Fryd&Gammen i Kongehuset

La Prangsess Marie er nok en gang på faldende fode.  Nyheden kommer ganske kort tid efter en tilsvarende melding fra det svenske kongehus, for hvem det dog er en større nyhed eftersom det sidste svenske baby-boom var for en 25-30 år siden, hvorimod vort hjemlige kongehus jo er endog særdeles leveringsdygtigt.

Jeg forudser rørende artikel i BilledBladet hvor et nyt, stærkt bånd opstår mellem de to så smukt synkroniseret gravide. Hvordan La Prangsess Marie som erfaren mor til en-snart-to kan bistå den jättesöte men inte så väldigt babyerfarne Kronprinsessan med vise råd. Og muligvis, til sidst, for at dryppe en smule malurt i bægeret - en art fashion contest hvor dommen falder over hvem, der er gravid på den mest elegante, ej-gud-det-sidder-jo-kun-lige-på-maven måde.

PS - i nævnte malurtsdyst holder jeg med Victoria. Ikke fordi jeg ikke kan lide La Prangsess - hun bor i Synnejylland og er tilsyneladende glad for den høje prins, og så udviste hun jo den godhed at opkalde sin førstefødte efter all time royal favourite, gravhundefan Prins Henrik [prangs Ang'ri].  Men jeg har bare altid så godt kunnet li' Victoria, og vi er næsten lige gamle og sår'n, og hvem elsker ikke en svensker (der males med bred pensel her...  :-)

Mirabelleterapi

Nåååå, tænker du nok. Hvordan det mon gik med Liden Tine i dag?  Blev dagen mon ikke lidt bedre end i går, og ugen før det?  (Lad bare være. Jeg ved du har gået og spekuleret på det i løbet af dagen. Måske sågar krydset fingre)


Her udløses spændingen så: Nej, det gjorde den ikke. Den blev faktisk måske lidt værre. Dog uden at nogen afgik ved døden, hvilket trods alt havde været det slemmeste af alt. Så megen drama er vi ikke ude i. Bare ganske almindelige hverdagsfrustrationer, som lige fik en tand til.  Så til sidst kunne jeg ikke andet end grine ad det; så meget at min veninde i en sms skrev, "der var jo en smiley? er det fordi det går godt igen?".  Det var det så ikke, men der var så mange ting der ikke gik godt, at det faktisk var lidt skægt.


Nå, men man må jo prøve at rette op på tingenes tilstand. Og på denne tid af året findes en gratis mulighed: mirabelleterapi. Dét er en god ting!

Vi har mirabelletræer i parken hvor jeg bor (ovenstående er nu taget på Stige Ø, hvortil jeg sejlede i weekenden - med FærgeHans som fortjener sit helt eget indlæg) og da jeg kom hjem fra arbejde fyldte Svigermor og jeg en kæmpe kurv med både røde og gule. Nom nom nom!!!  Med lidt sukker og sådan lidt krydder blev de forvandlet til dejlig marmelade - og der er flere hvor de kom fra!

Og hvis jeg stadig var arrig kunne jeg finde sjælelig ro og balance med at pille sten fra. Det virker vildt godt.


Ellers kan jeg divertere de af læserne, som synes bloggen er sjovest når skriverkarlen er glad, med en lille billedkavalkade af afslutningen på årets Blomsterfestival. Hele lørdag aften knoklede lækre gartnere med at pille alle de fine udstillinger fra hinanden, og søndag morgen klokken lidt i 10 var der en kæmpe kø af entusiastiske blomsterelskere, som ventede på at komme ind og købe alle de dejlige blomster for en slik:

Det rareste er, at selv om der er nogen der knurrer lidt over kø-kulturen (som altid går lidt i opløsning når hegnet væltes åbnes, men hey, det her er jo blomsternørdernes Roskilde :-) så har jeg aldrig set nogen udsalgs-agtige scener med folk der skændes om en plante. Det kan godt være, det sker, men jeg er lykkeligt uvidende om det. TV2 Fyn, som naturligvis var på pletten, viste også kun sympatiske ting i deres indslag, hvor man til al overflod kunne bese min helt private Doktor Pflanze, som udover at være kærlig fader til Hittemis og -Niece også er en sand guru udi planteverdenen. Til gengæld for al den visdom han øser ud over mig, har jeg kunnet oplyse ham om, at det er ramsløg der breder sig som ukrudt i en del af hans baghave. Det er altid godt at kunne hjælpe hinanden (næste år vil jeg nok også hjælpe ham med at spise sig ud af ukrudtsproblemet).

