Lykken har 4 hjul

Ude såvel som hjemme - jeg ææælsker at køre bil! Herovre er det en nødvendighed - jeg har ca. 4km til arbejde og keine cykel eller offentlig transport. (Til dem der mener, det er gå-afstand: I skal være så hjertelig velkommen (velkommen? velkomne?!!  Karin, hvad synes du??). Men vid at det er mørkt og og uhyggeligt når man tager hjem fra arbejde ved 19-1930 tiden)

Jeg er glad hver eneste morgen når jeg skal afsted i Lille Røde.  Og glæder mig ikke til gensynet med Midttrafik - hvor flinke (50% af) chaufførerne end er. Jo da jo da - husstanden derhjemme råder over en bil. Men det er primært den anden del af husstanden. Af logistiske årsager. Og nå ja, så er det jo rent faktisk ham der ejer den (ubetydelig detalje).

Det har også vist sig, at jeg er en bedre bilist herovre. Ikke at jeg er elendig derhjemme, overhovedet ikke. Da især ikke når jeg sidder i passagersædet... Men visse ting falder mig ufattelig meget lettere - f.eks. parkering.  Jeg lider nemlig af parkeringsangst.  Nogens alu-fælge har givet mig en ubeskrivelig grad af noia, og da jeg i tillæg er barn af "det rager æ' widt"-skolen parkerer jeg som det naturligste i verden i det aller-aller-fjerneste hjørne af parkeringspladsen.  Helt ude ved kommunegrænsen, nærmest.

Herovre svinger jeg bare Lille Røde ind på plads. Hverken 2, 3, eller 17-punktsvendinger har hidtil vist sig nødvendige. Er sågar begyndt at lave den der trucker-manøvre når jeg parkerer på Min Faste Plads lige ude foran mit hotelvindue - I ved, den der hvor man kun har venstre hånd på rattet og lige drøner det rundt som var det en lille gaffeltruck med knop på rattet. I rask tempo, forstås.

Jeg tvivler stærkt på at parkeringsbåsene herovre er større end derhjemme. After all - deres biler er jo på ingen måde større end en dansk gennemsnits-Opel......

Nej, jeg er klart en bedre bilist.  Har også vænnet mig til at man herovre udnytter alle 2-3-4-5 highway baner. De overhaler indenom - eller nej, forkert ord. Det er (generelt) forbi-køringer. Min far har belært og der er forskel.  Zigzaggeri er også forbudt her. Men man må gerne køre forbi i højre spor. (Alternativt overtræder vi allesammen loven. Endnu en måde at integrere sig på)

Hjemme i lille DK er vi jo vant til at man overhaler i venstre spor, men hvis der ellers skal foregå noget (til- og afkørsler), så foregår det ude i højre spor. Not so over here.  Der er skam afkørsler i venstre side også. Det står på skiltene - men man skal lige lægge mærke til det... Wheeee!  Midterrabatten er altså også et andet dyr end i Danmark - visse steder kan man slet ikke se de modkørende fordi der nærmest ligger en park mellem nord- og sydgående sport. Så er der jo plads til kreativ vejplanlægning.

Og så er der det med at man må dreje til højre for rødt lys, hvis der er fri bane (med mindre der står et fy-skilt). Det var nemmere end forventet at vænne sig til det.

Men gæt lige om jeg svedte i håndfladerne da jeg gjorde det i dag - med en politibil lige bag mig :-)

Lille Rødes sidekammerat i dag

Have I told you how much I love driving? How talented I am at parking - when I'm in the States and not driving my significant other's beloved car?  How well I have adapted to the fact that highway exits are sometimes on the left side of the highway (would never happen back home y'know - but I manoeuvered across 5 lanes quite elegantly)?  How easy it was to get used to right turns on red?  And how clammy my hands felt when I did just such a right turn earlier today - with a police car right behind me... :-)