serve dinner in about 20 minute" and "we have landed 15 minute ahead of time". Cringe(s).  Blew my nose about 1000 times. Failed my own geography test (only identifying 1 out of 2 fjords in Denmark). Changed planes in Copenhagen. And arrived in Aarhus on time. Rendez-vous with suitcases (current status of unpacking: 50% complete). Lovely to be home/miss America. Good night!

Man ved man er på vej hjem når...

...man ligger i schmotelsengen med sko på og blogger
...tanken om at sige farvel til Lille Røde gør lidt ondt i hjertet
...man vakler mellem at smide overskydende vaskemiddel ud - eller donere til garanteret  ludfattig stuepige
...man sidder med juleudgaven af Martha Stewart Living Magazine og forundres over hvor tunge sådan nogen blade rent faktisk er
...man forbløffes over hvordan ens ejendele nærmest har multipliceret sig selv så de både fylder og vejer mere end hvad man med rimelighed kunne forvente.

Farvel, America. Og på gensyn!!!

You know you're on your way home when....

x you're wearing shoes in bed
x the thought of saying goodbye to Little Red Car brings a tear to your eye
x you can't quite decide if you should throw away the half-empty bottle of Tide - or donate it to the maid
x you're guesstimating the weight of Martha Stewart Living's Christmas issue
x you're wondering how your possessions are suddenly heavier and more voluminous than they used to be. It's not as if you've soaked them in water or anything.....

- so I guess it is time to go home. Bye bye, America - and au revoir

What I watched on TV tonight

Why, college basketball of course! Am pleased to report the right team won!

Der bliver lidt stille her de næste par dage - det virkelige liv trænger sig på! Vi skrives ved når I mindst venter det.

Am I now officially a Jayhawks fan? Are crimson&blue my new favourite colours (or, favorite colors)? Will I keep blogging regularly when I go home? And will you be here when I get back?? Oh, I do hope so!

If I'm a bit quiet here over the next few days, it's just Real Life getting in the way. Stay tuned, and please keep sending comments (I luuuurves)

Happiness at the bottom of the glass

Today I have consumed, in no particular order (and not simultaneously, I hasten to add):

1 can of diet pepsi
½ bottle of white wine
my very first root beer float
- and Nyquil.

So far, I still don't feel my usual meee-ow.
So dear cold/flu/whatever it is that's sneaking up on me: Please go away. I do not have ze time.

Nyquil. It's green.  Eurgh!! :-(

PS - Ibs, this was what my sad little heart

settled on yesterday in the cereal aisle. Tiny samples ftw!

Behold, my very first root beer float. Which

tastes a lot better than it looks.

Occasion? March 1st. Today, the March Madness begins

(college basketball tournament)

Oh, and speaking of March 1st: Today is the first day of spring, yes?  Which means it is also time for the snow to go away. I love winter and snow, and very rarely moan about it (do I?) but really, when it turns the colour of Ye Olde Ashetray, it has clearly outstayed its welcome. So, please, be off with you - but do come back in December!!!

Gearing up & winding down

Mine dage er talte. Ikke på jorden (i hvert fald ikke et tal jeg kender) men i Guds eget land. En hel del ting skal gøres NU hvis jeg skal nå det (stress stress stress). Samtidig med at der er afsindig travlt på arbejdet, så det absolut ikke føles som et godt tidspunkt at rejse hjem på. Men det bliver det jo nok aldrig. Og hjem skal jeg jo på et tidspunkt. Har jeg fået at vide....

Så derfor stod jeg så sent som i dag og småpev over hvad min Sidste Pakke Morgenmadsprodukt skulle være......

The choices, the choices... as this will be my

Last Packet of Cereal here, it is paramount I

make the right choice!

Jeg får travlt i denne uge; nu da der ikke er længe til jeg skal hjem, er der mange ting på programmet. Oh, hvor jeg kommer til at savne at være den nye spændende pige i klassen :-)    Jeg kommer til at savne indkøbsturene (nej, det er ikke blevet kedeligt. Men jeg kan gøre det på under ½ time nu). Min bil!  Al den tid man har til sig selv, når man er ude på egen hånd. Corndogs. Venligheden (er i den forbindelse fuldstændig ligeglad med at alle spørger alle hvordan man har det. Og at ærligt, udførligt svar ikke forventes. Jeg kan godt li' at de spørger, og jeg prøver også selv at huske. Hvordan har du det i dag ?)   Og kollegerne, jeg kommer til at savne mine kolleger.

Sniffle.

Kommer naturligvis også til at længes efter at handle i små redneck butikker hvor jeg må lade mit håndvåben ligge i handskerummet...

...and since January 1st 2011, you can't smoke

in here either!! sheesh!

If I was staying, I would have enrolled in this class

My days here are numbered. Not as in I'm popping my clogs any time soon (at least, I don't plan to), but as in I'm going home soon :-(   I have really enjoyed my stay here and am not homesick at all, but the people who paid my ticket said it's time to go home. Also, the guinea pig misses me!  This last week will be a whirlwind of work (geeez....), social splendour and (gah) packing.
If only I could stay a bit longer. Then I would enroll in the Concealed Carry Class...