Og så kan jeg i øvrigt med stolthed berette, at årets motto, MÅDEHOLD, lykkedes over al forventning. Både Hitteniecens mor (Frau Doktor Pflanze) og jeg nøjedes således med en blandet kasse blomsterfryd og 2 georginer hver.

I modsætning til sidste år, hvor der måtte tilkaldes chauffør for at få mig hjem:

@ N - and Sam, who sent me a real.handwritten.letter which arrived yesterday and made everything brighter!

As you may recall, I wrote "tomorrow will be better" at the end of yesterday's blog post. Thereby, of course, jinxing everything. Although I found it hard to believe, today was even more of an up-hill battle - with me hissing "work with me here" at the computer system which, alas, did not, despite all my threats.

So I went into mirabelle therapy when I came home. A's mum, who is here on holiday, and I picked a huge basket full in just a few minutes. Red ones and yellow ones. Strictly speaking, and after a quick google to make sure what they're called in English, I think only the yellow ones are called mirabelles. But I'm not sure. Enlighten me if you know!  They were made into a delicious jam, and now I feel much calmer :-)

I included some pictures from last weekend as well, for the benefit of those who do not particularly care to hear about me having yet another bad day.  It's from the Flower Festival which traditionally ends on Sunday with a giant plant sale. People queue for an hour to get in, but it's great fun and you get really good deals (while supporting the Young Gardeners' Association, thus earning a sort of green karma points into the bargain).

Last year, I did get a bit carried away as you can see from the very last photo. Am pleased to report that this year, I showed much more self-restraint and only bought 3 things!

So yes, small miracles do happen. And with a bit of luck  ~ nah, I'm not writing that again...

Ne pas fumer

Min grund-indstilling er glad. Optimistisk, sågar. Måske ikke Lykkelig evig og altid, men generelt ikke specielt vranten, synes jeg selv . (og på et tidspunkt, wallah jeg sværger, udskifter jeg ynkemon/stress temaet her på bloggen).  Altså: - grundglad medmindre andet oplyses.


I dag er det dog en anden snak. I dag er jeg nemlig eddike. Som i sur. Som i: universet modarbejdede mig det meste af sidste uge, og efter en hyggelig weekends undtagelsestilstand er kampagnen åbenbart genoptaget. Den, der vover at lægge en kommentar om karma, og hvad-man-selv-udstråler-får-man-tifold-tilbage, får en lammer. Den, der lægger en oh-is-it-dat-time-o-da-month-again kommentar har muligvis lidt ret, det har jeg ikke helt overblik over, men får stadig en lammer.


Man ved at dagen får svært ved at svinge sig i top 10, når man allerede klokken 09:30 sidder og mærker dampen hvisle lige så stille ud af ørerne. Når man i bussen på vej hjem af chaufføren er blevet bedt om at slikke på sit klippekort (angiveligt for at se om dét kunne formå stemplemaskinen til at virke - øhm, nej tak, jeg tror jeg tager chancen så), for derefter at se sin venlige henvendelse til damen i sædet bagved -om hun eventuelt kunne få sit barn til at holde op med at sparke til sæderyggen?- afvist med begrundelsen "nej, han er træt"  (jamen så skal han da netop hvile sine små ben, ikke?!)  - - så begynder man at glæde sig til man skal i seng.


Dagen havde da lyspunkter. For eksempel uventet gensyn med tidligere kollega. Og 2 dåsecolaer.  Men jeg har mistet al lyst til at genkalde mig de øvrige behagelige indslag denne mandag. På vej hjem (i bus nr. 2, hvor fraværet af sparkende småbørn var en velsignelse) greb jeg i min bogstavtrang nemlig dagens udgave af 24timer, som på side 4-5 diverterer med en artikel om - LYKKE. Som angiveligt er noget man kan træne sig i. Og hvis ikke man selv kan tage sig sammen på rette vis, kan man slippe 2-3-500kr og komme på kursus i det.  Her arbejdes med meditation. Og balanceøvelser. Og vinderøvelser. Og teknikker til at fastholde Nuet - se, dér var noget, der var værd at lære. Især i en travl hverdag og sår'n. Næste skridt må være at fastholde Nuet så man kan dvæle lidt længere ved ForLidtSiden'et.


Goddammit. Fornemmer man lidt, at jeg har meget lidt fidus til den slags kurser? De fremstiller det så nemt.  Man skal bare vide hvad der gør en lykkelig, og så have fokus på det. Men for fanden (undskyld). Det er jo ikke det samme evig og altid. Nogen gange bliver jeg lykkelig når jeg er sammen med min familie, eller med en kæreste, eller omgivet af skvaldrende veninder. Andre gange er jeg intenst lykkelig, når jeg er helt mutters alene. Allerede her aner vi en interessekonflikt.  Jeg har også engang siddet og set en fantastisk solopgang, som næsten gav mig helt mavepine af lykke. Men fantastiske solopgange virker altså ikke hver gang, og jeg burde vide det thi jeg har arbejdet i en lufthavn hvor man arbejder på ugudelige tidspunkter og får sin solopgangs-ration mere end dækket.  


Men der er håb for mig. NU er der nemlig lykkekursus på (tidligere) yndlingskanal, DR2. Voila, liveblogging:


-0-


Øvelse 1 - se hinanden i øjnene - indtil man virkelig SER hinanden. Hvorefter man siger "jeg ser dig". Deltagerne betegnede øvelsen som "grænseoverskridende" (tilsyneladende ukendt og farligt fænomen, det med øjenkontakt) men anerkendte at "det var jo rigtig nok. Man ser jo hinanden"
Øvelse 2 - afslutte sætningen "lykke er".  Enkelte deltagere melder helt pas. Øvelse afbrydes af stresset og sur produktionsassistent. Det viser sig at han bare var skuespiller, der skulle vise hvor træller det er med sure folk. Ne-hej hvor en overraskelse! Stor moro da gækken afsløres efter blot 15 sekunder!
Øvelse 3 - interview med ofrenes deltagernes familie og venner som har fået carte blanche til at udlevere, hvor irriterende og sur og pessimistisk og DUM den pågældende er. Man undres - hvordan har de holdt vedkommende ud i så mange år? Det er i et enkelt grelt tilfælde flere år siden, en hustru har hørt sin ægtemand fløjte. Godt alting bliver bedre nu.  Man fornemmer, at op til flere af deltagerne er på tålt ophold i såvel parforld som livet. 
Intermezzo: Sur mand er kun en firer på lykkeskala, som er ti nummererede kort på gulvet. Seks skridt længere fremme står han på et 10-tal og føler sig strax meget bedre tilpas. At tænke sig - lidt tal på gulvet og en gåtur. Til sidst gik han endda - med blot ét skridt - helt udenfor skalaen!!! 
Øvelse 4 - taknemmelighedsdagbogen. Zå skal man lizzom skrive ned hvad man er glad for. Dét er grænseoverskridende. Tænk at tvinge sig selv til at flytte fokus fra problemer i produktionsafdeling til solopgang.  Sur mand fra før har fået særopgave med ikke at være sur på afdelingsmøde. Forbløffelsen vil ingen ende tage.  Sur mand pålægges ekstraopgave med at fortælle kæreste, hvor glad han er for hende. Dette er tydeligvis vanskeligere end ikke at være sur på afdelingsmøde. Med enorm rød plyssofa og du-stilling går det dog. Man fornemmer tydeligt, at parforhold her styrer uden om truende afgrund. Dog kunne kærestes reaktion godt være mere entusiaztisk. "Tak for de pæne ord" klinger lizzom lidt hult. Hun må klart med på næste kursus. Coach bekræfter sur mand i at han i hvert fald gjorde det rigtigt.
Øvelse 4, part deux. De øvrige deltagere kæmper med deres taknemmelighedsdagbøger. Nogen dage er de slet ikke glade for andet end at være vågnet om morgenen og have konstateret at de er levende, og ikke døde. Men det er dog også noget.


-0-


Liveblogging END.  Undskyld. Jeg er jo, som tidligere nævnt, lille bi omkring i dag. Dertil dybt, dybt allergisk overfor coaching og relaterede brancher. Og nu har jeg netop fået den styggeste migræne, fremkaldt af ord som "redskaber" (af den slags man ikke kan grave have med) og "værktøjskasse" (af den slags der ikke ligger en hammer i) og "udvikling" (af ens personlighed, i stedet for af en kæreste der har pakket sig selv ind i en kæmpesløjfe).


Så jeg har valgt at fokusere på én ting i dag: min surhed. For man skal være i svælge i sine følelzer når man har dem.

Personlighedsind- og udvikling, illustreret

@ N ~ I haven't taken up smoking again. The headline refers to the smoke (possibly steam) that was coming out of my ears earlier today.
The Universe has been working against me. Last week was Not Good. The weekend was a welcome respite from systems that were not working, people who took "entitlement" to new heights, and absolute imbeciles who crossed my (sacred, not-to-be-crossed) path. Today, the campaign was back on.  I'd thank you not to mention "karma" :-)
On the way home, I couldn't get the ticket-punching-machine-thingy to punch my ticket. The bus driver's solution? "try licking it". My response: "ehm, thanks but no thanks. I'll just take the chance that I don't come across a ticket inspector".  Then, the little boy in the seat behind mine kept kicking the back of my seat. I politely asked the mother if she could get him to stop. Her answer? "no, he is tired".  But surely, his little feet should be resting, then??? Sadly, *ding*, saved by the bell - there was my stop.


Transfer to  another bus. Read article in newspaper. Find out "happiness classes" are all the rage now. Incapable of finding happiness on your own? You're doing it wrong! Pay us $50-100 and in just 2 hours, we'll show you how! [steam or smoke, possibly both, coming out of ears again]
Apparently, it's all to do with focusing on what makes you happy. But when a person (that would be me) is sometimes happy as a peach in the company of family or friends -and other times happy as a clam when completely ALONE, then what? Peach or clam?  Lark, or pig in shit?  (Yes, there are numerous things you can be as happy as). So what should you focus on?


They also suggest keeping diaries of all the wee things you're grateful for. A beautiful sunrise, for example. Now, I once saw the most beautiful sunrise and got the most wonderful happy-tummy-ache. But that does not mean I'm setting my alarm clock for 5am. Because other equally beautiful sunrises didn't do the trick - and I've seen a fair few sunrises because I used to work at an airport where the workday starts before the best parties end. 


If anyone dares enrol me in such a class, it will cost them dearly. As I am mostly a very happy person (I am! I'm just a bit stressed out at the moment! Wallah, I swearz!), I like to wallow in my grumpiness. So that is today's focus.


And because I know you love it, and want to put it on a sweater and a bumper sticker and a tattoo, and-and-and  :-)

(from the brilliant infotainer, who -unfortunately- does not blog in English)

(ridiculously optimistic statement about the

quality of tomorrow is courtesy of yours truly)

Good times

Årets Blomsterfestival i Odense er i disse timer (lørdag kl. 22:30) ved at blive pillet ned og klargjort til at de blomsterelskende horder i morgen søndag kan kaste sig frådende over resterne og købe dem for en slik.


