Køkkenkunstner på fremmed grund

En af mine kolleger har været ekstra god til at passe på mig. Både i arbejdstiden, når telefonerne gløder og jeg roder mig ud i ting hvor jeg ikke heeelt kan bunde, og i fritiden hvor hun tager mig med alle steder hen - og introducerer mig for alt muligt amerikansk mad. Og slik!!  Nu er jeg blevet ganske hooked på disse her:

Kender I dem? Pop Rocks? (Ibber gør garanteret - she knows about da weird American candy :-)  Det er små "kagekrymmel"-agtige dimser som popper når de kommer ind i munden. Sær fornemmelse. Og meget vanedannende....  Jeg har købt 10; hvis der kommer mere end 3 med hjem laver jeg en lille giveaway :-)   wheeee

Da bemeldte kollega også har modige smagsløg har jeg inviteret hende på middag. Iransk mad.  En af islams det Persiske køkkens søjler: Ghormeh Sabzi.

Lidt en udfordring, når ALT mit køkkenudstyr kan ses på disse to fotos:

Her ses også grunden til at jeg inviterer 1 kollega på besøg og ikke et par stykker. Det, og så det faktum at jeg kun har et lille bord og 2 stole. Så de må komme enkeltvis.

Knivene ude til højre er i øvrigt MINE (selv om de nok ikke kommer med hjem). Jeg var nødt til at købe et billigt knivsæt, da jeg var ved at blive sindssyg over at skære hvidløg med den med træhåndtaget, som er ungefär lige så skarp som en smørekniv. Følte mig pludselig helt Klidmoster-agtig (hvis der er nogen der er kniv-maniac så er det hende. På køkkenmåden, altså. Ikke Texas-morder-måden :-) Apropos Klidmoster så er hun med i en konkurrence - og hvis du klikker HER og stemmer på den øverste opskrift kan du hjælpe hende med at vinde. Og hvis hun vinder, så inviterer hun mig på middag! Det går altså til et godt formål (mit taljemål), også selv om du ikke er fan af mayonnaise eller avocado-olie.

Hvor kom jeg nu fra? Nå jo, iransk mad. Med få/forkerte/manglende ingredienser. Kan ikke helt beslutte mig for om Svigermor ville korse sig, eller om hun ville være lidt stolt af min kreativitet. Vi siger bare det sidste.

Her kommer nødløsningsopskriften på Ghormeh Sabzi. Det er en 2-trins raket:

1. The greens

1 bundt bredbladet persille (minus det værste af stilkene)
1 pose babyspinat (voksenspinat er bedre, men her er Walmart lige så kedelig som Bilka)
1 bundt purløg - det grønne af forårsløg kan bruges i en snæver vending
1 bundt koriander (du tør godt, også selv om du har issues med denne bizarre krydderurt.)

Det hele finthakkes. Hvilket er klart nemmest hvis man har en foodprocessor. Hvad jeg ikke har herovre - suk...  Det skal være så finthakket at det nærmest er mos. 

Så tager du en stor gryde, varmer lidt neutral olie op i bunden - og "steger" grøntsagsblandingen. Rod lidt rundt i gryden undervejs - det skal ikke brunes eller noget, bare falde sammen.  Så kommer du et par grydeskefulde TØRRET BUKKEHORN i. Det eneste sted jeg kender, hvor man kan få det, er Bazar Vest i Århus (og formodentlig Bazar Fyn i Odense), men hvis du har en lokal indvandrerbiks og indehaveren er fra Iran er der stor chance for at de har det. Hvis vedkommende er fra Tyrkiet er det mere tvivlsomt, det er nok lidt afhængigt af hvilket hjørne af Tyrkiet man har med at gøre. På engelsk hedder det FENUGREEK (frøene er i øvrigt en vigtig bestanddel i karry).  Jeg kunne ikke finde det herovre, men jeg fandt en pose hvor det var blandet sammen med tørret persille og tørret purløg, så det brugte jeg, og så tog jeg nok ca. den dobbelte mængde. For at det ikke skulle blive alt for "støvet" lagde jeg de tørrede krydderier i blød i vand, og så krammede jeg vandet af dem før jeg kom dem ned til de friske.

Røre-røre-røre, lidt mere olie i hvis det virker for tørt, røre-røre-røre, 1 tsk gurkemeje, og så er det i princippet klar. Fordeles i fryseposer - jeg fik 2 af denne størrelse:

The greens kan med fordel tilberedes flere dage før - de bor bare i fryseren til man skal bruge dem.

