Brev hjemmefra

Jeg er jo gammel som bjergene, så jeg kan godt huske da jeg var lille og havde en penneven. Jeg kan huske hvor skøøøønt det var, når der kom brev - og hvor træææls det kunne være, når man skulle skrive tilbage. Man havde jo ikke oplevet noget! Lidt det samme er tilfældet med en blog, det er jo ikke hver dag der sker noget blogværdigt. Nogen bloggere er vildt gode til lige at iscenesætte et lille hverdagsbillede med en kaffekop og noget strikketøj, i mit tilfælde ville det jo så være en cola (eller Dr Pepper, mmmmh!) og et virkelig grimt og gnidret hækletøj, men det er ikke rigtíg noget jeg er så god til.

Og i dag har jeg altså bare været på arbejde. Og fået almindelig mad. Slut, færdig.

I stedet vil jeg så lige sende en hilsen til DIG! Til mor, far, søster, kæreste, faster K og faster T, veninder, kolleger, katte og perfect strangers som ikke alene læser med, men også sender hilsner i kommentarfeltet og (for omgangskredsens vedkommende) via facebook og e-mail.  Det er ikke det hele jeg får svaret på, for jeg er lidt en ussel penneven, men jeg er jätteglad for dem alle sammen! Det er så hyggeligt at åbne sin mail og så ligger der sjove kommentarer og venter. Kæmpe uventet sidegevinst ved at blogge!  (også lille reminder til mig selv om at jeg skal huske at smide lidt flere kommentarer der hvor jeg læser med - jeg er noget af en sniglæser selv :-)

Så:

Kære penneven bloggerven,

Tak for brevet. Jeg håber du har det godt, for det har jeg.

Knus, Tine