Behold, good readers, the Flowerfestival 2011 - theme: Nordic Mythology

Ye Olde Viking boat - with ye typicale flowren shields

Now, THIS is something Inner Erna (the little ol'

lady inside of me) wholeheartedly approves of:

the cabbage patch

Ask Ygdrasil -

The tree of life. At the top if it sits a hawk and

looks out over the world. In the Underworld, the dragon

Nidhug is gnawing away at one of its roots. At one

of the other roots is Mimer's Well where all

wisdom lies. The old Norse God Odin once left

one of his eyes at the bottom of the well.

Close-up #1

Close-up #2

Odin

...and Odin (Woden) with one of 

his wolves, Hugin or Munin

Close-up of Odin's cool but probably rather

heavy boots (but when you're an old Norse

god I don't suppose that bothers you)

Another old Norse god, Thor

Thor's hammer

The Midgaard Serpent - a giant serpent

so large that he surrounds the Earth and can

bite his own tail (which, as you can see,

he is doing right here in Odense - how

very fortunate!)

Odin's eye (at the bottom of Mimer's Well)

Pretty flowers - the swan in the background

is completely covered in flowers...

...except near the water, where ducks with

a sweet tooth are supplementing their diet

Floral heart

!

- and how it's made

Turen til O'ense var ellers ikke uden kvaler. Jeg opdagede nemlig, da jeg skiftede tog i Skanderborg, at jeg var kommet afsted uden læsestof!!! Argh! Alle dagens gratisaviser samt månedens Ud&Se var allerede sat til livs så krisen var total.  Heldigvis havde jeg lidt tid, så mig ind i DSB kiosk (ehm, sorry. 7-eleven) og kigge blade. Men så satte nærigheden ind, for alle de blade jeg havde lyst til at læse kostede 50-60 kroner. Så jeg kiggede over på boghylden, scannede titlerne og greb en der virkede lovende. De koster jo det samme, og jeg har før været heldig med sådan noget paperback-bladkiosk-chicklit. Men AK!!! Den var så ringe, at jeg var ved at kyle den gennem kupéen allerede i Vejle. Jeg er ellers ikke så kræsen, men den var virkelig irriterende skrevet; jeg blev ganske arrig. Så jeg shanghajede togstewarden og rekvirerede en stor chokolade og hvad han nu havde af læsestof - der kunne vælges mellem BT, EkstraBladet og Alt for Damerne; det var noget tyndt det udvalg men hey, glittede blade kan jo godt gøre en pige glad, så jeg investerede i sidstnævnte - og var næsten omgående ved at kvæles i apoplektisk raseri igen. Advarsel: ugens AfD indeholder en 4 siders artikel om Tina Lund og hendes (nu overståede) bryllup som åbenbart kræver ikke mindre end 3 outfits og flere dages fest (fed regning at føje til hans gæld som efter sigende ligger lige omkring de tyve millioner, sådan plus-minus). Og så var der noget modereportage og en af de der følelsesladede artikler om en dame der havde arbejdet alt for meget men så var blevet gravid og havde kvittet alt for at hellige sig sin nye Identitet som mor i Zen. Ajmenforsadden!!  

Tilbragte resten af togtur med at skumle over dårlige skriv (vel er der da noget der hedder det) samt ærgre mig over de skønne spildte kroner.  Det var lige før jeg drev toget frem ved egen damp.

Men så nåede jeg O'ense og skulle finde vej med en bybus, og det krævede så megen koncentration at jeg måtte droppe arrigskaben (er nemlig ikke så dygtig til busser som jeg er til tog. Der er al for megen kedelig forhistorie med at ende i den forkerte ende af fremmede byer sent om aftenen osv. osv.)  Samtidig mødte jeg dette par inde ved banegården, og hvem kan næsten være arrig når verden indeholder så umage par som dette!   (Ikke ligefrem hjemløse men jeg gætter på at de nok ikke betaler topskat)

Så nåede jeg endelig rejsens mål, og vel fremme kunne jeg så konstatere at den dygtige Hitteniece for alvor har lært sig kommunikationens kunst, og hvor sjovt er det ikke lige at iagttage et menneske der lærer alle mulige ting for første gang.  Efter kun 2 døgn i mit stimulerende selskab har hun således lært at tale farsi -hun kan sige "bah-bah-bah" (med aaah som i "arnbitter" og ikke fladt aaa som i "pandekager") hvilket er det man siger når maden smager godt, og jeg gør lige den uinteresserede læser opmærksom på, at hun ikke bare siger det i flæng - næh nej, som en lille papegøje siger hun det når jeg siger det, og således kan vi få megen god tid til at gå med at sidde som to gamle særlinge og lade samtalen gå i ring:

"maden smager godt"

"ja det gør den rittignok"

"ja den smager dejlig"

"ja det er sørme god mad"

"ja det må man nok sige, ih det er godt"

(fremstår for tilhøreren som "bah-bah-bah"  "bah-bah-bah", ooooog gentag :-)

@ N ~ as you can see, I've been to the Odense Flower Festival this weekend. You can see the pics from last year here. The rest of the time I've spent in conversation with my friend's 7-month old, who has learned how to say "mmmh, that tastes really good" in Farsi - you can learn it too; it's "bah-bah-bah". We spend hours like to eccentric old ladies, constantly re-affirming each other that this was indeed very good food. Brilliant conversation!

Nyt profilbillede

Last week I wrote about how my head is churning, and how I feel like butter scraped over too much bread.


But I couldn't find an illustration to go with the blogposts.  Until last weekend, when I made a new friend (actually, it's my sister's friend. I'm jes' borrowin'). She had just the thing:

While we breathe, we hope - part deux

Som tidligere nævnt hører kontaktannoncerne til mine favoritter, når jeg tyrer avisen igennem.  Og da jeg jo deler alt med jer (alt, simpelthen) kommer lige en lille tour-de-force. Alt sammen fra de seneste par måneder.

A girl, seeking a man she met at a hotel in June.

Apparently they did not speak. She detected

such "presence" and "searching" in his dark,

serious, intense eyes - he drew her like a

magnet and she has been thinking of him ever

since.  She left [the hotel lobby/restaurant]

quite suddenly because she felt a sudden fear

of being really close to something she

has been seeking (and it seems she had an

appointment to keep as well; don't you just

hate it when your plans stand in the way

of true love?)

Aha! A well-endowed and shaven (I-don't-think-

he's-referring-to-his-beard-nudge-nudge)

slim 55-year old male seeks chubby, naughty

mistress age 48-65 with big/slash/huge bosom,

EFGH cup. Tattoos welcome, would like

steady relationship (now, how that can

be combined with the whole "mistress"

job description is beyond me, but what do

I know)

This one is my favourite. It's from July this

year and the person is, apparently,

seeking a girl he made eye contact with

shortly before stepping off a train

in 1.9.9.8 !

You can only reply to this ad by sending

a text message describing said encounter,

giving the name of the train station

and a description of yourself so he

knows you're not an imposter.

Personally, I think if you place a personal

ad looking for someone you locked eyes with

for maybe 20 seconds more than a decade

ago, you are in dire need of a life.

Sorry, that's just boring, un-romantic me.

Besøgsven

På TV2 Fyn var der et indslag om Røde Kors besøgsvenner her til aften.  En fredelig mand i tresserne var blevet besøgsven for en dame i halvfjerdserne. Og det var en stor succes.  De var ikke blot besøgsvenner; de var rigtige venner.  Han sad næsten med tårer i øjnene og fortalte om, hvor nært de stod hinanden. Hun var rigtignok en dame i egen sovs, skrap og med meninger og utallige cigaretter.  "Nu tager du mig jo ikke fra min gode vinkel", sagde hun til tv-fotografen.  Ude i haven havde hun et drivhus, "men jeg kunne jo slet ikke nå at spise alle de tomater, og han har jo ikke noget drivhus, så nu bor hans tomatplanter til leje i mit drivhus, det er så smart".

På klingende fynsk kundgjorde han at "så længe vi u'ånder. Og indånder.  Vil vi være venner".

Hun: "ja. Eller, i hvert fald til tomaterne er modne"

Se, derpå kender man et rigtigt venskab! :-)

@ N ~  ee ~ R ~ and the other chosen ones ;-)

The Red Cross do other things than save lives in Sudan. Here in Denmark, they come to the rescue of elderly people who are lonely.  You can go to your local Red Cross office and sign up to be a "visitor friend" (expats in DK - better translation, pls?). And then you go and visit your designated OAP every week or every fortnight or whatever you agree on.
There was an interview on local tv today, about two such persons whose Red Cross-initiated arrangement had evolved into a real friendship.  The "visitor friend" was a quiet man in his sixties who described with great emotion how close they were. The "lonely elderly person" was a feisty 70-something-year-old lady who berated the photographer for filming her from the wrong angle.  She had a greenhouse in her garden "but I couldn't keep up with all the tomatoes. But he doesn't have a greenhouse, so now I let his tomato plants grow in my greenhouse; it's a very neat arrangement".


At the end of the interview, he said (in a wonderful local dialect): "as long as we breathe out. And in.  We shall be friends"


to which she added: "yes. Or, at least until the tomatoes are ripe"

- And that, my friends, is how you recognize a true friendship :-) 

 

New diagnosis

Overheard:


"I suffer from ADOS"


"ADOS????  Whassat?"


"Attention Deficit - (something catches eye) Oooooh, Shiny!"


@ N ~ thought you'd like that one.   Squirrel!!!!! :-)


For the rest of you guys - sorry. Your bog-standard dull blogger will return later this week

Strøtanker

Jvf sidste indlæg om det manglende overskud, så kender jeg i hvert fald én grund til det: Jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen. Og det er ikke vende-og-dreje på den klassiske bekymrede måde, faktisk, selv om der naturligvis også er et par bekymrede tanker, der slår et sving forbi hovedkvarteret.

Næh nej. Jeg er træt. Jeg børster tænder. Jeg går i seng. Læser måske lidt. Slukker lyset, og lægger mig til at sove. Dét er så cue til min hjerne om at skrue op i max. omdrejninger, så jeg faktisk synes det skraller lidt i panden.

Til ære for den interesserede læser - og ærgrelse for jer andre, men det er så heldigvis her I kan vælge ikke at læse videre, og hvor rart er det ikke lige - kommer her et udvalg af de tanker, der har passeret min hjerne under de sidste par afteners indsovningsforsøg:

Hvad er det nu for nogen tal, der kommer efter 3,14 i pi?
Nu begynder der nok snart en ny sæson Vild Med Dans
Det var dog satans som Kærestes søn ligner Pelle Hvenegaard med hans floppy hår og
            irriterende lille overskæg. Nej, han ligner ikke Johnny Depp som han selv synes.
Gad vide hvor mange bærbuske jeg bør plante, og hvad jeg vil blive mest glad for
Sker der noget ved at plante frugttræer tæt op ad en mur?
Huskede jeg at booke hotel til ham der, der skulle til Dubai?
Hvad mon der sker, hvis jeg ryger en enkelt cigaret?
Gøre det fornuftige og spare pengene ved ikke at tage på ferie i år - eller
            fortjener jeg at komme afsted?
Hvor længe er det i grunden siden jeg sidst har fået pandekager?
Kæft hvor er kvadratrødder kedelige
Ej mit hoved føles helt vildt mærkeligt.
Og jeg har hjertebanken. Men min puls er da normal.
Jeg tror ikke jeg gider at have fjernsyn mere. Og dog. Jeg skal jo se
            julefilm i december...!
Bil  -  togkort - bil - togkort - ællebælle
Vil jeg have mig et nyt arbejde?
Burde jeg tage en anden uddannelse?
Jeg ønsker mig en hund (lang pause hvor mange forskellige hunderacer danser
         gennem hovedet; dog ender paraden altid med en gravhund)

...og det bli'r ved, og det bli'r ved, og det bli'r ved. Hvor sidder on-off knappen???

@ N ~wanted: on-off button for head. Did you find one, by any chance?