2. Vejen til iranerens hjerte

Vid at dette ikke er noget du smækker sammen 2 timer før I skal spise. Start om morgenen, dagen før (ja!), med at lægge ca. 5 håndfulde røde kidneybønner i blød.

Om aftenen, når du har spist, kan du så begynde på aftensmaden til i morgen. For iransk mad smager bedst dagen efter. Sådan er dét bare.

Hak 1 løg og så meget hvidløg du nu føler du har brug for. (Hjemme hos mig er det nok ca. ½ hvidløg men mindre kan gøre det.)  Tag en pænt stor gryde og steg løg/hvidløg gyldne i neutral olie (der skal naturligvis ikke spares på olien), de må ikke blive brune.

Så kommer du kød i gryden. Hvis det skal være nemt bruger du bare gullaschkød (det er oksekød, ikke?) i tern, men lammekød i tern er mere "rigtigt". Jeg købte bare noget kød i tern. Det brunes til det er stort set færdigt.

Så drysser du ca 1 tsk gurkemeje over, rører rundt til det er "absorberet", og hælder vand over - ca. ½ liter vil jeg tro - du skal ikke bruge sådan en wannabe-sauterpande som jeg har her, du skal bruge en rigtig gryde med høje sider. Konsistensen skal ende med at være en tynd grød, så du kan altid spare lidt på vandet nu og så komme mere i når du har kommet alt det andet i.

Alt det andet er:

De bønner du lagde i blød i går (hvis du synes det er blevet lidt for overvældende kan du nøjes med at bruge nogen af dem og så fryse resten til en anden gang. Så er du en dygtig, forudseende, iransk husmor. Jeg elsker bønner og hælder dem i)
1 "plade" af The Greens som ligger og venter i din fryser
- og ca. 5 tørrede limefrugter som du lige prikker et par huller i. Igen: iranerbiksen er din bedste ven. Alternativt på du lige sende mig en frankeret svarkuvert. Når jeg kommer hjem altså.

For jeg kunne ikke finde tørrede limefrugter heromkring (lokal indvandrerbiks havde UDSOLGT. Skandale!). I stedet fandt jeg noget tørret citronskal og noget "lemon pepper" i krydderiafdelingen, og så prikkede jeg et enkelt hul i en almindelig lime og kogte det med i knap en times tid. Men der skal kun prikkes hul i den, ikke noget med at presse saft ud. Tørret lime smager helt anderledes end frisk, så man kan ikke bare hælde limesaft i i stedet. Kæreste spiser faktisk de der tørrede limes når de er blevet kogt; jeg synes de smager rædsomt men kan godt lide det, de gør ved rettens smag.  Det skal nu nok gå uden. Også for dig.  Iransk mad er meget tilgivende på den måde.

Yes. Det ligner algesuppe. Men det smager godt.

Check lige bønnerne, by the way. Jeg må have

købt de forkerte, for da de havde ligget i blød

var de ikke længere mørkerøde men nærmere

fesent laksefarvede. Det er de falske bønner!

Normalt er de mørkerøde, og så ser alge-

suppen altså noget pænere ud.....

Og nu er det så at du tilsætter TID. For det skal putre skal det. Lææænge. Jeg havde det til at putre i ca. 3 timer og så blev det kølet af og sat i køleskabet. I morgen kan man så lige varme det op, der skal garanteret tilsættes mere vand, og så serverer man det over ris. Gerne med yoghurt naturel til. De er tossede, de iranere, men efterhånden bruger jeg det også.

Håber hun synes om det. Ellers ligger U-Gene's pizza heldigvis ikke langt væk...

The English version: I am cooking Iranian food for a colleague. Just the one colleague - because even though I'd love to have everybody over, I only have 2 chairs/2 forks/2 plates etc. in my poxy little schmotel kitchen. So, one at a time it is.  I'm cooking one of the holy dishes of the Persian kitchen, Ghormeh Sabzi, which is basically a herbal stew. You chop-chop-chop parsley,leek,cilantro and spinach and cook them in oil, adding some dried fenugreek and a teaspoon of turmeric along the way. Freeze (not you, the herbs). Soak red beans in water for at least 8 hours or overnight.  Finely chop 1 small onion and some garlic, fry in oil until golden but not burnt, add some beef (in cubes) and a teaspoon of turmeric powder. When meat is more or less ready, cover with water and add the frozen herbs, the red beans and some dried limes (which I couldn't find; Persian readers have mercy :-)  Let simmer for a couple of hours - let it cool and eat it the next day, because Iranian food always tastes better the next day. Always.

And enjoy cleaning your kitchen afterwards: