Juleblog, 18. december

4. søndag i Advent. Under en uge til Jul. Glæder I jer? Jeg gør! :-)

Jeg har haft en dejlig weekend. Fredag trissede jeg rundt inde i Århus, afleverede den sidste Adventsgave til den fine hund som er dette års modtager af Tines Adventskalender (nå ja, og så hundens "mor", min veninde) og købte lidt julegaver, indtil klokken var blevet lidt over myldretid, så jeg kunne overskue at kaste mig i et tog hjemad. Og så gik jeg i øvrigt i seng 21:30 og hvis der er noget, jeg synes godt om, så er det at krybe til køjs til pensionisttid.

Lørdag morgen vågnede jeg tidligt, klar til at tackle verden og lidt mere julegaveindkøb. Jeg lånte mine forældres bil og drog fluks til Kolding, lige i tid til butikkerne åbnede.  Det var en smuk morgen - det er ikke hver eneste weekend, jeg får set solopgangen (ej heller her om vinteren...)

Jeg havde lidt ekstra tid, før butikkerne åbnede, så jeg benyttede lejligheden til at svinge forbi mit yndlingshus i Kolding - det er byens ældste og opført i 1589. Vindt og skævt, men hvis nogen køber det til mig, skal I ikke høre noget brok

My favourite house in Kolding, built 1589.

Please note the angles, compared to the

boringly straight lamppost.

View from the street to the back yard.

I am just sick with love for this place.

The yellow building on the left is almost as

old - today it is a restaurant ("A

Hereford Beefstouw")

See something between the windows

on the top floor?

It's a cannonball from the battle in 1849

(I think it was put there deliberately as a reminder, after the war)

Another Kolding favourite:

The owls over the book shop. Notice how one

of them keeps an eye on the door :-)

An old bank sign

The red building you can just about glimpse on

the left is Koldinghus - the local castle, no less.

And the steps leading up to it behind this little

arcade are the Spanish Steps. I've sat on these

steps many a Friday night, snogging some hopeless

teenage boy (when I was a teenager myself, 

I hasten to add!)

Kolding midtby er ikke helt hvad den har været. Det, de frygtede, da Kolding Storcenter blev bygget, er desværre delvist blevet til virkelighed. Der er stadig liv i Helligkorsgade og Østergade; Søndergade har det vel rimeligt, men Jernbanegade er helt ærligt ved at være lidt spøgelsesagtig og kedelig. Men ikke i denne weekend! Da var der nemlig omrejsende marked i byen, med boder fra flere steder i Europa, især Holland og Italien. Jeg handlede flere steder, men havde kun åndsnærværelse nok til at tage billeder af Manden med de Store Oste.

Efter at have bragt lidt flere af Julens gaver i hus, drog kernefamilien i samlet flok ad Tyskerland til. På jagt efter en lidt anden slags Julens gaver, og ikke mindst Knackwurst til min far. I en af butikkerne fandt vi endog gaver fra Fordums Tid:

Disketter og optagebånd! Kraftigt nedsat!!

An offer you can't refuse - floppy discs and

blank tapes, both at unbeatable prices :-)

Og ved I hvad, jeg kom igen i seng før 22:00 - og ja, jeg ved godt det lyder keeeedeligt, og det var lørdag, og det er december, og der er garntrisse en eller anden Julefrokost, man kunne gå til, men ved I hvad - jeg giiiiiiiiiiiider ikke. Ja, jeg er gammel som bjergene (35). Og min Indre Erna folder sig alt, alt for meget ud. Og nu gider du da slet ikke læse videre her, for så falder du bare selv i søvn. Men I tell you folks, det er bare den vilde, vilde luksus at kravle i seng kort efter Julekalenderen 2 aftener i streg - jeg er nærmest et nyt og bedre menneske allerede. Se bare, hvor lang denne blogpost er, sammenlignet med gårsdagens!!  Snorkfrøknen, kan I kalde mig nu. Jeg er ligeglad. Pyjamas er det nye sexy, walla.

Så var det jo også, jeg skulle være frisk og vågen til i dag. For i dag skulle JULETRÆET i hus.  For Tine za Christmasnazi's guide til HvordanManFinderDetPerfekteJuletræ, se sidste års Lucia-dags-blogpost.  For en mere rummelig tilgang til tingene, nemlig min fars, se dette indlæg. Næste år har jeg både plads og enevælde til at gøre præcis som jeg vil; i år bestemmer mine forældre og det vil sige, at det fra Virkelyst hjembragte træ har et noget mindre omfang, end det jeg havde udset mig. Det er dog ikke så dumt. For så behøver vi ikke at vælge mellem træ eller gæster i år....... (mådehold er tydeligvis ikke min stærke side hvad Juletræer angår. Dem, der er overraskede, bedes række hånden op).

Nu lyder det måske, som om jeg er utilfreds med Årets Træ. Men det er jeg slet ikke. Jeg elsker det allerede og GLÆDER MIG, til det skal ind i stuen og pyntes, hvilket først sker i midten af næste uge.  Men I kan da lige få et sneak peek - af mig og min far, der bærer det hjem:

Bringing home the tree!

Vi har tændt det 4. lys i Adventskransen - og jeg har åbnet den 4. Adventsgave:

The fourth present in my Advent Calendar - 

when you press his left foot, he plays

a noisy and rather jazzy version of

'Santa Claus is coming to Town' :-)

Tusind tak til Familien Hittemis!

@ N ~ today is the fourth Advent Sunday. I've had the most wonderful, relaxed weekend. No plans whatsoever, and lots of time spent with family.  I went shopping early Saturday morning, before most people were up. You can see the pictures from Kolding in the Danish text above. Then we went to Germany; we live about an hour's drive from the border and sometimes go shopping for things that are cheaper there, such as Pepsi (not for me, no-no, you didn't think that did you :-)   My sister found the floppy disks and blank tapes that were on sale - an amazing 75% off!! - but we were able to resist. There's a financial crisis, so every purchase must be carefully considered.

And we bought the Christmas Tree today!!! Yay!!!  It's not as...shall we say, wide-bodied as the trees I tend to choose, but my parents wisely pointed out that if we bought the one I had my eyes on, we would have to un-invite several guests... ahem. I must admit they had a point.

This weekend, I went to bed before 10pm Friday and Saturday. It was awesome and I feel a million times better for it. The little old lady inside me (Inner Erna) is going "whoop-whoop!" - she loves it when I give in. Which I do fairly often.