Nogen, også kendt som Jeg

synes, der er lidt vel langt mellem indlæggene, og at the blogless sister efterhånden lever lovlig meget op til sit navn. Så her kommer en lille sommerhilsen, så I kan forvisse jer om at jeg virkelig ér ved at gå i frø...


Det er noget med en Svigermor som netop er kommet på besøg, just som madlavningslysten er helt i bund og jeg ikke har fået tømt kameraets memorykort.


Det er noget med logistik, som - trods det at jeg får al den hjælp jeg kunne ønske mig - godt kan holde mig lidt vågen om natten.


Det er noget med kærligheden som knager, og som jeg jamrer så rigeligt over ude i det virkelige liv, at jeg faktisk ikke orker at gøre det her også.


Der er noget med en kalender, som på magisk vis ser ud til at være strammet til i elastikken, eller også har min planlægning samme tendens som min livvidde; i hvert fald er der noget der ikke passer sammen.


Der er noget med en skrivelyst, som glimrer ved sit fravær i en grad, så jeg helt seriøst er i bekneb med at levere varen til del 2 + 3 af Listen over Ting der gør mig Glad i Låget. Især fordi næste punkt på listen skulle være noget med ord, sprog (og ordsprog), og dialekter, og det klinger sår'n lidt hult når mine fingre hellere går i krampe end nedfælder nogen af selvsamme ord (aaav). Jeg tror jeg finder på et andet punkt...


Og endelig er der måske mest af alt noget med et mangel på overskud, fordi Verden Udenfor gør sig til og kræver det den plejer at kræve, mens jeg lige pt mest er til vande-træden. Og netop det med overskud, og manglen på samme, er noget jeg har været inde på før - det ligner efterhånden et kedeligt, men realistisk bud på en overskrift for 2011 når vi skal til at lave en Året der gik. Det er ikke noget der er vanvittig interessant at læse om; til gengæld er det at skrive om det en lynsnar genvej til en god klynke-session, og kaster jeg mig først ud i dét, kan jeg være vis på at min mor vil befale en effektiv selv-sammen-tagning.


I stedet vælger jeg at lukke øjnene for i dag, og i morgen kaste mig ud i det Ultimative Eventyr: en tur med Århus' Nye Bybus-net. Wish me luck!

@N ~ sorry, I'm up past my bedtime tonight, so not much time for your special-price-for-you-translation. But fear not, you're not missing out on anything. It's just a lament. No, wait. That's too poetic.  It's moaning.  Boo-hoo, I have no time/energy for anything and my love life's going down the drain. Like I said, you're not missing out on anything.


But tomorrow will be an Adventure. Because the buses in Aarhus are being "re-shuffled" completely - new routes, new timetable, etc. etc. - so it will be most interesting to see if I make it to work or get lost somewhere along the way.  I have faith in myself and believe I'll  be just fine, as long as I don't bring along a bus book that's too exciting...

Kender I det

- når man er i banken, og det fyger med ord som "rådighedsbeløb" og "husholdningsbudget" og "løn-sikring" og man sidder bare der og tænker, ha ha, om lidt opdager de at jeg slet ikke er rigtig voksen og så bliver jeg sendt hjem med en spare-pingvin under armen.


Nåmn, jeg er ikke på fallittens rand (ej heller på depressionens rand selv om jeg har været lidt fraværende siden søndag). Der er bare ting og tal der jongleres med, og på et eller andet tidspunkt i samtalen ender det uvægerligt med at jeg sidder og ser mig om efter en rigtig voksen.


Det er da godt man kun er halvvejs til 70; så er der lidt tid endnu...


~@N, sorry for absence. I'm still here; just haven't had much to say to the world lately (except, of course, please don't shoot anyone today).


Life does go on, and every now and again I have to pay the nice lady at the bank a visit. We have a pleasant conversation which employs words like "disposable income" and "responsible budgeting", and all I can think is, any moment now they'll realise I'm not a real grown-up and then they will give me a piggy bank and send me home.


In a few months' time I'll be halfway to 70.  Which means there's still time...